Prøv avisen

Danmark er et fristed for alternative behandlere

For at hjælpe danske forbrugere med at skabe sig overblik over området har politikerne indført en frivillig registreringsordning for alternative behandlere. Praktiserende Akupunktører er en af de foreninger, der er med i ordningen. -- Foto: Scanpix.

VIDE RAMMER FOR ALTERNATIVE BEHANDLERE: Danmark er et af de få europæiske lande, hvor enhver kan slå sig ned som behandler. Forbrugerrådet og de alternative behandlere håber, at ny registreringsordning vil føre til mere regulering

Danmark hører til de mest liberale lande i Europa, når det gælder alternativ behandling.

Loven indeholder kun få regler, der sætter grænser for hvilke behandlinger, ikke-læger må benytte sig af. Blandt andet må de ikke behandle smitsomme sygdomme, bruge bedøvelse, udskrive receptpligtig medicin eller operere på folk. Så vide rammer for alternativ behandling findes kun i få andre europæiske lande – blandt dem Norge og Sverige.

Andre steder i Europa gælder langt skrappere regler. Tyskland har eksempelvis siden 1939 haft en lov om, at man kun kan blive alternativ behandler (heilpraktiker), hvis man aflægger eksamen og lader sig vurdere af den lokale sundhedsmyndighed.

For at hjælpe danske forbrugere med at skabe overblik over et marked, hvor alle kan slå sig ned som behandler, har et flertal i Folketinget besluttet at forsøge at rydde op på området. Midlet er en frivillig registreringsordning for alternative behandlere.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i fredags fungerer ordningen på den måde, at foreninger, der organiserer alternative behandlere, kan søge Sundhedsstyrelsen om at blive godkendt. Sker det, har foreningen ret til at tildele sine medlemmer titlen "registreret alternativ behandler" – den såkaldte RAB-ordning.

For at blive godkendt skal en forening blandt andet være demokratisk opbygget og oprette et klageorgan, hvor utilfredse klienter kan få prøvet deres sag. Når foreningen har opnået godkendelse, skal den sikre, at de medlemmer, som tildeles registrering, lever op til lovens krav om blandt andet uddannelsesniveau og markedsføring.

Hos en af de godkendte foreninger, Praktiserende Akupunktører, betegner presseansvarlig Frank Møller Rasmussen ordningen som "både noget og ingenting."

– RAB-ordningen er som udgangspunkt et kompromis, som hverken er det ene eller andet. For os som behandlere er der ikke andet i det, end at få lov at reklamere med, at man er RAB-behandler. Ordningen giver os ikke mulighed for, at patienterne kan få tilskud. Den medfører heller ikke, at man kan få SU til at uddanne sig som alternativ behandler, siger han.

Forbrugerrådet betegner ordningen som "en minimumslovgivning, som kun stiller forbrugerne en anelse bedre end i dag," blandt andet fordi myndighederne ikke forholder sig til, om en registreret behandlingform har effekt eller ej.

Forbrugerrådet håber dog, at registreringsordningen kan føre til mere afklarede forhold på det alternative marked.

Det håber Frank Møller Rasmussen også. Han mener dog ikke, det offentlige bør stille krav om at behandlingerne skal dokumenteres ud fra natruvidenskabelige principper.

– Når vi har valgt at samarbejde med Sundhedsstyrelsen om ordningen, er det fordi, vi håber, det på sigt kan føre til, at de registrerede behandlere får en autorisationsordning, så de kan blive godkendt af staten, siger han.

Else Rasmussen er formand for en af de godkendte foreninger, Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter. Hun fortæller, at fire af de fem foreninger, som foreløbig er godkendt under registreringsordningen, er gået sammen om at arbejde politisk for yderligere anerkendelse af de alternative behandlere.

– Første mål bliver at blive dækket af sygesikringen Danmark, men det er klart, at vi arbejder frem mod det langsigtede mål at blive inddraget i det offentlige sundhedsvæsen. Med registeringsordningen har vi fået en platform. Vi kan nu argumentere politisk for, at gruppen af registrerede behandlere skal anerkendes yderligere, siger hun.

Den frivillige registreringsordning blev til sidste år på initiativ af Dansk Folkeparti og blev vedtaget i Folketinget støtte fra samtlige partier, undtagen Kristendemokraternes daværende fire medlemmer, som undlod at stemme.

Kristendemokraternes ordfører, Tove Videbæk, argumenterede under debatten i Folketinget med, at det kan være et problem, at der i ordningen ikke skelnes mellem de mange forskellige former for alternativ behandling, eksempelvis healing, massage, magnetiske strygninger eller krystaller i lommerne.

– Der er virkelig brug for en grundig sortering, så behandlingsformer uden nogen påviselig effekt afvises, sagde Videbæk med henvisning til, at Sundhedsstyrelsen i sine betingelser for at blive registreret ikke stiller krav om, at behandlingsformerne skal have dokumenteret virkning.

Modsat Tove Videbæk var Dansk Folkepartis ordfører, Birthe Skaarup, meget tilfreds med ordningen.

– Det vil give en bedre platform for branchen, fordi de behandlere, der er medlemmer af en brancheorganisation, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, og som i opbyggelsen er anerkendt med demokratiske vedtægter, hvor også indgår et klageorgan, står meget stærkere, sagde hun.

Det er ikke kun i Danmark, politikerne har debatteret, hvordan der kan skabes system i det mangfoldige udbud af alternative behandlere. Norge indførte kort før Danmark en frivillig registreringsordning, der ligner den hjemlige, og Sverige ventes at følge efter i 2006.

Ligesom herhjemme stilles der i Norge krav om, at de godkendte foreninger skal sikre klienterne en klagemulighed, ligesom der stilles formelle krav til behandlernes uddannelse.

Et andet element , som går igen, er en formulering om, at "tjenester, der retter sig mod øget fysisk og psykisk velvære, skønhedspleje, personlig udvikling eller andre tjenester med mere kosmetiske formål, falder uden for ordningen."

I Norge er det dag kun homøopaternes forening, som er registreret, men en række foreninger inden for andre behandlingsformer venter på at få deres sager gennem systemet. Blandt dem en paraplyorganisation, der organiserer forskellige former for behandlere, blandt andre rosenterapeuter og healere, oplyser Eirik Kristiansen, der har ansvar for registreringsordningen i Norge.

Mens Sundhedsstyrelsen herhjemme lægger op til lukke de fleste behandlingsformer ind under registreringen, herunder healing, forudser Eirik Kristiansen, at rammerne i Norge vil blive noget snævrere.

– Jeg tvivler på, at healere kan blive registreret. I kriterierne er der klart formuleret, at man skal uddannes som behandler. Jeg forstår healing som om, det nærmest er en guddommelig gave, man har fået, siger han.

bonde@kristeligt-dagblad.dk