Danmark undlader officielt at anerkende det armenske folkedrab

Et stort flertal i Folketinget slog i går fast, at Danmark ikke officielt anerkender armensk folkedrab. ”Folketinget fastholder dermed sin parlamentariske tradition for ikke at udstede domme over historiske begivenheder,” lyder det

Billedet er fra 2016, hvor pave Frans besøger mindestedetTzitzernakaberd i Armedien.
Billedet er fra 2016, hvor pave Frans besøger mindestedetTzitzernakaberd i Armedien. Foto: L'Osservatore Romano/Pool Photo via AP.

For en uge siden var udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) indkaldt til forespørgselsdebat om det armenske folkedrab, som kostede op mod 1,5 millioner armeniere livet i 1915. Her gjorde ministeren det klart, at folkedrabet ikke var et politisk anliggende.

”Samlet set er det min opfattelse, at det, som spørgerne kalder folkedrabet på armenierne, er et komplekst historisk, politisk og juridisk spørgsmål, som det ikke er den danske regerings eller for den sags skyld det danske Folketings opgave at dømme.”

Dermed bakkede Anders Samuelsen op om udenrigsordfører Henrik Dahls (LA) udtalelser til Kristeligt Dagblad dagen forinden.

”Vi er ikke historikere, og vi mener, at det principielt er et emne, som forskere må tage stilling til,” sagde han.

Efter sidste uges to og en halv time lange forespørgselsdebat, var tiden i går kommet til at stemme om, hvorvidt forslaget til vedtagelse burde indeholde en officiel dansk anerkendelse af det armenske folkedrab.

Det mente Enhedslisten og Alternativet, men det fremgik ikke af det foreslag til vedtagelse, som blev støttet af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

”Folketinget finder, at den bedste vej til forsoning vil være en åben dialog om historien på grundlag af en fri og ucensureret historieforskning, herunder frigivelse af alle officielle dokumenter fra perioden. Folketinget beklager, at tyrkisk lovgivning forbyder borgere og medier at bruge betegnelsen ’folkedrab’ om begivenhederne, og finder, at dette udgør en urimelig begrænsning af såvel forskningsfriheden som ytringsfriheden,” lød det, inden man kom til konklusionen:

”Folketinget fastholder dermed sin parlamentariske tradition for ikke at udstede domme over historiske begivenheder.”

Sidste år ønskede Liberal Alliance ellers, at man fra dansk side officielt anerkendte det armenske folkedrab, som nabolandet Tyskland gjorde i 2015.

Tidligere udenrigsordfører for Liberal Alliance Mette Bock, som i dag er kirke- og kulturminister, kaldte dengang Venstre-regeringens holdning for ”slap”.

”Regeringen har ikke modet til at sige og gøre noget, der ikke er populært – noget, der kan give ubehagelige diplomatiske kurrer på tråden,” udtalte hun dengang til Berlingske.

Udenrigsordfører i Enhedslisten Nikolaj Villumsen, som rejste forespørgselsdebatten i sin tid, er tilfreds med, at alle partier er enige om at kritisere forbuddet mod at nævne folkedrabet i Tyrkiet.

”Men jeg er dybt skuffet over, at partierne vælger at bukke under for den selvsamme censur, fordi de ikke vil lægge sig ud med den tyrkiske regering.”