Prøv avisen

Danmark står alene med nej til kvoteflygtninge

Tirsdag drøfter Folketinget en permanent lovændring, som vil give udlændinge- og integrationsministeren ret til ”fleksibelt” at bestemme antallet af kvoteflygtninge, som kun i helt særlige tilfælde skal kunne overstige 500 om året. Her ses syriske flygtninge i FN-flygtningelejren Zaatari i det nordlige Jordan. Foto: Raad Adayleh/AP/ritzau

Regeringen kritiseres skarpt af humanitære organisationer for med sit stop for kvoteflygtninge at modarbejde internationalt samarbejde. Med beslutningen går Danmark samtidig den modsatte vej af andre europæiske lande, som tager stadig flere kvoteflygtninge

Danmark vil heller ikke næste år tage imod 500 af de mest udsatte flygtninge – de såkaldte FN-kvoteflygtninge, der har særlige behov for beskyttelse, og som ofte har siddet flere år i FN’s lejre især i Libanon, Jordan, Uganda og Pakistan.

I dag drøfter Folketinget en permanent lovændring, som vil give udlændinge- og integrationsministeren ret til ”fleksibelt” at bestemme antallet af kvoteflygtninge, som kun i helt særlige tilfælde skal kunne overstige 500 om året.

Dermed går Danmark stik imod tendensen i en række andre vesteuropæiske lande, som i 2016 og første halvdel af 2017 har skruet betydeligt op for genbosættelsen af kvoteflygtninge. Nye tal fra FN’s Flygtningehøjkommissariat viser, at Storbritannien til og med juli havde modtaget 5230, Frankrig 3640, Sverige 3500, Holland 2708 og Tyskland 2224.

Frem til og med september i år har EU-landene samlet modtaget 32.911 kvoteflygtninge via FN-systemet, det vil sige allerede væsentligt flere, end EU-landene modtog i hele 2016. De foregående syv år lå tallet på mellem 4000 og 8000 om året.

En lang række humanitære organisationer har på forhånd afgivet meget kritiske høringssvar til regeringens lovforslag, og ifølge Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, kommer forslaget på ”det værst tænkelige tidspunkt”.

”Genbosætningsprogrammet er afgørende. Det har en række lande i Europa forstået. De har øget antallet af kvoteflygtninge, og der er Danmark lidt et enestående tilfælde, som sender det helt forkerte signal på et meget uheldigt tidspunkt,” siger Christian Friis Bach.

”Efter den katastrofale flygtningekrise i 2015 har FN-landene forsøgt at finde sammen og finde nogle løsninger. Netop nu bliver der forhandlet om en ny aftale om flygtninge og en ny aftale om migration.”

Christian Friis Bach forklarer, at både Syriens nabolande, Libanon og Jordan samt Uganda og Pakistan alle huser over en million flygtninge. Bangladesh har fået 600.000 flygtninge fra Myanmar. Hvis ikke de rige lande hjælper de lande med at aftage kvoteflygtninge, bliver der slet ikke en global aftale, mener han.

Politisk har der hidtil været bred opbakning herhjemme til stoppet for kvoteflygtninge, siden Socialdemokratiet for godt et år siden bakkede regeringen og Dansk Folkeparti op i spørgsmålet. Og udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth fra Venstre forsvarer, at Danmark fortsat vil gå enegang.

”Vi har taget vores del af flygtningestrømmen, især i 2015, så på den ene side har vi brug for et pusterum. På den anden side har vi brug for, at det internationale kvotesystem kommer til at fungere, men det forudsætter, at landene er i stand til at integrere de flygtninge, de modtager,” siger han og afviser, at Danmark skulle have en moralsk pligt til at tage flere kvoteflygtninge i lighed med, hvad vores europæiske nabolande gør, selvom de også fik mange spontane asylansøgere i 2015.

”Som dansk politiker er det mit ansvar at værne om Danmark, og det ville ikke være ansvarligt, hvis Danmark skulle tage imod kvoteflygtninge i den situation, vi er i nu,” siger han.

Der tegner sig et flertal i Folketinget for regeringens forslag, men Dansk Folkeparti er skeptisk over for det – ikke fordi Danmark vil kunne tage færre kvoteflygtninge, men fordi den til enhver tid siddende minister får beføjelser til at bestemme antallet af kvoteflygtninge. Udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen er nervøs for, at fremtidige ministre vil kunne forøge antallet.

”Derfor har vi ikke gjort op med os selv, om vi vil stemme for eller imod,” siger han.

Venstrefløjspartierne har til gengæld gjort deres stilling op – de vil stemme imod, fordi Danmark burde modtage kvoteflygtninge.

Alternativet kalder forslaget ”beskæmmende”, og fra De Radikale og Enhedslisten lyder ligeledes kritiske røster. Man går i den helt forkerte retning, siger Johanne Schmidt-Nielsen, udlændinge- og integrationsordfører hos Enhedslisten.

En fælles FN-aftale er ”bolværket mod, at det hele bliver anarki”, mener Sofie Carsten Nielsen, udlændinge- og integrationsordfører for De Radikale.

”Men at have en lov, der gør det afhængigt af den til enhver tid siddende ministers ønsker, er det modsatte af faste aftaler, solidaritet og internationalt samarbejde.”

At en fremtidig minister fra oppositionen med lovforslaget kunne skrue op for antallet af kvoteflygtninge, som Martin Henriksen frygter, er dog ikke noget godt argument for De Radikale.

”Internationalt samarbejde kan ikke være bygget på, om der lige sidder en minister af den ene eller anden farve. Internationalt samarbejde bygges på, at man forpligter hinanden på nogle opgaver, og det kan man nu ikke regne med, at Danmark står til rådighed for. Det er meget sørgeligt,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Det var inden deadline ikke muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets ordfører Mattias Tesfaye, men partiet ventes at være positivt over for regeringens forslag.