Prøv avisen

Danmark venter på næste mæslingeudbrud

Selv små udbrud kan være både omkostningsfulde og tidskrævende for det danske sundhedssystem. De koster ikke bare i kroner og øre og tid, men gør også folk bange. Det viste eksemplet på Rigshospitalet sidste år. Foto: Scanpix

Når forældre vælger vaccinen mod mæslinger fra, øger det risikoen for, at børn bliver ramt af sygdommen. Det er et spørgsmål om tid, før det næste udbrud kommer, siger eksperter

Mandag den 9. februar sidste år blev en lille pige indlagt på Rigshospitalets børneafdeling. Barnet, der først var blevet tilset på Herlev Hospital, ankom til landets mest specialiserede børneafdeling med en svær bakteriel infektion, høj feber, røde øjne og en drivende forkølelse.

Hun blev modtaget på den almindelige børnemodtagelse og efterfølgende indlagt på afdelingens infektionsafsnit, men blev hurtigt overført til den semi-intensive børneafdeling, fordi hun fik svært ved at trække vejret.

Først da et højrødt udslæt, der begyndte bag ørene og hurtigt spredte sig til resten af kroppen, kom til syne, blev mistanken om mæslinger vakt.

Det smittede barn blev isoleret, og et massivt arbejde for at opspore, undersøge og vaccinere de børn, der havde været udsat for smitte, sat i værk. På det tidspunkt havde pigen været på to forskellige hospitaler og i alt fire forskellige børneafdelinger. 111 børn skulle findes og tilses. Langt de fleste af dem var allerede udskrevet og spredt ud over det meste af Sjælland.

”Barnet havde været godt rundt,” som ph.d. og overlæge ved BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet Anja Poulsen udtrykker det, før hun nøgternt konkluderer:

”Det, vi så i februar, kunne lige så godt have udviklet sig til et regulært udbrud. Samme år så vi et voldsomt udbrud i Berlin, hvor 700 blev smittet, og sygdommen kostede en dreng livet. Det var rent held, at det lykkedes os at inddæmme smitten, og det er ikke sikkert, at det lykkes næste gang.”

Det, der derimod er så godt som sikkert, er, at der vil blive en næste gang. I modsætning til en lang række andre europæiske lande er mæslinger ikke udryddet i Danmark. Tilslutningen til MFR-vaccinen har med undtagelse af enkelte år aldrig været over det magiske procenttal på 95, og det er derfor tvivlsomt, om Danmark har, hvad man i lægevidenskaben kalder flokimmunitet, hvor det store vaccinerede flertal beskytter det fåtal, som ikke tåler vaccinen eller er for små til at få den.

Forklaringen er den enkle , at nogle danske forældre vælger vaccinen fra. Årsagerne til deres fravalg er mere varierede. En del forældre glemmer eller har ikke overskud til at møde op til de aftalte tider hos den praktiserende læge, men andre tager et bevidst valg.

Nogle fordi de ser mæslinger som en naturlig sygdom, der er nødvendig for at opbygge et stærkt immunforsvar, og andre fordi, de er bekymrede for vaccinens bivirkninger.

MFR-vaccinen blev i en undersøgelse i slutningen af 1990’erne kædet sammen med autisme. Men selvom undersøgelsen blev trukket tilbage, og dens konklusioner er tilbagevist som uvidenskabelig fup adskillige gange siden, har frygten bidt sig fast. Det samme har bekymringen for hjernebetændelse.

En uhyre sjælden, omend reel bivirkning ved vaccinen. Ifølge Statens Serum Institut forekommer hjernebetændelse hos 0,4-1 ud af 1.000.000 vaccinerede. Til sammenligning forekommer hjernebetændelse hos en ud af 2500 med en regulær mæslingeinfektion.

”Som ved alle andre vacciner er der bivirkninger ved mæslingevaccinen. Og det er rigtigt, at vi ser sjældne tilfælde af hjernebetændelse, netop fordi der er tale om en levende vaccine. Men risikoen blegner i sammenligning med risikoen for at pådrage sig en hjernebetændelse som følge af en egentlig mæslingeinfektion,” siger Anja Poulsen.

Set i det lys skal forældre have ”ualmindeligt meget hår på brystet” for at vælge vaccinen fra, mener hun.

Hos Statens Serum Institut er afdelingslæge Palle Valentiner-Branth mindre bekymret. De fleste tilfælde af mæslinger i Danmark er importeret fra udlandet, og derfor når smitten sjældent langt.

”Oftest er historien den, at et uvaccineret barn rejser ud til et land med mere cirkulation af mæslinger. Når de kommer hjem, rammer smitten dem i børnehaven eller skolen, der ikke er vaccineret, men så går det egentlig i stå. Det tyder på, at vi har en god flokimmunitet i Danmark,” siger Palle Valentiner-Branth, der dog tilføjer, at han gerne så ”en endnu bedre dækning, og at endnu flere bliver vaccineret, herunder voksne, som ikke blev vaccineret som børn.”

Lektor emeritus i medicinsk videnskabsteori for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Peter J.H. Rossel efterlyser også en højere tilslutning til vaccinationsprogrammet og understreger, at forældre, der vælger vaccinen fra, skal gøre sig helt klart, at de ikke kun løber en risiko på egne børns vegne, men også på andres.

Han betegner de forældre, der undlader at vaccinere deres børn, som ”freeriders” – forældre, der kører på frihjul ud fra devisen:

”Mit barn skal ikke vaccineres, og det behøver det heller ikke, så længe alle mulige andre gør det”. De nyder godt af, at det store flertal trods alt fortsat lader deres børn vaccinere. Problemet opstår i det øjeblik, de bliver mange nok og dermed sætter flokimmuniteten over styr, siger han.

”Det er en beslutning, der ikke kun vedrører den, der bestemmer, men også deres barn, og samtidig er det en beslutning, der har et folkesundhedsmæssigt perspektiv.”

Selv små udbrud kan være både omkostningsfulde og tidskrævende for det danske sundhedssystem. De koster ikke bare i kroner og øre og tid. Men gør også folk bange. Det illustrerer netop tilfældet på Rigshospitalet sidste år.

Den smittede pige , der var omkring hele to hospitaler og i alt fire afdelinger, før diagnosen blev stillet, var blandt andet forbi afdelinger med børn, der i forvejen har et svækket immunforsvar. Afdelinger med kræftbørn, organtransplanterede børn og børn med immundefekter. For at beskytte de børn, var det nødvendigt at isolere dem yderligere.

Samtidig skulle de udskrevne børn opspores og deres journaler gennemgås, så det kunne sikres, at de, der ikke allerede var vaccineret, blev det, mens de børn, der ikke kunne tåle vaccinen, skulle i forbyggende behandling med antistoffer.

Endeligt skulle relevante informationer om smitten formidles til det smittede barns kontakter uden for hospitalet; til vuggestuen, til brorens børnehave og til børnelægevagten og egen læge, hvor barnet også havde været i smitteperioden.

”Vi var selvfølgeligt lettede over, at der ikke kom flere tilfælde, men vi sukkede samtidig også over, hvor dyrt det havde været, og hvor meget energi og tid det havde taget fra andre børn på afdelingen. Det koster penge og tid at sætte en læge og et hold af til at kortlægge, hvem der kan være smittet, og behandlingen med antistoffer er kostbar. Alt det ville vi gerne have undgået. Ligesom vi gerne ville have undgået den store bekymring, hos de medindlagte og i forvejen alvorligt syge børns forældre,” siger Anja Poulsen.

I stater i USA – heriblandt Californien – overvejer man at sanktionere forældre, der undlader at vaccinere deres børn, ved at nægte deres børn adgang til skoler og institutioner.

Idéen er, at sanktionerne skal sende et tydeligt signal om sygdommens alvor og samtidig få de forældre, der af ideologiske og medicinske årsager fravælger vaccinen, til at rette ind.

En lignende løsning i Danmark bør blive aktuel, hvis flokimmuniteten svinder, mener Peter Rossel.

”Vi skal selvfølgelig indføre sanktioner, der ikke går ud over de børn, hvis forældre nægter at lade dem vaccinere. Der mener jeg, at man kunne gøre det, man overvejer i Californien: At betingelsen for at komme i offentlig eller privat skole er at blive vaccineret for at beskytte et fælles gode,” siger Peter Rossel.

Men et skole- og institutionsforbud vil netop gå ud over børnene, mener overlæge Anja Poulsen, der stadig tror på, at det store flertal af vaccine-skeptikere kan rykkes ved hjælp af information, og at kun en lille hård kerne af forældre, vil holde fast i et fravalg af vaccinen.

”Det her er først og fremmest en luksusindstilling, der bunder i, at forældre ved for lidt om sygdommen. I Afrika står mødrene i kø i en hel dag for at få deres børn vaccineret. De har set børn dø af mæslinger. Deres nabos barn af død af mæslinger. Hvis det lykkes os at gøre folk klart, hvor farlig en sygdom mæslinger egentlig er, har jeg svært ved at tro, at folk vil holde stædigt fast i deres udokumenterede forestillinger,” siger hun og tilføjer:

”Tilfældet på Rigshospitalet viser os hvor hurtigt, det kan gå, og hvor meget det kan komme til at koste os. Den lille pige overlevede uden mén, og vi lykkedes med at inddæmme smitten. Men det lykkedes efter min bedste overbevisning alene, fordi vi var heldige.”