En total afskaffelse af sult og fattigdom. Mindre ulighed, bedre uddannelse og sundhed til alle. Rent vand, forbedret klimaindsats og ligestilling blandt kønnene.
Det er nogle af de 17 ambitiøse verdensmål, som alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at omsætte til handling inden for de næste 13 år.
I dag skal Danmarks bidrag til at nå målene evalueres, når finansminister Kristian Jensen (V) fremlægger regeringens målsætninger i FN’s hovedkvarter i New York.
”Danmark kan bidrage på områder som klima, vand, energi, bygplanlægning, hvor danske myndigheder og danske virksomheder i samarbejde kan skabe et enormt eksportmarked for at få udbredt nogle af vores erfaringer fra vores lande,” siger Kristian Jensen.
FN vedtog i september 2015 de nye bæredygtige udviklingsmål. Og ifølge Kristian Jensen er Danmark blandt de bedste, når det handler om at nå målene. Derfor skal regeringens handlingsplan blandt andet ses som en model for andre lande.
”Vi kan bidrage med en lang række løsninger, hvor man sørger for, at myndigheder indretter lovgivning og administration, så det er i overensstemmelse med FN’s 17 verdensmål. Og der kan vi se, at der er et enormt potentiale for, at andre lande kan gøre det bedre,” siger han.
Men ifølge Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet, er den danske regerings hensigter for uambitiøse. Han står bag bogen ”Bæredygtig global udvikling,” som gennemgår de 17 verdensmål fra et dansk udgangspunkt. Han mener, at den danske handlingsplan maler et skønmaleri, som slet ikke er reelt.
”Jeg savner, at man tydeligere påpeger, at Danmark selv har huller; at man klart tilkendegiver, hvor Danmark selv mangler at gøre noget i forhold til at nå verdensmålene,” siger Steen Hildebrandt og påpeger, at rapporten mere minder om en redegørelse end en konkret handlingsplan:
”Den danske handlingsplan fortjener måske ikke ordet plan, fordi den ikke indeholder reelle, nye klare tiltag. Det er mere en opregning af principper og aktiviteter, som den danske regering allerede har lavet.”
En undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Epinion for konsulenthuset Hansen & Ersbøll Agenda, viste for nylig, at hver fjerde dansker mener, at Danmark bidrager mest, når det handler om at opfylde FN’s verdensmål om grøn omstilling og billig energi. Og 11 procent mener, at Danmark bidrager mest, når det kommer til målene for rent vand og sanitet.
Det er Kristian Jensen meget enig i. Han hæfter sig også ved, at den tyske tænketank Bertelsmann har rangeret Danmark som nummer to i verden i forhold til at leve op til verdensmålene, samt at vi står stærkt på områder som sundhed, bekæmpelse af fattigdom og ligestilling mellem kønnene.
Og Danmark har da også spillet en markant rolle på områder som klimasamarbejdet og vedvarende energi, siger Kirsten Halsnæs, professor ved DTU og tidligere medlem af FN’s klimapanel. Men hun understreger samtidig, at der er andre af de 17 verdensmål, der er langt mere akutte som for eksempel fattigdomsbekæmpelse, hvor hun mener, at Danmark internationalt kan gøre langt mere.
”Det er enormt vigtigt, at Danmark i en international sammenhæng lægger meget mere vægt på udviklingsbistanden til de fattigste lande, som jo er blevet skåret meget ned de senere år,” siger hun.