Danmarks første donorbarn på vej

For første gang nogensinde er det lykkedes danske læger at gøre en kvinde gravid med et barn, der på ægstadiet blev udvalgt, fordi det kan redde en alvorligt syg søskende

Til oktober nedkommer en kvinde i Danmark med et barn, der med stor sandsynlighed kan redde livet for en alvorligt syg storesøster eller -bror.

For første gang er det nemlig lykkedes danske læger at gøre en kvinde gravid med et befrugtet æg med samme vævstype som et barn med en livstruende sygdom i samme familie. Teknikken er kun lykkedes ganske få gange uden for landets grænser og er dermed også en succeshistorie internationalt set.

Vi er meget begejstrede og rigtig stolte, siger overlæge ved Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus Jakob Ingerslev, der har haft held til at finde den vanskelige vævsmatch.

Barnet er det første, der kommer til verden efter den såkaldte Patrick-lov, der blev hastevedtaget i Folketinget marts 2004 efter en ophedet debat. Anledningen var den uhelbredeligt syge femårige Patrick Waldén, der kun kunne helbredes ved hjælp af væv fra den rette donor. Det lykkedes dog aldrig Patricks forældre at få et barn med den nødvendige vævsmatch, og Patrick er i dag stadig meget syg.

I løbet af de to år, hvor kvinden i den aktulle sag er blevet behandlet på Skejby Sygehus, har lægerne taget op imod 200 æg ud af hende. Og undervejs har de involverede læger indgående diskuteret de etiske komplikationer.

Nogle af os var unægteligt overraskede over, at man i sin tid så hastigt vedtog loven i Folketinget. Det, der bekymrer kritikere, er jo perspektiverne om, hvorvidt man vil designe babyer og for eksempel fravælge bestemte egenskaber, hvilket kræver nogle teknikker, der slet ikke er på banen endnu. Men kigger man ud i horisonten, er det ikke umuligt, at man kunne lave en komplet genprofil på befrugtede æg, og der mener jeg personligt, at vi som samfund bør gøre os alvorlige overvejelser, siger Jakob Ingerslev, der dog ikke vil stå i vejen for at bruge teknikken, når Folketinget har sagt god for den:

Det ville være urimeligt over for de forældre, hvor denne her behandlingsmulighed er den eneste.

Da loven blev vedtaget, mente 10 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd, at det var uacceptabelt at anvende ægsortering for at redde syge søskende. Og den holdning er stadig repræsenteret i rådet. Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen finder nyheden fra Skejby Sygehus dybt bekymrende:

Jeg forstår godt de følelser, der fylder forældre til et sygt barn, men vi er for unikke skabninger til at blive skabt som reservelagre for andre, siger Elisabeth Dons Christensen, der peger på, at den ældre søskende for altid vil stå i taknemmelighedsgæld til sin bror eller søster:

Jeg er helt på det rene med, at teknologiske vindinger og medicinske fremskridt skal bruges til at redde menneskeliv, men her er vi inde i selve menneskets livsberettigelse. Det er en alt for stor byrde at bære for de involverede, siger hun.

Også medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm er betænkelig ved et barn lavet med et bestemt formål:

Jeg synes, det er et skred i et menneskesyn. Det er frygteligt, at det barn ikke vil kunne svare: "Meningen med mit liv er et mirakel". I stedet bliver det til: "Jeg er blevet til, fordi jeg skal bruges til noget". Men der er også hensynet til det syge barn, man ønsker at redde og hjælpe. Det er et eksempel på et klassisk ægte etisk dilemma, siger Klavs Birkholm, der i dag skriver klummen Etisk Set om sagen på debatsiderne.

Filosof ved Roskilde Universitetscenter Thomas Søbirk Petersen er helt uforstående over for bekymringen og kalder det en gammeldags automatreaktion.

Der kommer et nyt liv til verden et ønskebarn som oven i købet kan redde en ældre søskende. Det er en helt igennem glædelig begivenhed. Og det er jo en fuldstændig fortænkt situation, at et sådant barn ikke ville få sin egen berettigelse. Der er kommet masser af børn til verden ved et uheld, som alligevel har været højt elskede og har levet gode liv, siger han.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk