Prøv avisen

Per Stig Møller: Danmark bør sige fra i FN-råd – selvom det bliver svært

”Jeg mener ikke, at Danmark blot skal følge trop, for så er der slet ingen grund til at gå ind i rådet,” siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har som mål at flytte fokus fra Israel i FN’s menneskerettighedsråd. Det er værdigt, men svært at føre ud i livet, siger professor. Det kan lade sig gøre, siger tidligere udenrigsminister, mens nye resolutioner diskuteres

Regeringens erklærede mål om mindre fordømmelse af Israel i FN’s menneskerettighedsråd bliver svært at føre ud i livet, lyder det fra flere sider.

Ikke alene viser nylige opgørelser over Danmarks stemmepraksis i FN-systemet, at Danmark som hovedregel stemmer for resolutionerne. Danmark er først netop blevet medlem af menneskerettighedsrådet, men i FN’s generalforsamling har Danmark enten stemt for resolutioner mod Israel eller undladt at stemme. Kun sjældent har man stemt resolutionerne ned, viser tal fra Udenrigsministeriet.

Og selv, hvis Danmark ønskede at give Israel en diplomatisk håndsrækning, når der i slutningen af denne uge skal stemmes i rådet om fem resolutioner vendt imod Israel, vil det blive svært, vurderer den britiske professor Steven Greer. Han forsker i FN’s menneskerettighedsråd ved universitet i Bristol.

”Det danske mål om at ændre balancen i rådet er værdigt, men jeg er skeptisk i forhold til, om det kan lade sig gøre. Der er for meget fokus på Israel, mens man ignorerer lande, der har en værre menneskerettighedshistorik. Men stemmeafgivelserne i FN’s menneskerettighedsråd er basalt set storpolitik,” siger Steven Greer og henviser til, at EU-landene stemmer typisk sammen og imod resolutionerne.

Danmark har også typisk stemt sammen med de øvrige EU-lande, men er ikke tvunget til det. Samtidig optager afrikanske, mellemøstlige og asiatiske lande størstedelen af pladserne i rådet, bemærker han.

”En række af de disse lande (afrikanske, mellemøstlige, og asiatiske, red.) ser Israel som et symbol på vestlig imperialisme, selvom det er meget mere komplekst, og de lande har stor magt, da de har flertal i rådet, ”siger Steven Greer.

Også tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) vurderer, at det bliver svært at realisere den danske regerings ambitioner om et råd, der italesætter de virkelige menneskerettighedsbrud.

”Menneskerettighedsrådet er domineret af lande, der ikke er demokratiske. Men hvis man går ind i rådet for at påvirke processen og for at ændre kurs, så er man nødt til at stemme imod mønsteret blandt de europæiske lande. Jeg mener ikke, at Danmark blot skal følge trop, for så er der slet ingen grund til at gå ind i rådet,” siger Per Stig Møller.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen er enig. Han er også formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.

”Jeg synes, at det er på tide, at vi står fast på, at vi er et selvstændigt land, der fører vores egen udenrigspolitik. Derfor er min klare opfordring, at Danmark stemmer nej til de resolutioner. Det betyder jo ikke, at vi med det samme bliver indvaderet af EU-tropperne. Omvendt tror jeg, at det kan åbne for en ny diskussion i menneskerettighedsrådet. Der vil blive lagt mærke til det,” siger Søren Espersen.

Det vurderer også Per Stig Møller.

”Det ville betyde, at Israel fik tillid til, at Danmark er et land, der kan se begge sider af debatten,” siger Per Stig Møller.

Radikale Venstres tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard vil derimod fraråde Danmark at anlægge en ny kurs i menneskerettighedsrådet.

”Det vil også komme stærkt bag på mig, hvis det sker. Danmark har lagt en kurs, hvor man ser kritisk på især Israels bosættelser, og jeg vil kraftigt opfordre udenrigsministeren til at fortsætte den kurs,” siger Martin Lidegaard, som i det hele taget stiller sig undrende over for ønsket om færre Israel-resolutioner.

”Jeg forstår godt, at man kan få den tanke, at der er mange resolutioner vedrørende Israel. Men jeg synes hellere, at man skal løf te de andre udfordringer op og ikke Israel ned, og jeg tror som sagt heller ikke, at det kan lade sig gøre, fordi EU har det faste udgangspunkt, at man støtter resolutioner, hvis der er sket overtrædelser af menneskerettighederne,” siger Martin Lidegaard.