Prøv avisen

Danmarks ældste krucifiks er sønderjysk

Arkæologer på Museum Sønderjylland har opdaget en sensation i deres egen samling Danmarks ældste krucifiks, der nu udstilles i Haderslev

Længe inden Harald Blåtand officielt kristnede danskerne med den berømte Jellingesten i 965, gik en rig sønderjysk vikingekvinde formentlig rundt på Als med et sølvkrucifiks om halsen.

Det viser det arkæologiske fund af det hidtil ældste krucifiks, der er dukket op på dansk jord, skriver tidsskriftet Skalk.

Arkæologerne daterer krucifikset til første halvdel af 900-tallet, og det er helt enestående. For tidligere kendte man ikke fund af krucifikser i danske grave fra før år 1000. Men ironisk nok havde Museum Sønderjylland allerede dette sensationelle fund i sin samling. For krucifikset stammer fra en kvindegrav, der allerede i 1927 delvist usagkyndigt blev udgravet i Ketting på Als.

I 1936 blev krucifikset ganske vist nævnt i en note i et katalog uden et billede, men først sidste år gik det op for arkæologerne, hvilken skat museet selv gemte på, da de sønderjyske museer blev fusioneret, og oldtidssagerne blev flyttet fra Sønderborg til museet i Haderslev, fortæller Silke Eisenschmidt, arkæolog ved Museum Sønderjylland, der selv opdagede krucifikset, da hun skulle konservere det igen.

Vi kalder det Danmarks ældste krucifiks, men det kan faktisk være, at det er Nordens ældste. For der findes et lignende krucifiks, der er fundet i nærheden af Stockholm, der før er blevet kaldt Nordens ældste krucifiks,siger den begejstrede arkæolog.

LÆS OGSÅ: Vikingetiden var andet end plyndringstogter

Silke Eisenschmidt mener, at det sønderjyske krucifiks bekræfter formodningen om, at kristendommen er indført over en længere årrække i Danmark.

Vi ved, at man allerede fra omkring 850 havde kontakt med både saksere og englændere, der jo var kristne i forvejen. Og de kristne naboer har jo sikkert også været missionerende, så det er ikke utænkeligt, at man i et grænseområde som Sønderjylland har været tidligt påvirket af kristendommen, siger hun.

Det alsiske krucifiks har været en del af et hængesmykke, der nu bliver udstillet på museet i Haderslev.

Sølvkrucifikset er bevaret i tre dele: Kristi højre hånd, benene og øskenet, som smykket hænger i. Fint forarbejdet i udpunslet sølvblik med påloddede granuleringsperler i sølv. Og det har hængt sammen med fem glasperler i en halskæde.

Noget kunne altså tyde på, at halskædens kvindelige ejer ikke var bange for at skilte med sin kristne tro. Men hendes grav gemmer også på en gåde. For hun fik også gravgaver med i kisten, og i kistens hjørner lå der små torshamre og andre amuletter, der refererer til asatroen.

Ifølge Silke Eisenschmidt kan det muligvis skyldes, at amuletterne blev lagt i kisten mod den afdødes vilje for at sikre hende et godt efterliv.

En anden forklaring kan være, at det er udtryk for en sammenblanding af tro i brydningstiden mellem hedenskab og kristendom.

Vi ved, at nogle så asetroen som en slags legitim forgænger for kristendommen. Og nogle kædede for eksempel den nordiske mytologi sammen med kristendommen ved at sammenligne Midgårdsormen med slangen i paradis, siger Silke Eisen-schmidt.

Danmarks ældste krucifiks kan ses i Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev