Danmark sender mellem maj og juli i år godt 200 mand ekstra til det sydlige Afghanistan, så der er udsendt godt 360 mand til landet. Soldaterne indgår i den internationale sikkerhedsstyrke ISAF på et FN-mandat under NATO's ledelse. ISAF har godt 12.000 soldater, og styrken skal øges med 6000 mand. Desuden har USA 20.000 mand i Afghanistan, men vil trække 4000 amerikanske soldater tilbage.
Regeringens beslutningsforslag støttes af et bredt flertal. Det viste gårsdagens førstebehandling i Folketinget, hvor kun SF og Enhedslisten var imod. Venstrefløjen advarede om, at soldaterne bliver mere udsat end før, når 290 mand under en britisk kampgruppe indsættes i de sydlige provinser Helmand og Kandahar. Det viser en analyse fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
I det sydlige Afghanistan findes lommer af terrorister fra al-Qaeda og Taliban-styret samt lokale militser og kriminelle bander. SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, advarede om, at danske soldater skal indgå i direkte kamphandlinger, hvis de skal skabe fred.
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) erkendte, at det ikke er "nogen søndagsudflugt, når man tager af sted mod syd".
– Vi bevæger os derned, hvor al-Qaeda og Taliban fortsat opererer, sagde han.
Afghanistans præsident, Hamid Karzai, kommer til Danmark den 28. og 29. januar, før han få dage senere i London skal underskrive en ny aftale mellem Afghanistan og det internationale samfund. Aftalen skal afløse Bonn-aftalen fra december 2001, hvor Taliban-styret forinden var nedkæmpet af en USA-ledet styrke i "Operation Enduring Freedom". Dengang deltog godt 100 danske soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset. Siden har Danmark haft udstationeret godt 160 mand i det nordlige og vestlige Afghanistan samt i Kabuls internationale lufthavn.
– Den danske indsats vil fortsat følge tre spor: Det humanitære, det genopbygningsmæssige og det militære, fastslog udenrigsministeren.
Forsvarsminister Søren Gade (V) afviste, at danske soldater skal afbrænde afghanske opiumsmarker. Spejdereskadronen skal skabe sikkerhed for, at lokale militært-civile genopbygningshold kan fungere i det sydlige Afghanistan, sagde han.
– Vi har på intet tidspunkt prøvet at skjule, at det er en farlig opgave, sagde Søren Gade. Han tog afstand fra oberstløjtnant Poul Dahl, Jægerkorpsets fhv. chef, som i onsdags i tv advarede mod, at soldaterne ikke er tilstrækkeligt uddannet.
– Forsvaret kan udsende flere soldater til Afghanistan uden at kompromittere deres uddannelse inden for budgettet på 900 millioner kroner til en større international indsats, mente forsvarsministeren.
Beslutningsforslaget fik støtte fra Socialdemokraternes forsvarsordfører, Per Kaalund, som pegede på, at danske soldater indgår i en britisk kampgruppe. Hans kollega Hans Kristian Skibby (DF) understregede, at soldaterne skal sikres ordentligt udstyr – blandt andet kampvogne. De Konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, fremhævede, at Danmark med bredt politisk flertal yder en indsats mod terror- og oprørsgrupper i det sydlige Afghanistan.
De Radikales forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, påpegede, at ISAF-styrken hviler på et "klart folkeretsligt mandat". Operationen kan være en prøvesten for, at NATO kan udføre operationer på vegne af FN. Danske soldater udsendes tidligst, når NATO er sikker på, at grundlaget er klart, sagde han.
SF's Holger K. Nielsen henviste til, at Afghanistan har mange paralleller til Irak og advarede mod en irakisering af krigen. Folketinget behandler forslaget for hurtigt, fordi indsatsen kan få "ganske stor betydning" for dansk forsvar. Operationen rummer større fare for tab af danske soldater, sagde han og henviste til bekymring ved debatten i Storbritannien.
– Der vil blive tale om meget kraftige kamphandlinger, sagde Holger K. Nielsen. Han understregede, at soldaterne kun kan fungere med tolke, der taler de lokale pathanske stammers sprog, pashtu.
– Forsvaret er opmærksom på tolke som fokusområde, sagde forsvarsministeren.
Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen, mente, at danske soldater bliver "meget kraftigt kompromitteret". USA's indsats har vakt modvilje og skabt mere oprør i landet, mente han.
– Det er en ekstremt farlig mission. Englænderne taler om de største tabstal siden Falklandskrigen. Dén debat har vi ikke haft i Danmark, sagde Frank Aaen.
/ritzau/
AFGHANISTANSTYRKEN
Danmark ventes mellem maj og juli i år at indsætte godt 200 mand ekstra i Afghanistan. Det er en spejdereskadron, få stabsofficerer i Kandahar, cirka 10 personer til den internationale sikkerhedsstyrke, ISAF's, hovedkvarter, som briterne overtager samt et muligt bidrag til Kandahar lufthavn. Soldaterne indsættes i de sydlige provinser Helmand og Kandahar.
Desuden vil regeringen medio 2007 til primo 2008 indsætte op til 100 personer i ISAF's hovedkvarter i det dansk-tysk-polske multinationale korps nordøst. NATO overtog den 11. august 2003 ansvaret for ISAF's mission og vedtog en revideret operationsplan den 8. december 2005.
Det koster ca. 180 millioner kroner ekstra i år at øge styrken. Ud over sit militære bidrag yder Danmark fra 2005 til 2009 i alt 670 millioner kroner til civil genopbygning og humanitær indsats.
Danmark deltager i ISAF på grundlag af FN-resolutionerne 1386, 1510 og 1623. FN's Sikkerhedsråd forlængede den 13. september 2005 ISAF's mandat til den 13. oktober 2006.
/ritzau/
Kilde: Regeringens beslutningsforslag B 64.