Danmark er vært for topmøde om verdens ødelæggende fødevaresystem

Midt i sultkatastrofer og stigende priser på mad er Danmark vært for globalt topmøde, der skal finde løsninger for et uholdbart fødevaresystem i verden. Det er akut, siger fødevareministeren

"Der er brug for, at vi tager det her meget alvorligt," siger fødevareminister Rasmus Prehn (S), som torsdag og fredag vært for internationalt fødevaretopmøde.
"Der er brug for, at vi tager det her meget alvorligt," siger fødevareminister Rasmus Prehn (S), som torsdag og fredag vært for internationalt fødevaretopmøde. . Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix.

Krigen i Ukraine har udstillet verdens fejlbehæftede fødevaresystemer. Mens priserne på basale fødevarer skyder i vejret, og klimaforandringer ødelægger høstudbytter, kæmper folk i verdens fattigste lande for at sætte brød på bordet. Voldsomme sultkatastrofer er allerede virkelighed, blandt andet på Afrikas Horn, der er ramt af en historisk tørke.

Alligevel ender en tredjedel af verdens fødevarer stadig i skraldespanden, 60 procent af de dyrkede arealer i EU bruges til at producere dyrefoder frem for mad til mennesker, og landbruget fortsætter, som det altid har gjort.

Danmark og fødevareminister Rasmus Prehn (S) er torsdag og fredag vært for et internationalt fødevaretopmøde, hvor op mod 500 politiske ledere, forskere, embedsmænd og repræsentanter for erhvervsliv og civilsamfund samles virtuelt for at finde løsninger på den uholdbare måde, vi brødføder os selv på.

”Der er forsøg på at skabe en modsætning mellem grøn omstilling og det at sikre fødevarer nok til verdens befolkning; det er en falsk modsætning. Jeg håber, vi kan bruge mødet til at slå fast, at det er de samme initiativer, der skal skabe bæredygtige fødevaresystemer, som også skal tackle fødevarekrisen, der er opstået i lyset af angrebet på Ukraine,” siger Rasmus Prehn forud for topmødet, der har særlig fokus på klimaforandringer.

I ugen op til topmødet udgav FN’s konvent til bekæmpelse af ørkendannelse, UNCCD, en dyster rapport. Her fremgår det, at helt op mod 40 procent af verdens landareal allerede er udpint, og at ødelæggelsen af jord, økosystemer og biodiversitet accelerer i disse år.

Den helt store synder er netop de globale fødevaresystemer. Alene landbruget er ifølge rapporten skyld i 80 procent af afskovning og den største enkeltstående årsag til tab af biodiversitet på land – foruden at brug af pesticider ødelægger ferskvandskilder.

I årevis har man drevet landbrug med en formodning om, at når jorden ikke havde mere at give af, kunne man bare rykke videre. Det er ikke længere holdbart, lød det fra Ibrahim Thiaw, chef for UNCCD, da rapporten blev lanceret:

"Vi troede, at vi havde flere reserver, og at vi kunne udpine jorden og så flytte til et nyt område. Det, ser vi nu, er ikke længere muligt; vi har allerede spist vores reserver."

Klimaforandringer er centrale for at forstå problemerne med verdens fødevaresystem. De mange år med intens udpining af jord, ødelæggelse af biodiversitet og afskovning for at gøre plads til landbrug sætter turbo på klimaforandringer. Det øger omvendt risikoen for blandt andet tørker og oversvømmelser, der lægger yderligere pres på landbruget for at levere.

Det er en ond cirkel, og som rapporten advarer: ”Business as usual er ikke en farbar vej for vores fortsatte overlevelse og velstand.”

”Det er akut. Der er brug for, at vi tager det her meget alvorligt og ikke falder i den fælde at tænke gammeldags, fordi vi pludselig er under pres. De gammeldags måder er netop dem, der sætter kloden under pres og udpiner jorden,” siger Rasmus Prehn.

Alligevel er det blot halvanden måned siden, at EU's landbrugsministre stemte for at opdyrke brakmarker for at øge produktionen af mad i lyset af fødevarekrisen. Det har fået stor kritik, da markerne var fritaget for dyrkning netop med klimaet for øje, og fordi der skal bruges en masse pesticider for at sætte gang i produktionen. Af samme årsager stemte Rasmus Prehn som den eneste minister imod.

På topmødet vil man fra danske side i stedet fremhæve nødvendigheden af at fordele maden bedre og at mætte flere munde med det areal, der er til rådighed, hvilket blandt andet indbefatter et skift til en mere vegetabilsk kost, siger fødevareministeren:

”Vi kommer til at gentage vores budskaber på topmødet, som nogle vil møde med korslagte arme og hovedrysten, men der er meget, der taler for at gå i vores retning. Det vil blandt andet være bedre for vores miljø og sundhed og forebygge sult og hungersnød.”