Danmark topper EU-liste over tilfredshed med håndtering af corona

Næsten otte ud af ti danskere er tilfredse med regeringens håndtering af coronakrisen herhjemme, hvilket ifølge ny undersøgelse er den højeste andel blandt EU-landene. Vi har ikke haft så stærk en regering længe, siger forsker

Den nye undersøgelse bekræfter samtidig billedet af, at vi lige nu har en statsminister og regering, som står stærkere end nogen dansk regering har gjort de seneste 20 år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er næppe nogen let opgave, som de europæiske regeringer står med for tiden. Mens coronatrætheden breder sig blandt deres borgere, må de løbende tage stilling til forsinkede eller potentielt farlige vacciner, til hvad der må åbne hvornår, og til hvordan, der lokalt skal lukkes ned, når smittetallet stiger i deres land.

Men i Danmark kan regeringen trods alt trøste sig med, at størstedelen af danskerne fortsat er tilfredse med dens håndtering af coronakrisen. Faktisk finder man ikke en mere tilfreds befolkning noget andet sted i EU.

Det viser en ny undersøgelse fra Eurobarometer, hvor EU-landenes borgere blandt andet er blevet spurgt, hvor tilfredse de generelt er med de foranstaltninger, deres regering har truffet for at bekæmpe coronapandemien. Her ligger Danmark i top med 79 procent, der er tilfredse, og herefter kommer Luxembourg og Holland med en tilfredshed på henholdsvis 73 og 71 procent. I bunden ligger flere østeuropæiske lande, og samler man svarene fra alle landene, er den gennemsnitlige tilfredshed 43 procent.

Resultatet svarer godt til de danske undersøgelser, der også foretages af danskernes tilfredshed med regeringen, fortæller Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han leder HOPE-projektet, som er med til at kortlægge danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen, og ifølge ham er to faktorer afgørende for en befolknings tilfredshed med regeringen: den generelle opbakning til den siddende regering og den enkelte borgers følelse af at være godt klædt på til at håndtere krisen.

”Det er vigtigt, at borgerne har en klar fornemmelse af, hvad de bør gøre, og at de samtidig har tillid til, at andre også følger retningslinjerne. Dette er formentlig grunden til, at lande med høj tillid som Danmark, Finland og Sverige ligger i den højere ende i undersøgelsen. Ifølge vores data har danskerne følt sig som medspillere under krisen, og de oplever, at der har været en klar kommunikation om håndteringen,” siger han.

Den nye undersøgelse bekræfter samtidig billedet af, at vi lige nu har en statsminister og regering, som står stærkere end nogen dansk regering har gjort de seneste 20 år. Det vurderer Malte Frøslee Ibsen, der er postdoc i politisk teori ved Freie Universität i Berlin og blandt andet forsker i demokrati, populisme og globalisering.

”Danskerne kan se, at vi har været mindre ramt af coronakrisen end mange andre lande, og det styrker troen på, at regeringen har håndteret krisen rigtigt. Socialdemokratiet står til at gå meget frem, hvis der var valg i dag, og man har en fornemmelse af, at Mette Frederiksen kan gå på vandet. Det kan vende på et tidspunkt, men lige nu er der ikke noget, der peger på det,” siger han og tilføjer, at opbakningen til regeringen samtidig har gjort det meget svært at være opposition og støttepartier.

”Hvordan man end vender og drejer det, er flertallet af danskerne tilfredse. Når de borgerlige partier prøver at kritisere regeringen, taler de derfor til et mindretal af befolkningen, og det gør, at de kommer til at fremstå som virkelighedsfjerne og desperate. Flere partier prøvede med en hård retorik mod regeringen under minksagen, men selv det fik ikke stor effekt. For når det kom til stykket, var danskerne mere optagede af at holde smitten nede. Så der er opstået en stor rådvildhed hos oppositionen,” siger han.

Hos Det Konservative Folkeparti er sundhedsordfører Per Larsen overrasket over danskernes tilfredshed.

”Vi har haft gode forudsætninger for at klare os godt gennem krisen, da vi har et stærkt sundhedsvæsen og har kunnet kompensere virksomheder. Men der er dele af håndteringen, man kan sætte spørgsmålstegn ved. Danmark har for eksempel været hårdt lukket ned i situationer, hvor man kan spørge, om det var nødvendigt. I Norge og Finland har man for eksempel færre døde end i Danmark, selvom man ikke lukkede skolerne. Herhjemme har det haft store mentale konsekvenser for mange skoleelever, at de har siddet hjemme i så lang tid,” siger han.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har opbakningen fra den danske befolkning været ”enormt vigtig” for den måde, Danmark er kommet igennem coronaepidemien på.

”Regeringen har fra starten haft fokus på at være åben om, at vi stod på ubetrådt land, at vi lagde skinnerne, imens vi kørte, og at der derfor ville blive begået fejl. Den åbenhed, tror jeg også, har været vigtig for den opbakning, vi har fået fra befolkningen. Og så har danskerne i stor stil fulgt de retningslinjer og anbefalinger, som regeringen og sundhedsmyndighederne har præsenteret. Det har samlet været helt afgørende for, at det er gået så godt i Danmark,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.

Den store opbakning er dog ikke ensbetydende med, at danskerne er ligeså tilfredse med regeringen nu som i begyndelsen af krisen. Ifølge Michael Bang Petersen viser data fra HOPE-projektet, at tilfredsheden i marts sidste år lå lige under 90 procent, hvorefter den løbende er faldet. Den ramte et lavpunkt på lige over 60 procent under minksagen og er nu på omkring 70 procent.

”Det er ikke overraskende, at den falder. For en lang krise tærer på ressourcerne hos folk. Men set fra et dansk perspektiv har det været enormt afgørende, at regeringen var i stand til at mobilisere så stor en opbakning i begyndelsen. For det er den, de har kunnet tære på lige siden,” siger han.