Prøv avisen

Danmark tærer på klodens ressourcer

"Earth Overshoot Day" markerer dagen, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, som kloden kan nå at genskabe på et år. Fra 29. august er der overtræk på klodens ressourcer, viser en ny rapport. Dagen har rykket sig to måneder de seneste 20 år og er den tidligste hidtil set. (Arkivfoto) Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix

Danmark ligger på 12.-pladsen over lande, der sætter det største aftryk på planeten. Vi bør sammenligne klodens ressourcer med penge, fortæller professor.

Mandag har vi mennesker opbrugt de ressourcer, som kloden naturligt har til rådighed for hele året. I 2019 har vi nået dagen tre dage tidligere end i 2018.

Det viser en opgørelse fra Global Footprint Network, som WWF Verdensnaturfonden har været med til at udarbejde.

Og Danmark er ikke den gode elev i klassen, fortæller generalsekretær i WWF, Bo Øksnebjerg.

- Kigger man på mange af de lande, hvor der er en stor befolkningstilvækst, så er de faktisk stadig i balance. Så det er os her i den vestlige verden og i Danmark, der går til makronerne.

- Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så skulle vi have fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun én, siger Bo Øksnebjerg.

Hvis hele verden levede som Danmark, var klodens ressourcer for året opbrugt 29. marts. Der ville være brug for 4,2 jordkloder, hvis det var tilfældet. Det er samme niveau som sidste år.

Danmark er faldet på listen over, hvem der er de største syndere. Fra en plads som nummer ni til at være nummer 12.

Det kan ende fatalt, hvis ikke der bliver lavet om på overforbruget af klodens ressourcer, fortæller Kathrine Richardson, der er professor ved Københavns Universitet.

- Hvis det bliver ved, går vi fallit. Samfundet, som vi kender det, vil ikke kunne fortsætte.

Vi bør se på jordens ressourcer som vores egentlige valuta, mener hun.

- Vi vil aldrig bruge flere penge end højst nødvendigt for at købe en vare eller en tjeneste, og sådan skal vi bruge vores ressourcer, siger hun.

I Danmark kan vi bruge mange ressourcer, fordi der er andre steder, eksempelvis Afrika og Asien, hvor de slet ikke bruger lige så meget som os.

- Men hvis målet er, at de lande skal udvikle sig, kan vi ikke forbruge så meget, som vi gør, siger hun.

Det er ingen overraskelse, at Danmark sætter et stort aftryk på kloden.

Der er sammenhæng mellem, hvor velstående et land er, og hvor stort aftryk landet sætter, fortæller Jørgen Eivind Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Men alligevel er der grund til bekymring.

- Det går ikke i den rigtige retning. Dels bliver vi flere mennesker på kloden. Og i gennemsnit stiger forbruget, siger han.

Ifølge ham er vi ikke nået langt nok med den grønne omstilling.

- Vi har ikke fået omstillet os. Man tænker: Gør vi nu ikke alt det gode og har omstillet os grønt? Men det har vi reelt ikke. Vi har omstillet en del af energisektoren, og det er det, siger han.

Vi bør forbruge mindre og sørge for, at det, vi forbruger, har en højere kvalitet end nu, mener han og påpeger et paradoks mellem økonomien og ressourcerne.

- Det grundlæggende problem er i virkeligheden, at når vi tænker, der skal være økonomisk vækst, så omstiller vi til et forbrug, der giver et øget tryk på de ikke fornybare ressourcer.

Globalt bruger verdens 7,7 milliarder mennesker 1,75 gange de ressourcer, kloden kan genskabe på et år, viser rapporten.

Dagen, hvor vi har brugt flere ressourcer, end jorden kan nå at genskabe på et enkelt år, kaldes "Earth Overshoot Day".

/ritzau/