Prøv avisen

Danmark mangler viden om angst hos børn

Der mangler basal viden om angst hos børn, og det skal et nyt forskningprojekt nu råde bod på. – Foto: Lars Bech.

Mellem ét og tre børn i hver skoleklasse lider af angst. Først nu skal danske forskere undersøge, hvordan man hjælper dem

De stille børn i klassen er ikke nødvendigvis dem, der klarer sig bedst. I en helt almindelig klasse kan op til tre af dem have en angstlidelse, der rækker langt ud over bare at være genert.

I hvert tredje tilfælde går lidelsen over af sig selv, men for størsteparten udvikler angsten sig til et blivende problem ofte med depression og misbrug til følge, fordi de ikke bliver behandlet eller bliver behandlet forkert.

Derfor lider mindst en kvart million danskere af angst lige nu.

Mangler viden
En af forklaringerne er, at der mangler basal viden og opmærksomhed om angste børn. Der findes ikke dansk forskning, som har undersøgt, hvor mange børn der lider af angst, hvorfor de gør det, og hvilken behandling der bedst kan hjælpe.

Men det skal et nyt forskningsprojekt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet nu forsøge at rode bod på.

Barbara Hoff er forskningsleder og håber på inden for de kommende to år at kunne finde frem til nogle svar, der kan danne udgangspunkt for den fremtidige praksis på området:

Vi har i mange år fokuseret meget på de urolige børn og deres problemer. Det er på høje tid, at vi nu tager fat om de stille, for angst er et stort, overset problem. Særligt blandt børn, fordi det er så svært at opdage. Vi mangler simpelthen nogle redskaber både til at finde dem og til at hjælpe dem bagefter, og det håber vi at kunne give. Alle læner sig lige nu op ad udenlandsk forskning, men konklusionerne går i mange retninger og er ikke tilpasset danske forhold, siger hun.

Rangerer lavest
Forberedelserne til den nye forskning blev sat i gang allerede i sommeren 2007, men først nu har forskerne fået midlerne til at gå i gang med de egentlige undersøgelser.

Angst rangerer nemlig lavt hos danske psykiatere og psykologer, for der er kun meget lidt debat om problemet i befolkningen og blandt politikerne, og derfor er der kun meget få penge at forske for.

Fra udenlandsk forskning ved man dog, at cirka 30 procent af angsten kan forklares genetisk. Det efterlader 70 procent, der alt andet lige skyldes forældrene eller de voksne, der er tættest på barnet. Derfor er det netop forældrenes rolle, forskningen skal kigge nærmere på.

Famlende system
Martin Bergen er blandt de mest erfarne behandlere af angst i Danmark, og han glæder sig over, at der nu også er dansk forskning på vej.

Ikke fordi den nødvendigvis vil finde frem til de vise sten, men fordi den forhåbentlig vil skabe fokus omkring et dansk system, der famler rundt i behandlingen af angste børn.

Rigtig mange beskæftiger sig med børn og angst uden at have forskningsbaseret viden bag og uden at vide, hvad de gør. Derfor behandler mange af dem skrupforkert, og i bedste fald bruger de tid på ting, der ikke virker. I værste fald gør de situationen værre. Ny dansk forskning kan forhåbentlig ændre tilgangen, så behandlerne bliver bedre uddannede, og den almindelige befolkning begynder at interessere sig mere for de stille børn og for, hvad angst egentlig drejer sig om, siger han.

Forældrenes reaktioner
Og det, den drejer sig om, er dybest set forældrenes reaktion på de spørgsmål og tvivl, som alle børn har, forklarer Martin Bergen.

Efter toårs-alderen, når hjernen for alvor begynder at udvikle sig, udvider børns tankegang sig med forestillinger om, hvad der mon kan ske.

Og angsten opstår ud af alle de tankespænd, der ikke bliver sat i rette sammenhæng af en voksen. Eksempelvis at forældrene helt forsvinder, eller at naboens hund æder dem. Får de ikke fortalt: Nej, der er intet monster under sengen, se selv. Nej, vi dør ikke lige foreløbigt, og du kan sagtens klappe hunden.

Så risikerer man, at tvivlen vokser sig til angst. Først omkring 12-års-alderen får børn den abstrakte evne til at holde ting op mod hinanden og udregne sandsynligheden for, at noget vil ske.

Men alt det er mange forældre, pædagoger og skolelærere ikke nok opmærksomme på, fordi børn som oftest gemmer på angsten. Og kommer de endelig til praktiserende læge eller psykolog, er der som oftest for lidt viden til at sætte rigtigt ind. Det er en ond cirkel, som begynder ved, at danske forældre generelt overlader deres børn alt for meget til pædagoger og andre, der ikke kan give børnene den sikkerhed, de har behov for, siger Martin Bergen.

Bagud i Danmark
I Psykiatrifonden, der arbejder for at forbedre forholdene for folk med psykiske sygdomme, er man også blevet opmærksom på de mange svigt af børn og voksne med angst.

Siden november 2007 har fonden kørt en kampagne for at få flere til at interessere sig for problemet, og derfor er fondens formand, overlæge dr.med Jes Gerlach, godt tilfreds med, at der omsider kommer gang i den danske forskning på området:

I Danmark lever angst en tredjerangstilværelse, og vi er klart bagud i vores behandlingstilbud. Vi skal selvfølgelig finde en balance, hvor vi ikke sygeliggør børnene, men der er ingen tvivl om, at der er behov for at skrue op for indsatsen, og det kan forskningen forhåbentlig sætte gang i, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk