Danmark ruster op: Vi skal kigge udover den traditionelle våbenindustri

Den teknologiske udvikling buldrer derudaf, og det kommer til at afspejle sig i fremtidens danske våbenindustri, der står over for massive investeringer.

Joachim Finkielman har en lang fortid bag sig som embedsmand i Forsvars- og Udenrigsministeriet.
Joachim Finkielman har en lang fortid bag sig som embedsmand i Forsvars- og Udenrigsministeriet. Foto: Dansk Industri.

53 milliarder danske kroner.

Så stor bliver den årlige udgift til det danske forsvar i 2033 og årene fremover. Sammenlignet med i dag er det en årlig stigning på 18 milliarder kroner.

Det er resultatet af det historiske, nationale kompromis, som S-regeringen, De Radikale, SF, Venstre og Konservative blev enige om søndag aften.

I aftalen fremgår det, at styrkelsen vil ske "med fokus på dansk forsvars- og sikkerhedsindustris mulighed for at bidrage.

Joachim Finkielman, forsvar- og sikkerhedspolitisk chef i Dansk Industri, hvad vil aftalen betyde for den danske forsvarsindustri?

Allerede i dag leverer og vedligeholder vi materiel til Forsvaret. Hvis Forsvaret vokser fremadrettet, så er det også min forventning, at industrien vil vokse. På de områder, hvor vi kan sikre kritiske teknologier på danske hænder, skal vi selvfølgelig gøre det.

På hvilke områder forventer du, at industrien vokse?

Det er blandt andet på det maritime område og i forhold til overvågning af og kommunikation i rummet. Men også på software, kunstig intelligens, cyber, maskinlæring og droneteknologi. Det interessante er, at udviklingen går så hurtigt, at det er den civile verden, der skaber fremtidens teknologier til landenes forsvar. Det betyder, at vi også skal kigge mod nogle nye og andre slags virksomheder, der ikke er en del af den traditionelle våbenindustri.

Hvor stor en del af de nye investeringer vil gå til danske virksomheder?

Det kan jeg ikke svare præcist på. Men der er jo ting, som vi bare ikke kan levere fra dansk side, som vi bliver nødt til at købe i udlandet. Det drejer sig for eksempel om pansrede køretøjer, fly og våbensystemer. Men vi har relationer til internationale leverandører, så jeg håber, vi bliver inddraget, så vi kan få noget dansk islæt på de ordrer, der bliver givet.

Skal danske virksomheder i gang med at producere andre slags våben?

Vi er klar til at diskutere, om der er andre områder, vi skal have på danske hænder. Man kan godt argumentere for, at vi ikke bør være afhængige af at købe ammunition i udlandet. Vi har virksomheder i Danmark, der kan producere, hvis der bliver investeret i det. Men det kræver, at Forsvaret er klar til at aftage nogle mængder, så det kan betale sig at starte forretningen.

Har I en økonomisk interesse i krig?

Du kan ikke finde nogle i vores branche, der ser sådan på det. Men det er klart, at hvis Forsvaret har nogle øgede behov, så er der en forretning for os. Krigen har for alvor sat emnet på dagsordenen, men spørgsmålet om øgede forsvarsbudgetter var allerede i gang i Europa og Danmark, inden Putin invaderede Ukraine.

Er våbenindustrien med til at skabe en mere utryg og militariseret verden?

Jeg forstår godt, hvis nogen tænker sådan. Men med Putins fremfærd har vi fået illustreret, at det bliver udnyttet, hvis man ikke har de tilstrækkelige militære evner. Det er hardcore sikkerhedspolitik, hvor det i sidste ende er militær magt, der afgør, hvordan nationer agerer. Jeg mener godt, man kan spørge sig selv, om Putin var gået ind i Ukraine, hvis vi havde tolket faresignalerne tidligere og haft en langt større militær styrke i Europa.

Hvordan har krigen påvirket dig personligt?

Jeg har arbejdet med forsvarspolitik i 24 år, og jeg er rystet over, at man kan agere på den måde, Putin gør. Det er folk som dig og mig, vi ser på billederne. Det er helt uvirkeligt, og det berører mig dybt. Politikernes beslutning er både historisk og nødvendig, men den er jo taget på en dybt tragisk baggrund.