Danskerne ved efterhånden så lidt om grammatik, udtale og sætningsopbygning, at vi har svært ved at forstå hinanden. Problemet skyldes, at dansk grammatik i årtier har været nedprioriteret i skolen. Et andet centralt problem er, at flere af tvs frontfigurer, som i dag er vores vigtigste sproglige forbilleder, selv er dårlige sprogbrugere.
Det siger Peder Skyum-Nielsen, professor ved Syddansk Universitet, som forsker i mediesprog og er aktuel med en bog om, hvordan man skriver en god sætning:
Danskernes grammatiske rygrad er ved at degenerere. I årtier har dansk-pædagogikkens slagord været kommunikation, mens grammatik har været ringeagtet.
Professoren vurderer, at det danske talesprog muligvis har verdensrekord i sprogforandring. Det er et problem, for jo mere sproget forandrer sig, jo mindre disciplineret forholder vi os til dets regler. Samtidig vokser afstanden mellem skriftsprog og talesprog, og det gør det sværere at lære at læse.
Vores udtalevaner er gået voldsomt tilbage, og Danmark ses i nordisk sprog-sammenhæng som det svageste led. Når finnerne altid får topkarakter i internationale læseundersøgelser, hænger det blandt andet sammen med, at der på finsk er en tæt sammenhæng mellem skrift og udtale, siger Peder Skyum-Nielsen.
Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, siger hertil, at nævnet i øjeblikket diskuterer, hvordan skrift og tale kan bringes bedre i overensstemmelse. Hvad danskundervisningen angår, påpeger hun, at de seneste reformer af folkeskolen og gymnasiet har opprioriteret dansk grammatik, men hun har selv som underviser erfaret, at det har stået sløjt til med grammatikken, siden det såkaldt udvidede tekstbegreb kom på dagsordenen i 1970erne:
Jeg har været med til at gennemføre grammatiske træningsprogrammer for universitetsstuderende, fordi vi kunne se, at de ikke havde tilstrækkelige forudsætninger med fra skolen og gymnasiet. Ni ud af ti førsteårsstuderende kunne finde grundleddet i en sætning, men kun i halvdelen af tilfældene kunne de finde genstandsleddet.
Jens Raahauge, næstformand i Dansklærerforeningen, mener ikke kun, at dansklærerne bærer ansvaret. Han mener, at danskerne lider af generel sproglig dovenskab, fordi vi har fået den forkerte opfattelse, at det ikke er nødvendigt at kende til grammatik eller præcis udtale på vores eget sprog.
Det er svært at etablere et sprog om sprog i Danmark, fordi vi i 1864 tabte halvdelen af vores sprog og siden da har troet, at dansk kommer direkte fra Vorherre. Vi er ét af verdens kun 12 étsprogede lande, og det er en stor svaghed, siger han.
I landets sprogligt toneangivende medievirksomhed, Danmarks Radio, erkender programdirektør Mette Bock, at det er nødvendigt at arbejde mere med udtale, grammatik og sætningslængde. Hun har som nyansat direktør fået sproget som ansvarsområde og oplyser, at hun er på vej med en plan for DRs sprogarbejde, som hun i næste måned forelægger for DRs bestyrelse:
I DR er vi nødt til at tage sproget meget alvorligt. Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal til at tale som Poul Reumert, men vi skal være bevidste om vores rolle som både sprogbevarere og sprogfornyere.