Prøv avisen

Ukendt dansker bag koden til dit digitale liv

Bjarne Stroustrup på Times Square i New York, tæt på sin arbejdsplads Morgan Stanley. – Foto: Andreas Vingaard

Danske Bjarne Stroustrup er en af verdens førende computervidenskabsmænd – og for mange er han helt ukendt. Men de fleste danskere har haft gavn af hans største opfindelse helt uden at vide det. Den aarhusianskfødte newyorker har med et såkaldt ”programmeringssprog” nemlig sat sit præg på alt fra bilmotorer til mobiltelefoner og Googles søgemaskine

66-årige Bjarne Stroustrup er et meget godt eksempel på, at man kan være verdenskendt – men kun i visse kredse.

Indrømmet, Kristeligt Dagblads skribent kendte ikke til computervidenskabsmandens eksistens, før forarbejdet til denne artikel tog fart. Nok arbejder de fleste journalister med sprog, men ”programmeringssprog” – kilden til Stroustrups berømmelse – er en anden sag. Bjarne Stroustrup, der arbejder som teknisk direktør i det amerikanske finanshus Morgan Stanley, er en stjerne, der primært lyser op i sit eget solsystem.

Sådan er det med så mange brancher. Alle journalister ved, hvem Watergate-reporterne Bob Woodward og Carl Bernstein er, nøjagtigt som de fleste økonomer kender nobelprismodtageren Joseph Stiglitz, og mange arkitekter har en holdning til Turning Torso-futuristen Santiago Calatrava.

En simpel øvelse tyder på, at det samme er tilfældet med it-programmøren Bjarne Stroustrup. Hans digitale Wikipedia-biografi findes på et utal af sprog, herunder aserbajdsjansk, indonesisk og kroatisk, og Kristeligt Dagblad behøver blot at skrive til en softwarestuderende ven på it-universitetet i København for at få bekræftet danskerens faglige stjernestatus.

Som vennen skriver i en Facebook-besked, er Stroustrup-opfindelsen ”C++” et af de ”mest udbredte sprog at skrive computerprogrammer i”. Heriblandt det program, vi kender som Facebook.

Al det tekniske vender vi tilbage til.

For det stod ikke at læse i nogen algoritmer, at arbejdersønnen Bjarne fra Aarhus skulle få en karriere, der ville føre ham til nogle af verdens fineste universiteter og to af USA’s største virksomheder. Han er ph.d. i computervidenskab fra universitetet i engelske Cambridge og i dag gæsteprofessor på amerikanske Columbia University.

Han har en fortid i telegiganten AT&T og tjener som nævnt sin nuværende hyre hos Morgan Stanley ved Times Square i New York City.

Men da Bjarne Stroustrup i 1970’erne begyndte at studere på Aarhus Universitet, havde han aldrig set en computer, og datalogistudiet var han søgt ind på som ”lidt af en fejltagelse”. Han troede, at det var en slags anvendt matematik.

”Da jeg kom fra en arbejderfamilie, vidste jeg lidt om, hvad snedkere, murere og metalarbejdere lavede, men intet om hvad akademikere eller kontorarbejderne gjorde,” fortæller Bjarne Stroustrup i en e-mail:

”Jeg ville helst have været ingeniør, men så skulle jeg have taget til København og været nødt til at tage store lån for at kunne bo der. Så valgte jeg i stedet at studere matematik i Aarhus. Men jeg ønskede at studere noget nyttigt – noget matematik, der kunne bruges til at løse praktiske problemer – så jeg valgte matematik med datalogi.”

Bjarne Stroustrup havde heller ingen planer om at forlade Danmark, men på det teglstensgule universitetscampus opstod interessen for ”maskinarkitektur” og programmering, og det ”fik mig specialiseret i ting, som man ikke gjorde i Danmark dengang, så jeg flyttede længere og længere væk,” siger Bjarne Stroustrup.

I første omgang til Cambridge University, siden til AT&T’s forskningscenter Bell Laboratories i New Jersey. Ud i USA’s private sektor, hvor hans arbejdsliv primært har udfoldet sig. Hans seneste jobskifte fra et professorat i Texas til direktørstillingen på Manhattan skyldtes især ønsket om at løse mere virkelighedsnære problemer, har han fortalt til sin arbejdsgivers hjemmeside.

I Morgan Stanley kan han for eksempel arbejde med at forbedre computersystemerne, så finansielle transaktioner sker så hurtigt og sikkert som muligt. Det går ikke, som han skriver, at en bankoverførsel på 1000 dollars fra Tokyo til Sydney bliver forsinket eller går tabt.

”Jeg kan simpelthen bedst lide praktiske ting,” skriver Bjarne Stroustrup, der tillægger sin arbejderbaggrund en del af forklaringen:

”Men man kan ikke bare opfinde og bygge for sig selv. For at noget kan blive nyttigt for tusinder eller millioner, må det beskrives, så folk kan forstå det. Derfor skriver jeg videnskabelige og tekniske artikler og giver mange foredrag,” fortsætter han og citerer forfatteren Martin A. Hansen for, at ”den, der ikke pløjer, må skrive.”

Det var i sin tid hos Bell Labs, at Bjarne Stroustrup opfandt programmeringssproget C++, og det er her, det bliver kompliceret for digitalt dødelige som denne skribent.

Et programmeringssprog er et kunstsprog, som man ved hjælp af en række koder bruger til at skabe computerprogrammer i. Det er altså den inderste kerne i de computerprogrammer, vi andre kun ser overfladen af. Da C++ bruges i hundredetusinder computerprogrammer, har de fleste af os prøvet at høste frugterne af Bjarne Stroustrups arbejde. Kristeligt Dagblad gør det alene ved at interviewe ham over en e-mail:

Bjarne Stroustrup, jeg skriver til dig fra et Outlook-mailprogram. Gør jeg nu brug af C++?

”Jo, Outlook og resten af Microsoft Office er C++. Jeg modtog din e-mail i Mozillas Thunderbird-mailprogram; det er også C++. De systemer, der sendte din e-mail til mig og mit svar tilbage, har også en masse C++-kode,” skriver Bjarne Stroustrup i sit svar.

Andre kendte computerprogrammer baserer sig også på Stroustrups kodning. Det gælder de allestedsnærværende smartphones, billedbehandlingsprogrammet Photoshop og ligefrem i biler, hvor computersystemer er styrende for både motor, bilradio og bremser.

”Engang fik jeg en invitation til at tage til München for at bruge en uge på at lære, hvordan de programmerede BMW’er i C++,” skriver Bjarne Stroustrup, der sammenligner computerprogrammørfaget med det at være ingeniør.

”Der er et videnskabeligt grundlag, men også mange praktiske aspekter i arbejdet. Vi bygger ting, som skal være nyttige for folk, virke ordentligt og ikke koste for meget. Det er også lidt som arkitektur: der er en æstetisk side til godt software. Et velbygget system er smukt for dem, der kan forstå det. Kode kan være smukt som et digt eller en roman. Ofte er en god softwarestruktur effektiv, nyttig og smuk. Når så koden skal skrives for at gøre idéerne konkrete, ligner programmeringsarbejdet det, som en håndværker eller kunstner gør for at udforme noget konkret baseret på erfaring og stil,” skriver han.

Alle vi andre ser kun forsiden af den digitale virkelighed, men til gengæld ser vi den igen og igen. Siden Bjarne Stroustrup første gang så en computer, har verden oplevet en digital revolution. Mens andre jubler over digitaliseringen, har han som en af dens fortropper derimod ytret sig kritisk om blandt andet overdreven brug af computere i undervisningen.

”Enhver teknologi kan bruges til godt og skidt,” skriver Bjarne Stroustrup og eksemplificerer med sin egen opfindelse: ”C++ er både populært som hackerværktøj og til at skrive virusbeskyttelsesprogrammer med. C++ bliver brugt til vindmøller og til våben.”

Bjarne Stroustrup lader sig ikke forføre. Heller ikke af den by, der nu er hans hjem, og som mange danskere drømmer om engang at gøre til deres: New York City.

”Jeg er ikke et naturligt storbymenneske og udnytter ikke kulturaktiviteterne i New York City så meget, som jeg burde, men mine børnebørn er her. Hvis man skal bo i USA, er det et godt sted. Et af de få, hvor man ikke skal køre bil hele tiden.”

New Yorks Chrysler Building er måske smuk for arkitekter og et Walt Whitman-digt er skønhed for litterater. Men ifølge Bjarne Stroustrup kan en softwarestruktur altså være lige så smuk. Hvis man forstår det.

Hvad kan almindelige mennesker bruge din ekspertise til?

De bruger den hver dag – indirekte. Da jeg var i Aarhus sidste år, så jeg C++ brugt til at bygge kaffemaskiner – tænk på mig, næste gang du drikker en kop kaffe.

Hvad er det bedste råd, du kan give til en student i dag?

Vær ikke for sikker på, at du ved, hvad du vil. Om 10 år arbejder du måske på noget helt andet. Gør noget, der hjælper andre. Ting, der betyder noget, tager tid. Måske mange år. Hav ikke alt for travlt.

Hvilket uløst mysterium vil du gerne løse?

"Type- and resource-safe C++”, kalder jeg det. Det er et sæt regler, sprogfaciliteter og programmeringsteknikker, der kan eliminere de fleste almindelige programmeringsfejl, før programmet kører. Og det skal gøres uden at gøre programmerne større eller langsommere. Det er ret teknisk, men man kan derved mere end halvere antallet af fejl i de systemer, vi bruger i dagligdagen, og mere end halvere prisen for softwaren. Det vil redde liv, mindske spild på et enormt niveau og spare milliarder. Mange mener, at det er umuligt, men jeg prøver.