Prøv avisen

Danmark bliver formentlig del af FN-råd, der tæller ”nogle af de værste menneskerettighedskrænkere”

Selvom Saudi-Arabien og Rusland er to af de lande, der har det mest anstrengte forhold til menneskerettighederne, har de aldrig modtaget kritik af FN's Menneskerettighedsråd. På billedet ses den russiske præsident, Vladimir Putin, og Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix

Ikke én gang har FN’s Menneskerettighedsråd ytret kritik af Kina og Saudi-Arabien. I morgen ventes Danmark at blive stemt ind i det omstridte råd

Det er et noget omstridt selskab, som vi bliver del af, når Danmark i morgen forventes at blive stemt ind i FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC).

Rådet udgøres for tiden af lande som Saudi-Arabien og Kina, men trods dokumenterede menneskerettighedsforbrydelser i disse lande har UNHRC ikke én gang ytret kritik af menneskerettighedssituationen i de to lande. Cuba, Tyrkiet, Zimbabwe og Rusland har heller aldrig modtaget kritik trods deres problemer med at overholde de mest fundamentale rettigheder, oplyser interesseorganisationen UN Watch til Kristeligt Dagblad.

En del tyder endda på, at de mest kontroversielle medlemsstater i menneskerettighedsrådet har ganske stor magt. Professor Simon Hug, der arbejder med menneskerettigheder ved universitet i Genève i Schweiz, hvor rådet holder til, har i en årrække fulgt rådets arbejde. I 2015 lavede han en stor undersøgelse af rådets resolutioner, og en af konklusionerne var, at ”målene for specifikke resolutioner ikke nødvendigvis har en værre menneskerettighedshistorik end de lande, der står bag resolutionen”. Han uddyber over for Kristeligt Dagblad:

”Menneskerettighedsrådet bliver brugt af menneskerettighedskrænkere, som ønsker at aflede verdens opmærksomhed fra de forbrydelser, som landene selv begår imod menneskerettighederne,” siger Simon Hug.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) anerkender over for Kristeligt Dagblad, at menneskerettighedsrådet er ”udfordret”:

”Nogle af de værste menneskerettighedskrænkere sidder i rådet. Israel er udsat for urimelig forskelsbehandling. USA har trukket sig,” lyder det blandt andet fra Anders Samuelsen, som dog peger på, at Danmark kun kan reformere rådet ved at sidde med om bordet i Genève.

”Det er min overbevisning, at hvis man skal ændre noget, så er man nødt til at være indenfor. Det er derfor, vi ønsker at sidde med om bordet. Vi vil gerne være med til at diskutere de nødvendige reformer, så rådet kan få en stærkere legitimitet. Men det er klart, at der også vil være kræfter, der trækker den anden vej.”

FN’s Menneskerettighedsråd tæller 47 medlemsstater, og når Anders Samuelsen taler om ”kræfter, der trækker den anden vej”, henviser han formentlig til det flertal af medlemsstater, som har et blakket ry i forhold til menneskerettigheder. Således viser en gennemgang af rådets medlemsstater, at under halvdelen betegnes af den amerikanske tænketank Freedom House som ”frie”. 14 medlemsstater betegnes som ”ikke frie”, 12 er ”delvist frie” og 21 nationer betegnes som ”frie”, når det kommer til overholdelse af demokratiske rettigheder.

Ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i den uafhængige tænketank Justitia, har menneskerettighedsrådet en ”blandet historik,” når det kommer til beskyttelse af menneskerettighederne.

”Det er helt klart lykkedes at sætte vigtige ting, eksempelvis i Nordkorea eller Myanmar, på dagsordenen, men der er stadig meget langt til, at man kan kalde det et effektivt organ, der klart og konsistent sætter fingeren ned på de ømme steder,” siger Jacob Mchangama. Han peger også på, at forskellige alliancer i rådet betyder, at der aldrig bliver ytret kritik af eksempelvis Kina eller Saudi-Arabien, selvom det er to af de lande, der har det mest anstrengte forhold til menneskerettighederne.

”Der er en række medlemslande, som har et meget problematisk forhold til menneskerettigheder, og de bruger rådet til at holde hånden over dem selv og andre menneskerettighedskrænkere,” siger Jacob Mchangama.

Professor Steven Greer, der forsker i menneskerettigheder ved Bristol University i Storbritannien, mener ligefrem, at der mangler beviser på, at menneskerettighedsrådet har gjort en positiv forskel for menneskerettigheder globalt set. Han nævner politiske alliancer mellem landene, bureaukrati og manglende sanktioner som forklaring.

”Det burde jo være de lande med en god historik inden for menneskerettighederne, der skulle forsøge at få de øvrige lande op på deres standard, men i stedet beskytter lande med en dårlig historik hinanden. Det er ødelæggende,” siger Steven Greer.

Alligevel vil han ikke umiddelbart anbefale Danmark at stå uden for rådet.

”Danmark har en så god menneskerettighedshistorik, at landet kan gøre gavn i rådet. Men der er selvfølgelig også den fare, at Danmark legitimerer et system og en struktur ved at deltage. Men jeg tror, at Danmark kan finde den rette balance mellem de to hensyn,” siger Steven Greer.

Udenrigsministeren mener ligefrem, at menneskerettighedsrådet har ”et vigtigt potentiale” og nævner, at menneskerettighedsrådet har nedsat en undersøgelseskommission, der har dokumenteret forbrydelser mod menneskeheden begået af det syriske regime.

”Den (undersøgelseskommissionen, red.) vil kunne bruges til at stille de ansvarlige til ansvar. Det synes jeg er vigtige resultater. Og det er noget, vi også vil sætte fokus på, hvis Danmark bliver valgt ind,” siger Anders Samuelsen i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.