Efter spionskandale: Danmark risikerer en sikkerhedspolitisk krise

Det koster troværdighed, når Danmark står med en sag som den aktuelle i Forsvarets Efterretningstjeneste. Og troværdighed er den centrale valuta i det internationale samarbejde

Danmarks troværdighed er central betydning for Danmarks sikkerhed, for vores forsvarspolitik og for vores forhold til vore allierede. Det risikeres at blive sat over styr med skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Danmarks troværdighed er central betydning for Danmarks sikkerhed, for vores forsvarspolitik og for vores forhold til vore allierede. Det risikeres at blive sat over styr med skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Den aktuelle skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvor fire ledende medarbejdere er hjemsendt, er en dyb krise for ministerium og tjeneste, men det er i høj grad også en sikkerhedspolitisk krise for Danmark.

Som en kilde udtaler til Kristeligt Dagblad, så er der ”smidt en meteor ned på Kastellet 30”, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste har til huse og har ansvaret for en række opgaver, der er af central betydning for Danmarks sikkerhed, for vores forsvarspolitik og for vores forhold til vore allierede. Og håndteringen af krisen kan have direkte implikationer for Danmarks sikkerhed.

I første omgang er det handlen med efterretninger, altså udveksling af hemmeligheder med andre landes efterretningstjenester, der står på spil. Et sådant samarbejde er typisk bilateralt, og alle vores samarbejdspartnere har brug for at vide, om deres informationer fortsat kan behandles fortroligt af FE.

I det spil er valutaen troværdighed – er troværdigheden høj, kan du handle mere, men er den lav, kan du handle dramatisk meget mindre. Danmarks sikkerhed styrkes af høj troværdighed, og den nuværende krise har helt klart skadet denne, hvilket for en periode særligt vil svække indsatsen mod terror.

Forsvarets Efterretningstjeneste huser også Center for Cybersikkerhed, der i dette regi er en butik i butikken, og for at beskytte forsvaret af kritisk infrastruktur kunne det overvejes at friholde cyber-området fra krisen ved at placere den et andet sted i forsvarets organisation. Det vil også give operationel mening.

Den 1. oktober fylder FE 70 år, og af indlysende grunde bliver skåltalerne til fødselaren af afdæmpet karakter. Regeringen har – uden at præcisere format – sagt, at man vil have en uvildig undersøgelse af de kritisable forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste. Men uvildigheden bør ikke blot handle om undersøgelsen af forholdene i Forsvarets Efterretningstjeneste, for på to områder kan forsvarsminister Trine Bramsen (S) gå i gang med at gøre FE mere uvildigt.

For det første bør man se på chefprofilen i organisationen. De seneste 10 år har det været en klassisk topembedsmand, og man bør som minister spørge sig selv, om en klassisk embedsmandstype er den rette leder af Forsvarets Efterretningstjeneste. Det svar er nej. Både for organisationens integritet og for at styrke dens omdømme blandt Danmarks alliance- og samarbejdspartnere bør man indsætte en type med operationel erfaring og stærkt internationalt netværk – og der er allerede flere egnede profiler i forsvaret. En chef med operationel baggrund kan rådgive politikerne på en mere kontant måde end den dygtige topembedsmand kan, og det har politikerne brug for i den nuværende situation, blandt andet fordi det i højere grad kan sikre armslængdeprincippet.

Det fører for det andet til, at man bør stramme kravene til et af nøgleprodukter i Forsvarets Efterretningstjeneste, den årlige ”Efterretningsmæssig risikovurdering”, der belyser truslerne mod Danmark. Det er et centralt dokument for både politikere og for offentligheden.

Siden Ukrainekrisen i 2014 og Ruslands annektering af Krim har det været kendetegnede, at den danske analyse af sikkerhedstruslerne i forhold til Rusland har været blødere og mindre operationelle end tilsvarende svenske, norske og finske analyser. Vi har brug for en mere præcis definering af truslen mod Danmark fra Rusland og hvilke faglige, ikke politiske eller politiserede anbefalinger, den vurdering afstedkommer.

Danmark er ikke frontlinjeland, som under den kolde krig, hvor både DDR og Polen havde til opgave at besætte og ukampdygtiggøre Danmark i en konflikt – det er i stedet de baltiske lande. Hvilken rolle giver det Danmark? Det betyder, at vi er opmarchland for allierede styrker i tilfælde af en konflikt og her er det indlysende, at Storbritannien vil være en vigtig partner. Hvilke implikationer har det? Det indebærer, at Storbritannien skal kunne landsætte styrker i Danmark. Her vil Esbjerg være den centrale havn, og de danske og britiske styrker skal transportere sig på tværs af landet – er vores forsvars organisation og vores infrastruktur indstillet på den opgave? Her er svaret nej, og det er helt legitimt at drage den politiske konklusion og det politiske valg, men den forsvarsfaglige vurdering skal være klarere og mere kontant. Den samme øvelse kan man lave for Grønland, hvor vi ikke har tilstrækkelig kapacitet til at løfte et forsvar af territorium i tilfælde af en konflikt – hvad er den forsvarsfaglige vurdering og anbefaling? Den faglighed bør løftes af hensyn til både den politiske debat samt af hensyn til offentligheden.

Sagen har politiske og forvaltningsmæssige aspekter, der kræver en uvildig undersøgelse – men hensynet til landets sikkerhed skal håndteres straks, og der er som sagt initiativer, som politikerne kan tage her og nu for at bringe Forsvarets Efterretningstjeneste styrket ud af krisen.