Det er blevet kaldt en politisk vejsidebombe og en mulig underminering af det danske retsforbehold. Men hidtil har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke villet udtale sig om den sag ved EU-Domstolen, der vedrører tusindvis af afslag på tyrkiske familiesammenføringer.
Det blev hun dog tvunget til i går, da der var åbent samråd om sagen i Folketinget:
”Den sag, der verserer ved EU-Domstolen om det tidligere danske tilknytningskrav, har meget høj prioritet for regeringen, og vi har gjort, hvad vi kan for at præge sagens udfald i vores retning,” sagde Inger Støjberg indledningsvist.
Afslagene er af de danske myndigheder begrundet i det nu skrottede tilknytningskrav. Men der er altså tale om afslag, som EU-Domstolen kan vurdere som værende i strid med associeringsaftalen mellem EU-landene og Tyrkiet. Det er en aftale, der giver selvforsørgende tyrkere lempeligere adgang til familiesammenføring i blandt andet Danmark.
Ved gårsdagens samråd fortalte Inger Støjberg, at regeringen forgæves havde forsøgt at få andre EU-lande til at bakke op om Danmarks sag ved EU-Domstolen.
”De øvrige lande har desværre ikke haft samme interesse som os, hvilket formentlig skyldes, at de lande ikke har samme regler som Danmark,” sagde hun i går, hvor hun også fortalte, at det ikke ”fuldstændig kan udelukkes”, at en dom imod Danmark vil betyde, at også andre nationaliteter end tyrkere kan få genoptaget deres familiesammenføringssag helt tilbage til 2000.
Disse nye oplysninger beroligede ikke Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, der havde indkaldt til samrådet:
”Vi står med en sag, der kan rokke ved dansk udlændingepolitik, men kort før en dom ved vi ikke, hvor mange det har betydning for. Det er potentielt sager helt tilbage til 2000 og altså masser af mennesker, der har søgt tidligere, og som vil søge fremadrettet. Når vi kender EU-domstolen, der med ministerens ord kan være lidt ’aktivistisk’, og ikke har venner i Europa, der arbejder for vores sag, så bliver jeg lidt usikker,” sagde Mattias Tesfaye.
Omvendt forsøgte ministeren at mane til besindighed og sagde, at det langtfra var givet, at alle de 8000 anslåede tyrkere, som ville være omfattet af en dom, også ville søge om at få genoptaget deres sag.
”Det er ikke sikkert, at vi ser den lange række af sager, alene af den grund, at man må antage, at disse menneskers liv ikke er sat på stand by i al den tid,” sagde hun.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen ønskede at få afklaret, om det danske retsforbehold kunne være et værn mod en dom imod Danmark, men det afviste ministeren.
”Associeringsaftalen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Vi må efterleve dommen, når den falder,” sagde Inger Støjberg med det, der kunne opfattes som en slet skjult henvisning til Konservative og Dansk Folkeparti, som har luftet tanker om ikke at følge EU-Domstolen, hvis denne dømmer imod Danmark.
Både Mattias Tesfaye og Martin Henriksen ønskede også at få viden om eventuelle modsvar, hvis en dom skulle gå Danmark imod. Som Martin Henriksen udtrykte det:
”Er der en fodboldkamp imellem FCK og Brøndby, er det også sådan, at politiet tager visse foranstaltninger i forhold til fodboldoptøjer.”
Inger Støjberg gentog dog igen og igen på gårsdagens samråd, at hun havde svært ved at konkludere på en verserende sag.
”Vi taler om resultatet af en fodboldkamp, der ikke er spillet endnu. Man kan have meget gætværk om, hvordan det ender, men jeg kan ikke sige det, før dommeren har fløjtet kampen af,” sagde ministeren.
Det forventes, at generaladvokaten ved EU-Domstolen kommer med sit ikke-bindende forslag til en dom den 14. marts. Derefter er forventningen, at der falder en dom i maj eller juni.