Prøv avisen

Danmark går uden om EU i kampen for nyt asylsystem: ”I dialog med flere lande”

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson holdt et fælles pressemøde i går. EU-kommissæren kalder den danske regerings plan om at flytte asylbehandlingen til modtagecentre uden for Europa er ”urealistisk”. – Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Den nye EU-Kommission lagde i går regeringens visioner for et nyt europæisk asylsystem i graven. Danmark går nu solo og håber på at finde ligesindede lande, som også vil have modtagecentre uden for Europas grænser

Idéen kunne umiddelbart synes død og begravet. I mødet med EU’s nye ansvarlige for migration og flygtninge, svenske Ylva Johansson, blev regeringens udspil til et nyt europæisk asylsystem savet midt over på et pressemøde i København i går.

Socialdemokratiets plan om at flytte asylbehandlingen til modtagecentre uden for Europa er ”urealistisk” og ”ikke noget, vi skal fokusere på”, lød det fra Ylva Johansson, der i slutningen af november blev udpeget som ny EU-kommissær for indre anliggender.

I stedet vil unionen ifølge Ylva Johansson fokusere på ”en ny migrationsaftale, der kan accepteres af alle medlemslande”. Klarere afvisninger findes ganske enkelt ikke i EU-diplomatiets ordbøger.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) havde da også svært ved at finde en passende mine, mens hans plan blev lagt i graven for rullende kameraer. Bruxelles kommer ikke til at følge regeringens spor i de kommende års svære forhandlinger om at strikke et nyt europæisk asylsystem sammen.

Alligevel er håbet om en model, hvor flygtninge anmoder om dansk asyl i centre i eksempelvis Libyen, Tunesien eller Marokko, lysegrønt, mener Mattias Tesfaye. Men hvor regeringen før havde satset på at få EU med på idéen, sadler man nu om.

Danmark går solo og forsøger at samle en klub af ligesindede medlemslande, der vil være med til at gå længere end resten af EU.

”Det kan godt være, at det ikke bliver på et fælleseuropæisk niveau, at man opretter modtagecentre uden for Europa, men at det bliver nogle få europæiske medlemslande, der gør det,” sagde Mattias Tesfaye på pressemødet og fortsatte:

”Det vil stadig være et kæmpe skridt fremad for det europæiske asylsystem og for de velfærdsstater, som ikke kan holde til ukontrolleret indvandring.”

Den nye EU-Kommission har endnu ikke fremlagt sit bud på et nyt asylsystem. De første meldinger tyder på en model, hvor flygtninge registreres ved EU’s ydre grænser – eksempelvis Grækenland, Malta og Italien – og derefter fordeles rundt til EU’s medlemslande.

En vision, den tyske regering blandt andet har slået på tromme for.

”Det er klart, at det ikke vil gøre op med trafikken over Middelhavet, som S-regeringen har bygget hele sin plan på,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, professor ved Københavns Universitet og forsker i migration.

”Så hvis man overhovedet skal have en chance for at komme igennem med sin idé, skal man have flere lande med på den og så begynde mellemstatslige forhandlinger i nærområderne. Men selv da bliver det svært for regeringen,” vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Mattias Tesfaye svarede i går ”ja” til, at Danmark spiller på to heste og ufortrødent vil forsøge at etablere modtagecentre uden for Europa.

”Det nuværende system, hvor halvdelen af dem, der søger beskyttelse i Danmark, slet ikke har behov for det, og hvor vi har store problemer med at sende folk hjem, er totalt uholdbart. Det kan ingen humanistiske mennesker holde til at stå på. Derfor vil den danske regering fortsat forfølge målet om at få flyttet asylsagsbehandlingen uden for Europa. Vi er i dialog med flere landes regeringer. Vi er ikke enige med nogen i alle detaljer. Men vi er mere enige, end jeg havde troet,” lød det fra Mattias Tesfaye.

Regeringen vil på den måde høste frugterne fra flere træer på en og samme tid.

På den ene side er man afhængige af EU’s plan om at styrke de ydre grænser med 10.000 vagter i kystagenturet Frontex. EU er også en vigtig spiller i bestræbelserne på at sætte turbo på hjemsendelser af migranter, der ikke har krav på beskyttelse.

På den anden side agter regeringen at trumfe sin egen asylplan igennem med dem, der vil.

”For os er det ikke et enten-eller. Det er ikke enten en europæisk løsning eller den danske regerings politik. Det er både-og,” lød det i går fra Mattias Tesfaye.

Det vil langtfra være første gang, at et eller flere EU-lande går egne veje i forsøget på at gøre op med det nuværende asylsystem.

Danmark har længe haft grænsekontrol i strid med Schengen-reglerne. I september blev Frankrig, Tyskland, Italien og Malta enige om at fordele nogle af de bådflygtninge, der tager den centrale middelhavsrute.

Senest har S-regeringen i løbet af efteråret og den tidlige vinter forsøgt at trykteste sin asylvision hos først Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og siden hos Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer. Begge steder blev den lunkent modtaget.

Ylva Johansson udtaler til Kristeligt Dagblad, at EU-Kommissionen ”ikke har noget imod” den danske regerings soloridt.

”Der findes flere medlemslande, som har mellemstatslige aftaler med tredjelande. Det er ikke i modsætning til vores plan. Men det er svært finde en juridisk vej til at behandle asylsansøgninger uden for Europa.”

Den danske regering mener, at den eneste humane løsning er at stoppe trafikken over Middelhavet. Hvorfor er idéen om modtagecentre i Nordafrika ikke god?

”Vi ønsker selvfølgelig ikke, at mennesker risikerer livet på Middelhavet og bruger ekstremt farlige menneskesmuglere. Derfor har vi brug for legale ruter ind i Europa og på at fokusere på bedre hjemsendelser. Men idéen om, at medlemslande har asylcentre uden for Europa, er ikke realistisk,” siger Ylva Johansson.