Prøv avisen

Danmark er rustet til en varmere verden, men ...

Med cirka 8000 kilometer har Danmark verdens 16. og Europas 7. længste kystlinje. Det gør os meget sårbare omkring havstigninger. Her er det Stege på Møn, der blev ramt i januar 2017. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Globalt rangeres Danmark blandt de 10 lande i verden, der er bedst forberedt til klimaforandringerne. Men uanset om vi herhjemme når 70 procents reduktion af de danske drivgasudledninger i 2030, vil havspejl og temperatur stige

Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver stadig mere synlige. Også i Danmark, selvom vi med klimaforsker Jørgen E. Olesens ord til at begynde med vil få det som ”blommen i et æg” med lunere somre, mildere vintre og muligheden for at dyrke nye afgrøder.

”I en dansk kontekst vil de fleste nok tænke, at det er ikke så ringe endda, at vi får et mere stabilt strandvejr,” siger Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agro-økologi på Aarhus Universitet og medlem af Innovationsfondens klimapanel.

Hvis Danmark når det klimamål, regeringen har sat, og reducerer vores drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030 – målt i forhold til 1990 – vil vi ifølge Jørgen E. Olesen slippe for de værste ekstremer temperaturmæssigt.

”Men vi undgår ikke havspejlsstigningen, som formentlig vil komme under alle omstændigheder, fordi det er en proces, der allerede er i gang,” siger han.

Internationalt ligger Danmarkblandtde 10 lande i verden, som er bedst forberedt til en varmere verden.

Det viser målinger foretaget af det amerikanske Notre Dame Global Adaptation Index (ND-GAIN), som de seneste 17 år har rangeret klimatilpasningspræstationen for 177 lande.

Men ligger vi godt med hensyn til den geografiske placering, et velfungerende samfund og ambitiøse klimamål, er vi udfordret på vores kystlinje, der med sine cirka 8000 kilometer er verdens 16. og Europas 7. længste.

Dertil kommer, at vi kun få steder i landet er fortrolig med tidevand, påpeger Jørgen E. Olesen.

”Vi er simpelthen ikke særligt forberedte på, at vand går op og ned. Samtidig har vi rigtig mange byer ved kysten,” siger forskeren, som vurderer, at selvom kommunerne ”er godt i gang med at klimatilpasse med regnvandsbassiner og udvidede kloaksystemer”, er der ikke tilstrækkeligt styr på kysterne.

”Mængden af vand, der skal væk, stiger hele tiden, og gør vi ikke ret hurtigt mere for at sikre både de indre farvande og langs vandløb, vil der være boligområder, som bliver udfordrede på, om de kan forsikres fremover, og hjem, der må fraflyttes,” siger Jørgen E. Olesen.

Bekymring for kysterne deler Ole Mark, som er forskningschef i DHI Danmark, en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation.

”Kommunerne er langt fremme med sikring i forhold til øget regnvand. Men når det kommer til kysterne, er det et mere rodet billede,” siger han og givet et eksempel, hvor to kommuner, der ligger op ad hinanden, bygger diger i forskellig højde.

”Så får man et dige, der går som en trappe, og det kan man ikke, for så løber vandet bare ind ad bagvejen,” siger Ole Mark.

De to kommuner, han bruger som eksempel, er Dragør og Tårnby, hvor Tårnby bygger væsentligere højere diger end nabokommunen.

Andre gange kan det være borgere, som stemmer sikringsprojekter ned, fordi de selv skal være med til at betale. Således blev et sluseprojekt ved Kerteminde Havn lagt død på den måde tilbage i 2017.

”Det bliver for ujævnt, hvor meget der sættes ind. Lige her er kommunalt selvstyre ikke en styrke,” mener Ole Mark, som efterlyser mere en mere overordnet koordinering.

På dyre- og planteområdet vil det varmere klima bevirke, at Danmark får flere plante- og dyrearter, forudsiger Jens-Christian Svenning, centerleder og professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

”Til gengæld kan nogle af de danske arter, vi kender i dag, blive presset ud, fordi der kommer nogle ind, som vil trives bedre,” siger Jens-Christian Svenning, som nævner sumpbæveren, have-syvsovermusen, alexanderparakitter og krøltoppede pelikaner som nogle af de dyr, der vil kunne sprede sig til Danmark.

Men overordnet ser fremtiden ”megadårlig ud for biodiversiteten”, siger forskeren.

De samfundsændringer, der vil komme på ryggen af det forandrede klima, tegner heller ikke godt for den danske natur, mener han.

For et øget behov for at brødføde verden, modtage klimaflygtninge og en eventuel massiv omlægning til bioenergi vil sætte pres på arealanvendelsen.

”Men flere naturlige skove vil kunne bidrage positivt,” siger forskeren, som vurderer, at Danmark i 2045 har et klima som i det sydlige Mellemeuropa ”under forudsætning af, at udviklingen ikke går hurtigere end IPCC (FN’s klimapanel) forventer, og at der sættes kraftigt ind på at sænke drivhusgasudledningen inden 2030, sådan som målene er,” siger han.