Danmarks spionchef er havnet i fængsel. Hvordan kom det så vidt?

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, der i to årtier har været en central skikkelse i arbejdet med Danmarks sikkerhed, sidder varetægtsfængslet for at have lækket højt klassificerede oplysninger. Hvad er op og ned i sagen?

At det netop er Lars Findsen, som er på anklagebænken, vækker opsigt, fordi der er findes få – hvis overhovedet nogen – som kender til flere af statens dybeste hemmeligheder end ham. Her ses Forsvarets Efterretningstjenestens hovedkvarter, hvor Lars Findsen har været chef, ved Kastellet i København.
At det netop er Lars Findsen, som er på anklagebænken, vækker opsigt, fordi der er findes få – hvis overhovedet nogen – som kender til flere af statens dybeste hemmeligheder end ham. Her ses Forsvarets Efterretningstjenestens hovedkvarter, hvor Lars Findsen har været chef, ved Kastellet i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvad er der sket?

Om formiddagen den 8. december blev Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) øverste chef, Lars Findsen, og tre andre nuværende og tidligere medarbejdere i efterretningstjenesterne anholdt. Det kom dog først til offentlighedens kendskab dagen efter, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) udsendte en pressemeddelelse, som fik stor opmærksomhed. Medarbejderne blev sigtet for at have lækket hemmelige og “højt klassificerede oplysninger”, der kan skade Danmarks sikkerhed, og som kan straffes med op til 12 års fængsel efter straffelovens paragraf 109. Lars Findsen har siddet varetægtsfængslet indtil nu, men et navneforbud har forhindret landets medier i at nævne, at det er landets øverste spionchef, der er på anklagebænken. Det nye i sagen er, at navneforbuddet mandag blev ophævet efter ønske fra Lars Findsens egen advokat.

Hvorfor er sagen så opsigtsvækkende?

At det netop er Lars Findsen, som er på anklagebænken, vækker opsigt, fordi der er findes få – hvis overhovedet nogen – som kender til flere af statens dybeste hemmeligheder. De seneste to årtier har han som tidligere chef for PET, departementschef i Forsvarsministeriet og altså senest som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste haft fast sæde i regeringens sikkerhedsudvalg, der tager sig af de mest følsomme spørgsmål, som vedrører Danmarks sikkerheds- og udenrigspolitiske forhold. Han beskrives derfor som en person, der har dybtgående indsigt i efterretningsvæsenets sjæl, metoder og midler.

Hvad går forud for anholdelsen – og hvad er der sket frem til nu?

Lars Findsen har været hjemsendt af forsvarsminister Trine Bramsen (S) siden sommeren 2020. Det skete i kølvandet på en rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som beskyldte FE for at have givet urigtige oplysninger, brudt loven, forsøgt at skjule problematiske aktiviteter og ikke mindst have spioneret mod egne statsborgere. Flere danske medier kunne fortælle, at kritikken blandt andet handlede om et hemmeligt samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som giver amerikanerne adgang til at tappe danske søkabler. Det var blandt andet den historie, der ifølge DR skabte frustration på gangene hos FE, og som fik efterretningstjenesten til at nedsætte en særlig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder om spionsamarbejdet til medierne. I december 2021 blev Forsvarets Efterretningstjeneste dog frikendt af FE-kommissionen, der konkluderede, at der hverken var grundlag for at kritisere tjenesten eller de ansatte, der blev hjemsendt. 

Efterretningstjenesterne har også efter anholdelsen af Lars Findsen tiltrukket sig opmærksomhed. En lang række chefredaktører på danske medier kunne berette om, at de har haft besøg af både PET-chef Finn Borch Andersen og fungerende FE-chef Svend Larsen, der ville informere om, at medierne altså også er omfattet af straffelovens paragraf 109, der kan give op til 12 års fængsel, hvis medierne afslører statshemmeligheder. Chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik har over for Berlingske kaldt efterretningschefernes rundtur for “opsigtsvækkende” og “intimiderende”. Senest er også en række journalister blevet indkaldt til vidneafhøring i sagen, hvilket er blevet opfattet som et angreb på journalisters kildebeskyttelse.

Hvorfor er sagen eksploderet?

Da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udgav sin rapport, som beskyldte FE for at have spioneret mod egne statsborgere, reagerede Trine Bramsen (S) prompte og voldsomt ved at hjemsende flere ledende medarbejdere, herunder Lars Findsen, og igangsætte en undersøgelse. Senere blev der nedsat en undersøgelseskommission. Ifølge en kilde, som Kristeligt Dagblad har talt med, har regeringen valgt at håndtere sagen på en måde, som man sædvanligvis håndterer politiske sager. Det er bare ikke nødvendigvis den rette måde at håndtere en sag om Forsvarets Efterretningstjeneste. For FE er ikke politisk og skal ikke håndteres politisk. I efterretningsverdenen plejer man at sige, at man skal behandle gamle efterretningschefer godt og få listet dem ud ad bagdøren, for det udgør i sig selv en sikkerhedsrisiko, hvis de er utilfredse. Hans Jørgensen Bonnichsen, tidligere chef for PET, undrer sig også over den politiske håndtering. Han mener, at sagen er udtryk for, at man i regeringens sikkerhedsudvalg overreagerer og “skyder gråspurve med kanoner”. Det samme så man blandt andet i sagen mod tidligere PET-chef Jakob Scharf, der var anklaget for at have bragt fortrolige oplysninger i en bog om hans tid i efterretningstjenesten, men som endte med at blive frikendt i 27 ud af 28 anklagepunkter. Og man ser det nu i denne sag, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) først udtrykker sønderlemmende kritik af FE, hvorefter FE-kommissionen som nævnt i december konkluderer, at der hverken var grundlag for at kritisere tjenesten eller de hjemsendte medarbejdere.

Hvilke konsekvenser kan denne sag få for det danske efterretningsvæsen?

Forsvarets Efterretningstjeneste er internationalt velrenommeret, men vil – mildt sagt – være flosset i kanten efter denne sag. Det er næsten underordnet, hvordan sagen ender, for uanset om der rent faktisk har været lækager, så er omtalen i sig selv skadelig. Alene det at rejse tiltale svækker efterretningstjenestens troværdighed. Hver især har efterretningstjenesterne verden over en evne til at fremskaffe hemmelige oplysninger, som de kan handle med og dele med andre allieredes efterretningstjenester. Andre lande vil dog kun bytte oplysninger med nogle, de stoler på, og det er svært at forestille sig, at det fremover gælder Danmark. Vi mister altså til en vis grad de øjne og ører ude i verden, som bidrager til den helt almindelige danskers sikkerhed ved for eksempel at forhindre terrorangreb. Så selvom sagen måske kan virke en smule teknisk for lægmænd, så har sagen – som en kilde med indsigt i området siger til Kristeligt Dagblad – “direkte betydning for efterretningsvæsenets evne til at passe på os”.