En række lande i Mellemøsten, Asien og Afrika modtager med den ene hånd hundredvis af millioner kroner i dansk u-landsbistand, mens de med den anden hånd afviser at samarbejde om at modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark.
Alene i år sender Danmark 385 millioner kroner i humanitær bistand til lande, hvor tvangsudsendelser ifølge Rigspolitiet ikke i øjeblikket er muligt.
Dertil kommer andre former for dansk u-landsbistand, eksempelvis langsigtet udviklingshjælp og penge, der kanaliseres gennem FN- og EU-systemerne.
Ifølge en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået fra Rigspolitiet, nægter 12 lande i øjeblikket at samarbejde om at modtage tvangsudsendte asylansøgere.
Af disse sender Danmark humanitær bistand til seks lande: Irak, Iran, Sudan, Congo, Syrien og Myanmar.
De nyeste tal fra Rigspolitiet viser desuden, at 624 afviste asylansøgere ikke kan sendes hjem fra danske asyl- og udrejsecentre, fordi de er i en ”fastlåst” position. Det begreb dækker i langt de fleste tilfælde over, at myndighederne i hjemlandene ikke vil samarbejde om at hjemtage dem.
Hos Dansk Folkeparti kalder udenrigsordfører Søren Espersen tallene for ”rystende”.
”Der er ingen rimelighed i, at vi sender hundredvis af millioner til lande, der ikke vil tage deres egne afviste asylansøgere hjem. Det er chokerende, og ministeren skal selvfølgelig sørge for, at det stopper øjeblikkeligt,” siger Søren Espersen.
Han og Dansk Folkeparti vil nu afkræve minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) svar på, hvor meget det totale beløb for u-landsbistand til de pågældende lande løber op i. Dansk Folkeparti vil desuden have Danmark til at indstille al hjælp til landene.
En stor del af det her beløb er humanitær bistand og nødhjælp til civilbefolkningen. Skal de midler også ophøre?
”Udgangspunktet må være, at vi ikke giver direkte bistand til lande, der ikke modtager afviste asylansøgere. Så må private nødhjælpsorganisationer træde til,” siger Søren Espersen.
Hos SF kalder udviklingsordfører Halime Oguz det for ”fuldstændig uacceptabelt, når lande ikke vil modtage afviste asylansøgere”.
I modsætning til Dansk Folkeparti afviser SF at true med at stoppe for tilførslen af støttekroner, hvis ikke modtagerlande vil samarbejde om hjemsendelser.
”Men der skal være skrappere forventninger, og vi skal løbende evaluere de aftaler om udviklingshjælp til lande, som ikke samarbejder. I SF kræver vi, at regeringen gør noget ved det her, så vi ser en udvikling på området,” siger Halime Oguz.
Den forrige VLAK-regering forsøgte i 2017 at fremme udvisningerne af afviste asylansøgere blandt andet ved at bruge udviklingshjælp som et pressionsmiddel. Daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) søsatte et noget-for-noget-princip og en udsendelsespulje på 75 millioner kroner.
Dertil udnævnte VLAK-regeringen Danmarks første udsendelsesambassadør i skikkelse af diplomaten Nicolai Ruge. Hans job var at sikre, at flere afviste asylansøgere bliver sendt hjem hurtigere. Ifølge Ulla Tørnæs var den forrige regering ”ikke bange for at bruge udviklingshjælp som pressionsmiddel”.
Det bør den nye S-regering heller ikke være, mener hun.
”Det lykkedes at lave udsendelsesaftaler med Etiopien, Afghanistan og Nigeria, som jeg selv besøgte sammen med Inger Støjberg (forhenværende udlændinge- og integrationsminister, red.) for at lægge pres på. Vi forventer, at den nye regering har flere udsendelser som en topprioritet. Men man kan være i tvivl med de støttepartier, der lægger mandater til dens politik,” siger Ulla Tørnæs.
Venstre afviser dog ligesom SF at indstille al bistand – herunder nødhjælp – til lande, der ikke vil modtage afviste asylansøgere.
”Det vil være et brud med de internationale humanitære principper. Dansk udviklingsbistand hviler på respekten for at hjælpe folk, der er i nød på grund af naturkatastrofer eller krig,” siger Ulla Tørnæs.
Ifølge Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i udviklingspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier, ender det sjældent godt, når donorlande truer med at tilbageholde udviklingsmidler.
”Det er svært at presse det ned i halsen på lande, hvis deres regeringer virkelig ikke ønsker at tage de her mennesker tilbage,” siger han.
Danmarks udviklingsbistand spiller kun en beskeden rolle i det samlede billede, påpeger han.
”Iran og Irak er ikke småstater, og derfor kommer et lille land som Danmark til kort, hvis vi begynder at true med at tilbageholde udviklingsbistand. Så vigtige er vi heller ikke for dem,” siger Lars Engberg-Pedersen.
Udviklingsminister Rasmus Prehn har ikke ønsket at stille op til et interview. I en skriftlig kommentar afviser han at stoppe for humanitær bistand, hvis lande ikke modtager tvangsudsendte asylansøgere. Den mere langsigtede udviklingshjælp kan dog godt komme i spil.
”Det er klart, at hvis der ikke er samarbejde på dette område på den lange bane, så må vi også overveje strategien for vores udviklingssamarbejde,” udtaler han.