Prøv avisen

Danmark har nu 100 klokkespil

Henriette Nielsen og Per Rasmus Møller ser ned fra Hodsager Kirkes 500 år gamle klokke, der stadig håndringes jul, påske og pinse. Over dem hænger det nye klokkespil. Foto: Jens Bach.

Vestjyder er vilde med klokkespil. På søndag indvies i Hodsager ved Holstebro nummer 100 af slagsen i Danmark

Det dufter lysegrønt af græs, en af de nye salmer i salmebogen, klinger sprødt og harmonisk ud over kirkegården, hvor Karen og Laurits Peder Resdal Didriksen er begravet. Her står menighedsrådsformand Ove Kloster og lytter.

Det lyder godt, siger han og smiler.

Klokkespil nummer 100 i Danmark har for første gang givet lyd fra sig, og det er egentlig lidt før tid, for det nye klokkespil i Hodsager ved Holstebro, der er på 14 klokker, indvies først officielt på søndag.

LÆS OGSÅ: Naboklager gør kirkeklokker tavse

Men forinden har Kirkeministeriets klokkekonsulent, Per Rasmus Møller, været omkring og lagt 24 sange og salmer ind på computeren. De vil så blive afspillet automatisk morgen og aften i løbet af året.

De fleste steder spiller klokkespillene tre gange om dagen, men i Hodsager har menighedsrådet valgt at starte lidt forsigtigt, så ingen skal føle sig overrumplet af de nye klange, der nu vil lyde ud over landsbyen med 770 indbyggere.

Det er ikke helt tilfældigt, at klokkespil nummer 100 i Danmark tages i brug i Vestjylland, for vestjyder er tilsyneladende vilde med dette tårninstrument. Klokkespil er i høj grad en jysk og særlig vestjysk specialitet.

De er fortrinsvis i Midt- og Vestjylland, og geografisk koncentreret i en stribe fra Salling ned over Skive og Struer og langs vestkysten til Ribe, hvorimod vi ikke har klokkespil i en eneste landsbykirke på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster, fortæller Per Rasmus Møller.

Klokkespillet i Hodsager er finansieret ved en arv fra Karen og Peder Resdal Didriksen. Peder Resdal døde som den sidste af de to i 2011 og testamenterede hus og formue til klokkespillet, som har kostet 530.000 kroner, samt til en række lokale foreninger.

Det gælder i øvrigt for alle kirkelige klokkespil, at de er doneret, eftersom der ikke må bruges af kirkens ligningsmidler til dette formål, oplyser Per Rasmus Møller.

At specielt mange så har testamenteret penge til klokkespil i Vestjylland skyldes formentlig, at mange i denne del af landet har et tættere forhold til Vorherre og kirken, gætter han.

Samtidig er det en ret sikker måde at blive husket på efter sin død, da kirkeklokker nærmest er uforgængelige, med mindre de direkte støbes om til andre formål, og traditionen tro skrives donorens eller donorernes navne på en af klokkerne. Det er også sket i Hodsager, hvor Karen og Peder er udødeliggjort i et bånd øverst på den største af de 14 klokker, hvor der også er blevet plads til dronning Margrethes monogram.

I dag placerer Danmark med sine nu 100 klokkespil sig på tredjepladsen blandt de lande i verden, der har flest klokkespil i forhold til indbyggertal, kun overgået af klokkespillets hjemlande, Belgien og Holland. Sådan har det ikke altid været.

Faktisk er de fleste klokkespil herhjemme af ret ny dato.

Per Rasmus Møller fortæller:

Ved Frederiksborg Slots brand i 1859 gik et klokkespil fra Christian IVs tid til grunde, og det var på dette tidspunkt det eneste klokkespil i Danmark. I midten af 1950erne havde vi totalt 20 klokkespil i Danmark, og i midten af 1970erne var det tal steget til 45. Derefter er der kommet rigtig meget turbo på, især de seneste 10 år.

Og det stopper ikke med de 100. Flere steder er nye klokkespil under planlægning. En af de kirker, hvor man forventer at indvie nyt klokkespil næste år, er Kalundborg, hvor man får et klokkespil på 48 klokker, fortæller Henriette Nielsen, der er ingeniør og juniorchef i firmaet Thubalka.

Desuden er man i hvert fald et par steder i gang med at opgradere klokkespil til egentlige koncertklokkespil. Det kræver mindst 24 klokker, og et stokkeklaviatur med mekanisk forbindelse til klokkerne fremfor blot et elektronisk.

Mens selve klokkerne i dag støbes i udlandet, er det Thubalka, som har stået for leveringen og opsætningen af langt de fleste af de senere års klokkespil i Danmark og her altså også klokkespillet i Hodsager, hvis 14 klokker er støbt hos Eijsbouts i Holland.

Som det første undersøges, om tårnet bygningsmæssigt overhovedet er i stand til at bære den ekstra vægt, installeringen af et klokkespil medfører i Hodsagers tilfælde en samlet vægt på et halvt ton og dernæst er det ikke uvæsentligt, hvordan klokkerne placeres for at få en harmonisk lyd ud af glamhullerne, forklarer Henriette Nielsen.

Sådan som der nu er lagt op til i Hodsager, når de 14 klokker støbt i bronze (i en legering på 80 procent kobber og 20 procent tin) officielt tages i brug med festgudstjeneste og blomster på Karen og Peter Resdal Didriksens grav på søndag.