Danmarks ældste levende organisme er egetræet Kongeegen, der står i Jægerspris Nordskov nord for København.
Præcist, hvor gammelt træet er, vides ikke, men med en alder på mellem 1400 og 2000 år har det overlevet alle andre egetræer herhjemme. Men der er grund til at være bekymret for de gamle egetræer, lyder det fra biologer, skovbrugsfolk og andre naturelskere.
Effektiv skovproduktion med fokus på fejlfrie stammer, afvanding og tilplantning med bøg og gran har udfordret ”skovens konge”, som den danske digter Steen Steensen Blicher kaldte egetræet. Og når de gamle egetræer fældes eller dør og fjernes, mister hundreder af arter også deres eneste naturlige levested. Både svampe og insekter risikerer derfor at forsvinde fra vores natur.
”Når de helt gamle træer dør, mister disse arter deres levested. Og problemet er, at vi mangler nogle træer til at tage over, for størstedelen af egetræerne herhjemme er yngre end 150 år. Det skaber problemer for de mange sjældne arter, der boede i de gamle ege. Derfor må vi dels gøre noget aktivt for at bevare alle de gamle træer, vi har, fremme levestederne og sikre, at de nyere egetræer får mulighed for at blive rigtig gamle. Ellers forsvinder mange arter sammen med træerne,” siger forstkandidat Peter Friis Møller, der i mange år har beskæftiget sig med dansk skovhistorie.
Når vi i dag mangler ege til at tage over fra de helt gamle, krogede og imponerende kæmper, hænger det blandt andet sammen med, at netop egetræet har været særligt efterspurgt som både materiale til skibsbygning i 1800-tallet og især til møbelproduktion i 1900-tallet. Men også høje bøge- og grantræer kan være en trussel for egetræet, der kræver masser af lys.
”Heldigvis er der større politisk bevågenhed omkring biodiversitet, og der er både fredning og tinglyste aftaler om beskyttelse af nogle af de gamle egetræer samt forståelse for, at gamle hule træer ikke nødvendigvis skal fjernes fra skovene. Men det er ikke nok. Vi skal sikre dem med aktiv naturpleje, hvor et af tiltagene for eksempel kunne være at få yngre egetræer til hurtigere at udvikle sig til velegnede levesteder. Det gør man ved at slå hul i stammen med en økse, så de på sigt bliver til de hule træer, arterne lever i. På den måde vil træerne udvikle sig til attraktive levesteder 100-200 år tidligere end ellers,” forklarer Peter Friis Møller.
Morten D. D. Hansen er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og knapt så diplomatisk i sin opsang til blandt andet de politikere, der efter hans mening burde være mere optagede af at sikre egetræernes overlevelse og dermed mange andre arter også.
”Den helt afgørende forskel ville da være, hvis man lod helt være med at fælde dem. For hver 200-årig eg, man fælder, tager det 200 år for en ny at vokse op. Men det er, som om der kun er fokus på den korte bane herhjemme: Nøj, der står et godt, stort træ, det kan vi da fælde og tjene gode penge. Selv staten producerer egetømmer. Hvis man virkelig vil det her med biodiversitet, er vores skove simpelthen alt for dårligt beskyttede. Der er brug for, at staten går foran og for eksempel udlægger større sammenhængende områder til skove, der er helt fri for skovdyrkning, men bare får lov til at passe sig selv,” siger Morten D.D. Hansen.