Prøv avisen
Hukommelse

I Tyskland er hukommelsestræning en anerkendt sportsgren

Mark Aarøe Nissen er god til at huske. Ved verdensmesterskaberne i hukommelse vandt han titlen som stormester i hukommelse. At opnå den titel kræver, at man til verdensmesterskabet mestrer tre discipliner: At huske 1000 cifre på en time, at huske et spil kort på under tre minutter og at huske ti spil kort på en time. Foto: Bo Amstrup

Selvom der kommer stadig større fokus på evnen til at huske i Danmark, er vi langt bagefter internationalt set, mener landets eneste certificerede hukommelsestræner

Lars Christiansen har en ambitiøs plan: Han vil udbrede hukommelsestræning i Danmark.

Foreløbigt har han - vist nok som den eneste i landet - taget en egentlig uddannelse i at træne andres hukommelse, og han har siden januar taget imod klienter.

De henvender sig stadig oftere, flere om ugen nu, og han satser på med tiden at kunne gøre træningen til sin levevej. Men der er et stykke dertil. I Danmark har man nemlig ikke den store hukommelseskultur, mener han.

”I Tyskland, hvor jeg er født, er hukommelsestræning efterhånden en stor og anerkendt sport, der omtales jævnligt i medierne. Her kan man blive certificeret hukommelsestræner, der er forbund, som træner både børn og unge, og sporten er for længst sat i system med store turneringer. Jeg er ganske habil til at huske, men jeg bliver slået af 10-årige tyskere, fordi de er vokset op med det. I Danmark er vi måske to-tre stykker, der dyrker hukommelsen på eliteplan. På den måde er vi stadig et hukommelsesmæssigt u-land,” siger den 39-årige bachelor i tysk og historie.

Det bliver tydeligt til verdensmesterskaberne i hukommelse, hvor Danmark ikke dominerer feltet. Ud af 100 deltagere fra 33 lande var kun en enkelt dansker med sidste år. Mark Aarøe Nissen erhvervede til gengæld titlen som stormester i hukommelse.

At opnå den titel kræver, at man til verdensmesterskabet mestrer tre discipliner: At huske 1000 cifre på en time, at huske et spil kort på under tre minutter og at huske ti spil kort på en time.

Det kunne Mark - og mere til - ved at lade tal og former forandre sig til landskaber og følelser, han kan bevæge sig rundt i.

Det er en teknik, alle kan lære uanset baggrund, men det har de færreste altså lyst til i Danmark.

Det er det, Lars Christiansen gerne vil ændre på. Indtil videre er ingen henvendelser dog kommet fra folk, der ønsker at blive del af verdens-eliten i evnen til at huske.

Langt de fleste, der henvender sig, er stressramte, hvis korttidshukommelse har taget skade, og som gerne vil have hjælp til at genopbygge den.

Der er også henvendelser fra folk, der har slået hovedet i en ulykke og ikke længere husker så godt.

Endelig er et mindretal af henvendelserne fra unge studerende, som ikke fejler noget, men bare gerne vil huske bedre.

”Jeg kan ikke forklare, hvorfor vi ikke har en egentlig kultur omkring hukommelse i Danmark. Men det er ikke tilfældigt, at det er to tyskere, som er nummer et og to på verdensranglisten, og som er indehavere af ni ud af ti verdensrekorder. De gør ikke noget halvt, og alt er særdeles velorganiseret, og det er formentlig den mentalitet, der har gjort, at sporten er så stor der. Men det er da en skam, at vi ikke har det samme behov, for en god hukommelse kan bruges til rigtig meget,” siger Lars Christiansen.

Selv dyrker han mest sin huskeevne for sjov, men han mærker samtidig, at hans indlæringsevne bliver skarpere.

Han koncentrerer sig bedre, er ikke så distræt og opfatter generelt tingene hurtigere - både fagligt og i sociale sammenhænge.

Men han glemmer lige så meget som alle andre, understreger han.

”At være god til at huske betyder ikke, at man holder op med at glemme, for jeg husker kun det, jeg bestemmer mig for er vigtigt at huske. Derfor er det også afgørende, at folk gør sig klart, hvad det er, de egentlig vil bruge en god hukommelse til. For den er ikke et vidundermiddel, der løser alle problemer,” siger han.

Andre læser lige nu