Prøv avisen

DR øger fokus på problematiske ord

Når DR i dag udgiver sin hidtil mest ambitiøse stilguide til medarbejdere og interesserede borgere under mottoet ”Det enkelt sagte er lettest at forstå”, afspejler guiden, at udtalen i dag er demokratiseret, så flere varianter tolereres. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Farlige udtryk er i fokus, når DR i dag udgiver både en sproglig stilguide og en tendensordsliste, som oplister de ord, journalisterne og befolkningen bør bruge med særlig omtanke

Der var engang, da ansatte i Danmarks Radio anvendte ordene neger, muhamedaner, sigøjner, eskimo og thaipige helt uden at blinke og uden at få kritik.

Til gengæld var der stor sandsynlighed for vrede lytter- og seerreaktioner, hvis der i radio eller tv blev talt med flade, lavkøbenhavnske a’er, jyske udeladelser af det afsluttende e eller andre regionale variationer i udtalen.

Når DR i dag udgiver sin hidtil mest ambitiøse stilguide til medarbejdere og interesserede borgere under mottoet ”Det enkelt sagte er lettest at forstå”, afspejler guiden, at udtalen i dag er demokratiseret, så flere varianter tolereres.

Til gengæld er der et øget fokus på de mange ord, som kan være problematiske at anvende, fordi de kan virke farvende eller misvisende.

Derfor har DR – med inspiration fra store udenlandske medier som britiske BBC – for første gang udarbejdet en såkaldt tendensordsliste, som blandt andet advarer om, at neger og thaipige i dag er ord, der kan virke nedladende. Det samme kan ordet 12-talspige, som kan ”bruges som en diskriminerende kønsstereotyp”.

Også moderne ord som ældrebyrde og fjumreår bør man overveje en ekstra gang. Og ordet danskerne er nævnt som et ord, som ofte får ”en generaliserende og udflydende betydning”. Derfor lyder anbefalingen til danskerne at overveje, om der i den konkrete sammenhæng kan bruges en mere præcis betegnelse, for eksempel borgerne, forbrugerne eller vælgerne.

”Meningen med udgivelsen er ikke at udrense bestemte ord og vendinger af det danske sprog. Det er ikke tænkt som en facitliste, men som en opmærksomhedsliste, der peger på ord i nyhedsstrømmen, hvor vi som journalister risikerer at blive upræcise, eller at vi ukritisk repeterer bestemte holdninger, hvis vi ikke husker en klar kildehenvisning,” siger Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR.

Da tendensordslisten for halvandet år siden blev foreslået af DR’s seerredaktør Jesper Termansen, var DR’s daværende nyhedsdirektør Ulrik Haagerup imod, fordi han ikke syntes, der var brug for ”en manual, der skal opdateres hele tiden”, som han sagde til fagbladet Journalisten.

Men ifølge Martin Kristiansen er det for medier som DR, der har en ambition om en fair og upartisk nyhedsdækning, vigtigt for troværdigheden at arbejde bevidst med sproget, herunder løbende at forholde sig til ord fra forskellige kilder.

”Et ord, man netop nu skal være opmærksom på, er Udkantsdanmark, som Jesper (Termansen, red.) og jeg får mange reaktioner på. Det opfattes voldsomt negativt og kan derfor tage fokus fra en ellers relevant historie,” siger sprogredaktøren, som peger på, at landdistrikter eller landbokommuner netop nu ser ud til at være mere gangbare ord, hvis man vil fortælle om Danmark uden for de store byer eller Danmark uden for hovedstaden.

Mens det relativt nye ord Udkantsdanmark i dag anses for problematisk, så er der sket en udvikling i opfattelsen af udtale, som går i retning af, at alle stemmer i DR ikke behøver at lyde, som om de tilhører personer, der udgår fra de finere, akademiske, københavnske kredse, men gerne må være røster fra diverse udkanter.

”Jeg plejer at sige, at der er sket en demokratisering af sprogidealerne. Tilbage i 1940’erne og 1950’erne var der en opfattelse af, at dialekter ikke var korrekt dansk. I dag er det skiftet. Dialekter ér det danske sprog, og for mig opfylder det blot DR’s ideal om mangfoldighed, hvis en DR-medarbejder med jysk baggrund siger ’sårt’ i stedet for ’sort’,” siger Martin Kristiansen, som dog understreger, at idealet fortsat er, at DR kommunikerer på et korrekt og forståeligt dansk med så få bandeord som muligt.

Jacob Thøgersen er lektor ved Københavns Universitet, forsker i sprog og sprogholdninger og har specifikt undersøgt Radioavisens sprog. Han vurderer, at den udtalemæssige mangfoldighed er taget til siden 1980’erne og især er slået igennem i de seneste 10 år.

”Da radioen kom frem i 1920’erne, var det første gang, danskerne fik mulighed for at høre det samlende danske sprog. Det betød ikke, at der med ét kun var en slags dansk, men paletten blev mindre, og efter min vurdering har Radioavisen været en væsentlig årsag til, at dialekterne i dag er udryddet, så der kun er en svag regional farvning af sproget tilbage,” siger Jacob Thøgersen.

Han var i 2012 med til at gennemføre en undersøgelse, som viste, at selvom der fortsat kan være læserbrevsskribenter, der kritiserer DR-værters flade a’er, så bakker et flertal i befolkningen i dag op om den udtalemæssige variation

”Da Statsradiofonien i 1940’erne udgav en vejledning med titlen ’Farlige ord’, rummede den kun udtalemæssige råd. For eksempel om spillet billard skulle udtales på dansk eller den mere franske udtale ’bijar’,” siger han.

Jacob Thøgersen slår fast, at sprogbrugere altid har skullet overveje, om det ene eller det andet ordvalg er bedst. Han nævner som eksempler, at det snart er længe siden, Socialministeriet gik bort fra betegnelsen Overformynderiet, og at mange begreber løbende har erstattet hinanden, som idiot, der blev til åndssvag, der blev til udviklingshæmmet:

”Men det nye er nok, at diskussionen om ordvalg er blevet meget politiseret. For eksempel at én gruppe bliver meget krænket over ordet neger, hvorefter en anden gruppe bliver meget krænket over denne politiske korrekthed og insisterer på at bruge ordet neger.”