Prøv avisen

Danmark skubber til vaklende asylsystem

Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at de danske myndigheder sidste år i 39 procent af tilfældene nægtede at tilbagetage en asylansøger, selvom et andet europæisk land mente, at de danske myndigheder var ansvarlige for asylansøgeren. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Trods klar aftale vægrer Danmark ligesom andre europæiske lande sig imod at tage asylansøgere tilbage. Det viser, at systemet er brudt sammen, siger svensk EU-parlamentariker. Men Danmark kan have interesse i at genoprette systemet, siger professor

Egentlig burde det være såre simpelt.

For at sikre orden i asylbehandlingen har de europæiske lande forpligtet sig på den såkaldte Dublin-forordning, som betyder, at en asylansøger skal have behandlet sin sag i det første land, vedkommende ankommer til. Det første modtageland har således ansvaret for asylansøgeren. Men store flygtningestrømme og manglende registrering har imidlertid sat det system ud af kraft. Også i Danmark, viser tal fra Udlændingestyrelsen. Af disse fremgår det, at de danske myndigheder sidste år i 39 procent af tilfældene nægtede at tilbagetage en asylansøger, selvom et andet europæisk land mente, at de danske myndigheder var ansvarlige for asylansøgeren.

Men tallene forarger ikke den svenske EU-parlamentariker Cecilia Wikström fra det svenske parti Liberalerne, selvom svenskerne har særdeles svært ved at få sendt asylansøgere tilbage til Danmark. Det kunne kun lade sig gøre i cirka halvdelen af de tilfælde, hvor de danske myndigheder ellers betragtedes som ansvarlige for asylansøgerne. ”Danmark er ikke værre end andre lande, og eksemplet med Danmark og Sverige viser bare, at Dublin-systemet ikke virker, og at vi er i en kaotisk situation. Derfor vil jeg heller ikke kritisere de danske myndigheder. To lande imellem kan ikke klare det problem med illegal migration, som hele Europa står med,” siger Cecilia Wikström, der er EU-Parlamentets chefforhandler på et forslag til en ny fælles flygtningepolitik. Et forslag, der går ud på at fordele asylansøgerne mellem de forskellige EU-medlemslande.

De seneste tal fra databasen Eurodac, der kontrollerer asylansøgeres fingeraftryk ved indrejse til EU, viser da også, at Dublin-systemet har sine udfordringer. Her fremgår det, at 40 procent af asylansøgerne i Europa sidste år allerede havde fået deres sag behandlet i et andet land under Dublin-forordningen, som tæller EU-landene samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til år 2016. Det drejede sig i 2017 om mere end 250.000 asylansøgere, som har forsøgt at få deres asylsag behandlet i flere lande.

Heller ikke hos Dansk Flygtningehjælp er man overrasket over, at de danske myndigheder ofte nægter at tilbagetage asylansøgere.

”Det er ikke usædvanligt, at det sker,” siger asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

Når Danmark og andre europæiske lande ofte afviser at tilbagetage asylansøgere, skyldes det blandt andet, at reglerne fortolkes forskelligt fra det ene Dublin-land til det næste, samt at nogle lande sender anmodninger ud meget bredt til andre lande, vurderer asylchefen.

”Det er ikke særlig effektivt, at man har forskellig praksis i de europæiske lande, og for den enkelte asylansøger er det opslidende at måtte vente i måneder, før man overhovedet kan få behandlet sin asylsag,” siger Eva Singer.

Tallene fra Udlændingestyrelsen viser dog også, at de danske myndigheder sidste år var nødt til at tilbagetage flere asylansøgere end i 2016, hvor afvisningsprocenten var endnu højere. Det kan ifølge professor Jens Vedsted-Hansen illustrere, at Danmark overholder Dublin-forpligtelserne til registrering og tilbagetagelse og ikke mindst i disse år har ”et stærkt incitament til at opføre sig ordentligt”.

”Danmark ønsker ikke den reform af Dublin-forordningen, som Kommissionen og senest Europa-Parlamentet har foreslået, altså en tvungen europæisk omfordeling af asylansøgerne. Men hvis flertallet af medlemsstaterne sammen med Parlamentet vedtager ændringer i Dublin-forordningen, må vi følge dem eller helt forlade Dublin-systemet, medmindre vi kan få endnu en særaftale. Derfor har vi brug for goodwill, og jeg tror i øvrigt også stadig, at Danmark er en god borger i det europæiske samarbejde, når vi bliver bedt om at være det,” siger Jens Vedsted-Hansen, der forsker i EU-regulering af asyl og indvandring ved Aarhus Universitet.

Det er ikke særlig effektivt, at man har forskellig praksis i de europæiske lande

Eva Singer, asylchef hos Dansk Flygtningehjælp