Antallet af prostituerede i Danmark stiger i takt med, at flere af vores nabolande har skærpet lovgivningen og gjort det ulovligt at købe sex. Om to måneder ventes det norske Storting at forbyde sexkøb, og så bliver Danmark det land i Norden, der har den mest lempelige politik på området. Det vil formentlig betyde en stigning i antallet af udenlandske prostituerede.
Når det bliver for besværligt at arbejde i andre lande, tager bagmændene de prostituerede med til Danmark. Jeg frygter, at vi ender som Nordens bordelbaggård, siger Hanne Helth fra Dansk Kvindesamfund.
Hun står bag 8. marts-initiativet, som er 23 organisationer, der ønsker et forbud mod sexkøb i Danmark. Reden, der er væresteder for prostituerede rundt om i Danmark, er med i initiativet, og forstander Dorit Otzen er enig med Hanne Helth. Hun tror, at Danmarks tøven vil trække flere udenlandske kvinder til landet.
Der bliver frit slag for menneskehandlere, og vi vil se en blomstrende handel med sex, hvis vi ikke gør noget, siger hun.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) og flere andre politikere har tidligere udtalt, at de vil vente på undersøgelser fra vores nordiske naboer, før de tager stilling til en lovændring her i landet. Det er ikke nødvendigt, mener Dorit Otzen.
I stedet for at vente på Sveriges erfaringer skal vi lave vores egen forskning over skadevirkningerne og undersøge, hvad prostitution betyder for kvinderne, siger hun.
Siden 1991 er der sket en firedobling i antallet af prostituerede, så der nu antages at være næsten 6000 prostituerede i Danmark. Omkring halvdelen er handlede kvinder, og det er især dem, som Hanne Helth og Dorit Otzen vil nå.
En ny sammenslutning af prostituerede mener, at et forbud mod sexkøb chikanerer dem, der selv har valgt at være prostituerede. En af dem kalder sig Susanne. Hun er 43 år og har arbejdet som prostitueret i snart tre år. Hun ønsker at være anonym af hensyn til sine to børn, som hun har med sin mand gennem 13 år. Susanne er meget fortørnet over prostitutionsdebatten, som hun mener ikke inddrager de mennesker, det efter hendes opfattelse handler om: de prostituerede.
Der er sjældent nogen, der lytter til, hvad vi siger. Jeg synes, at erhvervet skal anerkendes, fordi vi allerede har pligterne, men vi mangler rettighederne. Jeg betaler skat, men jeg kan ikke få sygesikring eller være i en a-kasse. Der findes kvinder, som ikke selv har valgt at have det her job, men de kan hjælpes på mange andre måder. Det er ikke nødvendigt at gøre vores kunder kriminelle, siger Susanne.
I 2000 blev Holland det første land i verden, der gjorde prostitution lovlig. Legaliseringen har mod forventning ikke forbedret forholdene for de prostituerede, udtalte Amsterdams borgmester tidligere i år til Kristeligt Dagblad. Den nyeste undersøgelse på området peger på, at politiet efter legaliseringen har afsat færre ressourcer til at kontrollere de bordeller, der fortsat sælger sex uden tilladelse.
I Sverige er man gået helt over i den anden grøft. Her blev det i 1999 kriminelt at købe sex. En officiel undersøgelse af virkningen af loven kommer næste år, men erfaringer viser, at sexindustrien er blevet formindsket. Kajsa Wahlberg er inspektør ved kriminalpolitiet i Stockholm og har arbejdet med prostitution, siden loven trådte i kraft. Hun mener, at den har været en succes.
Vi så en dramatisk ændring fra den dag, loven trådte i kraft. Mange kvinder har forladt prostitution, og bagmændenes arbejde er blevet besværligt. Vi overhører mange samtaler om, at det er nemmere at være i Danmark. Derfor tror jeg, at med stramninger i Norge, Sverige og Finland vil Danmark blive et eftertragtet sted for handlede kvinder, vurderer Kajsa Wahlberg.