Prøv avisen

Udviklingsorganisationer: Danmarks udviklingsbistand skal være grønnere

”Vi er glade for de stærke signaler om at hæve klimaambitionerne i dansk udviklingssamarbejde og iværksætte en ny markant Afrika-politik. Men det er skuffende, at man ikke har skaffet nye midler til klimafinansiering i de fattigste lande udover de 0,7 procent af BNI,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Leif Tuxen

Regeringen høster bred anerkendelse for at sætte større fokus på klimaet i udviklingsbistanden. Svagheden er, at den klassiske bistand må betale, siger kritikerne

Tanken er rigtig, og ambitionen er god. Det er den gennemgående kommentar til den socialdemokratiske mindretalsregerings ønske om at fordoble ”den grønne udviklingsbistand” i det kommende års finanslov. Fra omkring 700 millioner kroner i målrettet grøn bistand i 2019 – penge, der går til tiltag og projekter inden for miljø, klima, vand og energi – skal der til næste år bruges omkring 1,3 milliarder kroner.

Men der er et hår i suppen. Pengene burde ikke komme fra den ordinære udviklingsbistand, mener flere udviklingsorganisationer.

”Vi er glade for de stærke signaler om at hæve klimaambitionerne i dansk udviklingssamarbejde og iværksætte en ny markant Afrika-politik. Men det er skuffende, at man ikke har skaffet nye midler til klimafinansiering i de fattigste lande udover de 0,7 procent af BNI. Det er vigtigt at huske, at både Danmark og andre lande med Paris-aftalen har lovet, at klimahjælpen skal lægges oveni den almindelige udviklingsbistand,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Ifølge regeringen afspejler finanslovsforslaget for udviklingsbistanden det danske ønske om at være et foregangsland i den grønne omstilling i verden. Udviklingsbistanden er et vigtigt værktøj i den proces, skriver man, og det er Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i udviklingsorganisationen Care helt enig i.

Care betegner sig selv som en ”grøn udviklingsorganisation” og ser klima som tæt forbundet med de fleste andre udfordringer i de fattige lande.

”Vi er glad for, at regeringen sætter en tyk streg under det grønne. For alt, der har med klima at gøre, har også med sult, tørke, fattigdom og fordrivelser at gøre. Det er rigtigt set at gøre klimaet til omdrejningspunkt, og klimaet bliver helt klart løftet med dette forslag,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Ligesom Birgitte Qvist-Sørensen bekymrer det ham dog, at det grønne løft bliver betalt med penge, der i dag går til fattigdomsorienteret udviklingsbistand.

”Det er stadig verdens fattigste, der skal betale for, at vi i den rige del af verden har forurenet. Dét er den store svaghed. Og det kan undre efter et valg, som meget tydeligt viste, at danskerne gerne vil gøre mere for klimaet,” siger han.

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i udviklingspolitik, ser dog ikke den store modsætning mellem at bruge penge på klima eller fattigdomsorienteret u-landshjælp.

”Klimabistand er også fattigdomsorienteret. Det er de fattigste, der rammes hårdest af klimaforandringerne,” siger han.

Den største udfordring i den forbindelse er at sikre sig, at det er de fattige, man gerne vil hjælpe, der får lov til at definere behovet, understreger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

”Det giver god mening at tænke mere grønt og helhedsorienteret, som regeringen lægger op til. Men det afgørende er. at vi hele tiden tager udgangspunkt i, hvad der hjælper lokalt – ikke hvad der måske gavner os mest,” siger Stig Jensen med henvisning til blandt andet bekymringen for migration.

Ifølge finanslovsforslaget for 2020 skal der afsættes i alt 16.948 millioner kroner til udviklingsbistand, svarende til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten.