Prøv avisen
Interview

Danmarks Naturfredningsforening vil også være klimaets bedste ven

Maria Reumert Gjerding har fra dag ét i sit nye virke haft som erklæret mål, at CO2-reduktioner fremover skal fylde lige så meget som dyrearter, vild natur og rent drikkevand. – Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det begyndte som en forening for rene skove og bedre adgang til naturen. Men nu er klima og CO2-reduktioner strøget til tops i danskernes bevidsthed, og så er Danmarks Naturfredningsforening nødt til at følge trop, siger præsident

Engagement har den altid vakt, naturen.

I 1912 fattede omkring 20.000 danskere pen og papir og nedfældede et hyldestvers til det grønne, da det dengang et år gamle fællesskab, Danmarks Naturfredningsforening, satte gang i sin første kampagne for en affaldsfri natur, ”Krig for Skovenes Renligholdelse”, med en digtkonkurrence.

”Madpapir og æggeskaller, sildeben og potteskår, pynter ej i skovens haller, tag det med dig, når du går,” lød de vindende linjer.

Den 25. maj i år, kort før folketingsvalget, gik op mod 30.000 københavnere på gaden. I 2019 er det dog ikke affald i naturen, men klimakrisen, der får folk til at vifte med det grønne flag. Netop dette skift i folkestemningen forklarer meget godt det nye arbejde, som Danmarks Naturfredningsforeningen har sat skub i.

Sådan lyder det fra Maria Reumert Gjerding, der sidste år overtog præsidentskabet i den 108 år gamle interesseorganisation.

”Selvom vores dna handler om at være talerør for naturen og de arter, som ikke selv har en stemme, er vi nødt til at udvikle os som forening for at følge med tiden. Her er klimakrisen ikke til at komme udenom,” siger hun.

Fra dag ét i sit nye virke har hun haft som erklæret mål, at CO2-reduktioner fremover skal fylde lige så meget som dyrearter, vild natur og rent drikkevand.

For ifølge Maria Gjerding er det afgørende for en stor, medlemsbåret interesseorganisation, at den er i stand til at rykke sig i takt med folkestemningen.

”Som Danmarks største grønne organisation er vi forpligtet til at forholde os til de største grønne problemer i vores tid. Det har vi altid gjort, og det skal vi blive ved med. I 1980’erne var det vandmiljø og iltsvind, der fyldte rigtig meget. I 2019 er der to kæmpestore globale kriser, klimakrisen og biodiversitetskrisen, og dem skal vi være i stand til at tale med om og komme med løsninger på,” siger hun.

Det er ikke en helt nem opgave, som Maria Reumert Gjerding har sat sig i spidsen for. Umiddelbart kan et øget fokus på den globale opvarmning og CO2-reduktioner virke til at stemme fint overens med foreningens oprindelige formål.

Men gransker man opgaven, opstår problemerne. De forskellige nuancer af grøn komplementerer ikke nødvendigvis hinanden.

”Det er ikke altid, at de to ting (klimahensyn og miljøhensyn, red.) hænger sammen. Der er tiltag, som er gode for klimaet, men som trækker i den forkerte retning for naturen,” forklarer Maria Reumert Gjerding.

Et eksempel er kystnære vindmøller, der i disse år knopskyder i takt med, at vind skal udgøre en stedse større del af energiforsyningen. Nok er de gode for den grønne omstilling, fordi de giver vedvarende energi. Men de kan også gøre skade på fuglelivet ved kysterne. Dermed opstår en konflikt mellem hensynet til naturen og hensynet til klimaet.

”Kystnære vindmøller er et af de åbenlyse dilemmaer, som vi er nødt til at være nuancerede og ærlige omkring. Vi vil gerne have en grøn omstilling, der går rigtig stærk, men vi er også nødt til at beskytte vores dyreliv og habitatbeskyttede fuglearter,” siger Maria Reumert Gjerding.

Hun og Danmarks Naturfredningsforening har derfor besluttet, at interesseorganisationen skal prioritere de grønne sager, hvor der er overlap mellem natur- og klimainteresser.

”Der er rigtig mange aktører i klimadebatten. Mens nogle laver store omhyggelige rapporter om CO2-udslip, skal vores rolle være at sætte alt ind på de områder, hvor vi kan samtænke natur og klima. Eksempelvis har vi sammen med Landbrug & Fødevarer lavet et udspil om at tage lavbundsjorde ud af landbrugsproduktion og gøre det til natur. Det er godt for klimaet og biodiversiteten,” lyder det fra Maria Reumert Gjerding.

Hun mener ikke, at det er leflen for folkestemningen, når en interesseorganisation med fokus på fri natur, fredninger og dyreliv begynder at skifte fokus.

”Vi er baseret på medlemsdemokrati og har kunnet mærke, særligt i de seneste par år, at klima fylder mere og mere hos vores medlemmer. Hvis ikke de tusindvis af aktive medlemmer mener, at det er en god idé, at vi prioriterer klimaet og lægger en ny linje, ville vi ikke gøre det.”

I stedet påpeger Maria Reumert Gjerding, der indtil sin tiltrædelse i Danmarks Naturfredningsforening var miljø- og klimaordfører i Enhedslisten, at klimakampen er nødvendig at kæmpe, hvis medlemsengagementet i foreningen skal fastholdes.

”Vi er en grøn forening, der ønsker foryngelse. Klimasagen mobiliserer virkelig en masse unge mennesker, der ved, at det er deres liv, som bliver enormt påvirket af det her. Danmarks Naturfredningsforening er til stede i alle landets kommuner, og man skal ikke stå alene, hvis som ung har lyst til at involvere sig i den grønne omstilling. Her vil Danmarks Naturfredningsforening gerne være det sted, man går hen.”

Risikerer man ikke, at jeres klassiske mærkesager som dyreliv og natur bliver glemt i al den her klimasnak?

”Nej, sådan ser jeg det bestemt ikke. Vi skal ikke tale mindre om drikkevand, fordi vi nu taler mere om klima. Faktisk mener jeg, at klimaet har øget hele bevidstheden på det grønne område, også når det kommer til natur og dyreliv. Den grønne opmærksomhed er eksploderet, så kagen er blevet meget større.”