I Nationalt Center for Etik vil man forandre den måde, der tages politiske beslutninger på. Og det er tydeligt alene ud fra listen over centrets medarbejdere, at det er en anden type stemme, som vil have ordet nu:
Her er ansat i alt ni filosoffer, én idehistoriker, to historikere og en teolog foruden det mere almindelige katalog af djøf’ere og personer med en sundhedsvidenskabelig uddannelse.
Nationalt Center for Etik er Danmarks nye, etiske stemme. Egentlig blev det etableret 1. januar i år, men officielt lanceres det på folkemødet i denne uge.
Og ambitionerne er store for, hvad centret skal bidrage med, siger direktør Christa Lundgaard Kjøller:
”Vores mål er, at når politikerne i fremtiden sætter sig ned for at lave politiske aftaler, så er etiske overvejelser et fundament for de aftaler.”
Danmark var et foregangsland på verdensplan, da Det Etiske Råd blev oprettet i 1987. Og nu går Danmark forrest igen, fortsætter hun:
”Danmark er det første land til at samle etikken i ét nationalt center. Jeg mener, vi kan være med til at skubbe etiske overvejelser frem også på europæisk plan.”
Centret er en slags hybrid, en blanding af sekretariat og tænketank. Det hører under Sundhedsministeriet, og det har hjemme i et af sundhedsvidenskabens hotspots sammen med blandt andet Statens Serum Institut på et kaserne-lignende, lukket område på Amager i København.
I hjørnet af et mødelokale står der stadig vin og andre indflytter-gaver. Her tager Christa Lundgaard Kjøller imod og fortæller om den opgradering af etikken, centret skal være spydspids for.
Mere etik - og hurtigere
Hidtil har Danmark haft forskellige organer, hvor etiske overvejelser fandt sted: Det Etiske Råd, Dataetisk Råd, National Videnskabsetisk Komité og de Videnskabsetiske Medicinske Komiteer. Nationalt Center for Etik er fælles sekretariat for dem alle.
I den praktiske virkelighed har sammenlægningen betydning på flere måder.
For det første har centret opgraderet voldsomt på antallet af medarbejdere, som altså beskæftiger sig professionelt med etik: 30 medarbejdere og ledere ansat det seneste år, så staben nu er på 45 fuldtidsstillinger i alt.
Det betyder også, at etiske spørgsmål, der går på tværs af faggrænser, nu også kan behandles tværfagligt i samme hus.
Tag for eksempel spørgsmål om kunstig intelligens som "diagnose-stiller”, siger Christa Lundgaard Kjøller:
”Kunstig intelligens giver os valget mellem, om en læge eller en computer stille en diagnose. Det er på én gang et sundheds-etisk og data-etisk spørgsmål. For eksempel: kunstig intelligens kan behandle data fra brystkræft-screeninger og stille en diagnosen ud fra de data. Det frigør læge-ressourcer. Men hvor meget data må man som myndighed overhovedet samkøre om borgerne? Og hvem har ansvaret, hvis algoritmen overser en kvinde med brystkræft?” spørger hun.
Dertil kommer, at centret skal sørge for, at der kommer mere skub i produktionen af etiske overvejelser – så de lander midt i de offentlige debatter, frem for på bagkant, ”som drys på kagen”, som det ofte sker i dag.
Debatten om rugemoderskab blev for eksempel kickstartet i januar i år. Anledningen var et borgerforslag om såkaldt ”medfaderskab”: Forslaget opnåede rekordhurtig og -høj tilslutning, men lige så hurtigt stod det klart, at spørgsmål om rugemoderskab fulgte i dets kølvand. For hvis to mænd skal kunne dele forældremyndigheden over et barn – som hensigten var og er med forslaget – skal de jo også have en kvinde til at føde det.
I Kristeligt Dagblad var Det Etiske Råds nytiltrådte formand, Leif Vestergaard, ivrig efter at komme med input til sagen: I løbet af ”én og maksimalt to måneder” ønskede han, at rådet kom med en udtalelse om rugemoderskab. For: ”Har vi behandlet hendes (rugemoderens, red.) stilling godt nok i forhold til at vedtage ny lovgivning?”, sagde han.
Men udtalelsen kommer først til august eller september.
Corona er et andet eksempel på, at etik skal komme til tiden, siger Christa Lundgaard Kjøller:
”Det var svært at gennemskue, hvornår i de politiske beslutningsprocesser, etik blev tænkt ind.”
Det følte i hvert fald også Det Etiske Råds daværende formand, Anne-Marie Gerdes under epidemiens anden bølge i marts 2021.
”Det er ikke meget, Det Etiske Råd er blevet inddraget” sagde hun dengang i Kristeligt Dagblad.
Det var som om, etikerne stod uden for en lukket dør og råbte ind: Rådet producerede blandt andet materialer om etiske dilemmaer ved nedlukningen på plejehjem. Men rådet – og andre etikere – blev kun få tilfælde spurgt direkte til råds af myndighederne.
”Vi skal støtte for eksempel Det Etiske Råd i at rykke hurtigere, når rådet ønsker at udtale sig i forskellige debatter. Men vi skal være proaktive selv. Det betyder, at vi skal sætte emner på dagsordenen som de første; vi skal foregribe den politik, der kommer,” siger Christa Lundgaard Kjøller.
Foster-tests i fri handel
Det kan være i spørgsmål om fosterdiagnostik, siger hun.
Det er allerede muligt i Danmark at få taget en såkaldt Evita-test. Med testen kan man tage hele fosterceller fra moderens blod og få omfattende analyser af det barn, hun bærer. Testen kan tages allerede i uge 10, to uger før udløbet af den fri abort.
Analyserne kan give vigtig information om alvorlig sygdom hos fostret, siger Christa Lundgaard Kjøller:
”Men den kan også give andre informationer med mange usikkerheder om blandt andet fostrets forventede intelligens og udseende. Det åbner døren for et selektionssamfund, og det er vigtigt at være på forkant med de etiske dilemmaer, der kan følge med det her.”
Hun tilføjer, som en forudanelse:
”Det er svært at spå om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis omfattende genanalyser bliver kommercielt tilgængelige på et tidligt fosterstadie.”
Helst så Christa Lundgaard Kjøller, at etik bliver et obligatorisk kryds på den politiske tjek-liste, inden ny lovgivning forhandles og vedtages – på linje med for eksempel udregninger af miljøpåvirkninger ved et anlægsarbejde.
”Der har været et enormt fokus på effektivitet og standarder i mange år. Jeg mener, pendulet skal svinge mere i retning af at se de etiske dimensioner i en række problemstillinger igen. At se mennesket fremfor kun at lade sig styre af guidelines og retningslinjer. Menneskesyn og værdier skal have lov at fylde,” siger hun.
Tror du selv på, at humanister og værdi-snak kan få en stemme på linje med djøf’ere og naturvidenskab?
”Ja. Det gør jeg. Jeg vil insistere på at tro på det. Jeg tror på, at løsningerne bliver langt bedre, når vi giver os tid til at reflektere over livet, mennesket og hvordan, vi er i verden.”