Prøv avisen

Danmark vågner af tornerosesøvnen

Sorgløshed er afløst af krisebevidsthed Foto: MICHAELA REHLE.

Efter flere års sorgløshed er der nu stigende krisebevidsthed blandt danskerne, mener flere eksperter. Spørgsmålet er, om det faktisk er godt

I løbet af 2011 er det tilsyneladende gået op for danskerne, at den globale økonomiske krise faktisk rammer Danmark hårdere end de fleste andre lande. Og at krisen ikke har tænkt sig at forsvinde foreløbig. Det mener flere økonomiske eksperter, som peger på, at vi eksempelvis er begyndt at forbruge mindre, sparer mere op og accepterer store reformer af normalt hellige områder som efterlønnen.

LÆS OGSÅ: Uroen på børserne

Det sker efter næsten to årtier med en nærmest absurd national selvovervurdering, siger Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Vi har simpelthen haft det for godt for længe, forklarer han, med særligt en boligboble, der har skævvredet realitetssansen.

Dertil kommer, at den nuværende krise er langt mere kompliceret end de tidligere. I 1980erne betød et bragende underskud på betalingsbalancen, at forbruget skulle skæres ned, og de lange arbejdsløshedskøer illustrerede tydeligt problemets alvor. I dag er betalingsbalancen i plus og ledigheden stabil, og derfor har det været svært for politikerne og medierne selv at erkende problemerne og derfor også at overbevise danskerne om, at krisen faktisk er alvorligere end meget længe.

LÆS OGSÅ: Vi møder krisen med afmægtig ro

Alle har tøvet, fordi situationen er kringlet, og fordi kun et mindretal af danskerne faktisk har mærket krisen på egen krop. Men Danmark oplever faktisk den største økonomiske tilbagegang i fredstid de seneste 200 år og er lige nu blandt de kun fire lande i OECD, som er i teknisk recession. Med to krisepakker på to år fra politikerne er realiteterne nu ved at gå op for den almindelige dansker, siger han.

Også lektor i historie og samfundsforhold på Aarhus Universitet Michael Böss oplever en øget krisebevidsthed. Han udtalte ellers det modsatte til flere medier først på året, men må i dag erkende, at 2011 og især politikernes angreb på efterlønnen har forandret stemningen. At danskerne nu har 770 milliarder kroner stående i banken mod 620 milliarder i 2006, da alting stadig gik godt, er dog ikke nødvendigvis den rigtige form for krisebevidsthed.

Krisebevidstheden har meldt sig, men spørgsmålet er, om den nye spareiver og det deraf følgende faldende forbrug blot forstærker krisen, siger han.

Og selvom vi efterhånden er klar over, at økonomien har det skidt, er det ikke sikkert, at vi til bunds har forstået situationens alvor.

Danskerne har i over 100 år haft et meget positivt syn på staten og tillid til, at staten vil løse problemerne for os. Der har også været en stor vilje til at stå solidarisk sammen om at komme igennem kriser. Derfor er der en tillid til, at økonomien retter sig igen, for det har den gjort hidtil. Men i den nuværende situation er det spørgsmålet, om det er en falsk tryghed, siger Michael Böss.

I bankernes interesseorganisation, Finansrådet, er direktør Jørgen Horwitz stadig langt fra imponeret over danskernes indstilling til krisen. At de sparer mere op kan lige så vel være udtryk for, at folk er blevet mætte af velstand. Hvis de virkelig vil gå krisen i møde, kræver det langt barskere midler, mener han:

Velfærdsstaten har gjort os til et mageligt og forvænt folkefærd, og det bliver vi nu tvunget til at gøre op med ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden, hvor besparelser stadig ofte fører til optøjer. Hr. og fru Danmark kan udvise krisebevidsthed ved at støtte de nødvendige tiltag, eksempelvis en 40 timers arbejdsuge.

henriksen@k.dk

mikkelsen@k.dk