Danmark får medhold i udvisning af bandeleder

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er enig med Højesteret i, at det var rimeligt at udvise lederen af den nu opløste LTF-bande, Shuhaib Khan. Dermed blåstempler domstolen Danmarks strammede praksis for udvisning af kriminelle udlændinge

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bakker op om Danmarks strammede praksis for udvisning af kriminelle udlændinge med ny dom, der stadfæster udvisningen af en irakisk statsborger.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bakker op om Danmarks strammede praksis for udvisning af kriminelle udlændinge med ny dom, der stadfæster udvisningen af en irakisk statsborger. Foto: /Ritzau Scanpix

Det var ikke et brud på menneskerettighederne, da Højesteret i 2018 udviste den pakistanske bandeleder Shuaib Khan. Det siger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en ny dom, der også stadfæster udvisningen af en irakisk statsborger, Marsel Munir Johana.

Dommerne i Strasbourg bakker dermed op om den strammede praksis for udvisning af kriminelle udlændinge, som de danske domstole har udviklet inden for de seneste år. Shuaib Khan er født i Danmark, mens Marsel Munir Johana kom til landet som fireårig. De havde indbragt sagen for Menneskerettighedsdomstolen med det argument, at udvisningen var i strid med deres ret til et familieliv i Danmark.

Danmark har tidligere kritiseret de europæiske dommere for at holde de nationale domstole i for kort snor og underkende udvisninger af selv stærkt kriminelle udlændinge med henvisning til deres familiebånd og ret til et familieliv, som menneskerettighedskonventionen anerkender.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ser dommen som både en juridisk og en politisk sejr.

”Jeg er meget glad for, at domstolen ikke har tilsidesat de danske domstoles afgørelser om udvisning. Jeg er samtidig glad for, at domstolen umiddelbart følger et spor, som vi fra dansk side har en fortjeneste i,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Han henviser til Københavnererklæringen, som blev vedtaget i 2018 under det danske formandskab af Europarådet, der har ansvaret for at administrere menneskerettighedskonventionen.

Danmark havde ønsket at benytte formandsskabet til at ændre Menneskerettighedsdomstolens såkaldte dynamiske fortolkning af konventionen, der i kritikernes øjne førte til en konstant udvidelse af menneskerettighederne.

Det førte til Københavnererklæringen, der siger, at dommerne i Strasbourg skal være tilbageholdende med at tilsidesætte den vurdering, som de nationale domstole har foretaget i forhold til en konkret sag.

Inden for de seneste år har dommerne i sager om udvisning givet staterne en meget bredere skønsmargin for, hvornår hensynet til den offentlige orden og bekæmpelsen af kriminalitet vejer tungere end hensynet til familieliv.

”Afgørelsen til Danmarks fordel er ikke en overraskelse, for den er i tråd med domstolens afgørelser inden for de seneste år,” siger professor og menneskerettighedsekspert Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

Han hæfter sig især ved, at domstolen ikke har fulgt klagernes påstand om, at udvisningen var ude af proportioner med de forseelser, de var blevet dømt for. Khan blev således udvist efter en dom på tre måneders fængsel og en bødestraf for trusler mod en politibetjent. Fra 2003 til 2017 fik den daværende bandeleder ifølge Ritzau 13 domme i Danmark. Størstedelen handlede om personfarlig kriminalitet.

”Dommerne har taget hensyn til, at han har en meget lang straffeattest og tidligere er blevet dømt for grov vold. Og det har også spillet ind, at ingen af de to mænd havde forsørgerpligter i Danmark. Det betyder ikke, at der nu er frit slag til at udvise uden at tage hensyn til for eksempel retten til familieliv. Men den usikkerhed, som kunne knytte sig til de danske domstoles strammere udvisningspraksis, er nu definitivt væk,” siger Jens Elo Rytter.

Michael Juul Eriksen, der er advokat for Shuaib Khan, siger til Ritzau, at de nu vil overveje at søge om at få sagen videre til Menneskerettighedsdomstolens øverste instans, Grand Chamber.