Danmarksbillede fra bunden

INTERVIEW: Når vi taler så meget om kultur og etnisk baggrund, kommer vi slet ikke ind til de virkelige årsager til, at så mange unge med indvandrerbaggrund har problemer. Det konkluderer forfatteren og kultursociologen Flemming Røgilds i en ny bog

Flemming Røgilds lægger op til debat med sin nye bog.
Flemming Røgilds lægger op til debat med sin nye bog.

Tre unge mænd med indvandrerbaggrund, klædt i store sorte jakker, stirrer direkte på en. Den ene med et skævt grin, de to andre med et fast blik. Budskabet er tydeligt: »Skrub af eller...«.

De unge mænd ligner dem, man så tit læser om i aviserne. De kriminelle, de voldelige, de aggressive. De ligner med andre ord et problem, og på den baggrund kan det virke paradoksalt, at netop de skal betegnes som »de udsatte«.

Det er ikke desto mindre, hvad Flemming Røgilds gør i sin nye bog med samme titel, hvor de tre unge mænd fra forsiden kigger lige ud på læseren.

Gennem en lang række interview med politifolk, socialarbejdere, pædagoger og unge med indvandrerbaggrund har den 59-årige kultursociolog i bogen forsøgt at gå om bag avisernes overskrifter og politikernes slagord i håbet om at komme lidt nærmere et retvisende billede på det liv, som de unge lever. »Et Danmarksbillede fra bunden«, som Flemming Røgilds selv kalder det.

- Siden slutningen af 1990'erne har vi med jævne mellemrum haft en debat om det, man betegner som bandeproblematikken. Men bortset fra nogle få undtagelser har man ikke talt med de unge selv eller med dem, der arbejder med de unge. Det har været målet med min bog at høre deres historie, siger Flemming Røgilds, der er ekstern lektor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

At bogen, der udkommer i morgen, har fået titlen »De udsatte«, er naturligvis ikke tilfældigt.

Trussel fra samfundet

Selv om de unge med indvandrerbaggrund i debatten ofte fremstilles som en trussel mod det danske samfund, tør Flemming Røgilds efter samtalerne med politifolk og socialarbejdere godt vove den påstand, at det danske samfund i endnu højere grad er en trussel mod de unge og deres mulighed for at blive integreret.

- Mange unge med minoritetsbaggrund ser det som en befrielse at komme til eksempelvis London. Her skal de ikke hele tiden forsvare deres tilstedeværelse eller deres baggrund, fordi byen er så multikulturel. Men når vi herhjemme møder en person med indvandrerbaggrund, stiller vi stort set altid de samme spørgsmål, nemlig »hvor kommer du fra?«, »hvad synes du om Danmark?« og »hvornår rejser du hjem?«. Jeg siger ikke, at vores kulturelle baggrund ikke betyder noget, for selvfølgelig gør den det. Men i den danske debat giver vi det kulturelle tilhørsforhold en helt overdreven rolle. Ja, vi vil nærmest forklare alt ud fra kultur og etnisk baggrund. Men vi kommer bare ikke ind til de egentlige årsager til problemerne, før vi holder op med at fokusere på kultur og etnisk baggrund, siger Flemming Røgilds, som fik den holdning bekræftet i sine samtaler med politifolk, pædagoger og socialarbejdere.

- Lidt firkantet siger de, at den etniske baggrund ikke betyder en pind. Forklaringen skal findes i de unges sociale forhold. Danske børn med samme opvækst som de utilpassede minoritetsunge vil som regel være kendetegnet ved præcis de samme problemer. Den kulturelle baggrund betyder altså mindre, end om du kommer fra en familie, hvor man spiser sammen ved middagsbordet, taler med hinanden, lytter til børnene og hjælper dem med lektierne. Men det interesser bare ikke medierne eller politikerne, og det skyldes formentlig, at det ganske enkelt er både lettere og sælger bedre, hvis man gør de unges problemer til et spørgsmål om kultur, siger Flemming Røgilds.

Netop pressen har et stort del af ansvaret for, hvordan de utilpassede minoritetsunge opfattes og mødes i det øvrige samfund, mener Flemming Røgilds og lægger ikke skjul på, at han bestemt ikke er imponeret over pressens forvaltning af ansvaret.

- Jeg har tidligere skrevet bogen »Stemmer i et grænseland«, som handler om den blandingskultur, der opstår i mødet mellem unge indvandrere og danskere. Da opdagede jeg, at det tager altså tid at komme ind på livet af de unge. Man skal ud i ungdomsklubberne og ud på gaden, sætte sig ned med dem, tage sig tid til at lytte og vinde deres tillid. Det synes man formentlig er alt for besværligt og langsommeligt på avisredaktionerne, hvor det mest af alt handler om, at tingene skal gå hurtigt. Men det betyder bare, at man får et fortegnet og skævvredet billede af problemerne og årsagen til dem, siger Flemming Røgilds.

Opgør med bander

Et gennemgående begreb i debatten om de utilpassede minoritetsunge er ordet »indvandrerbander«.

I pressen og den politiske debat bruges begrebet ofte som et billede på store grupper af unge, som ved hjælp af næsten mafia-lignende netværk hærger byerne med vold og kriminalitet. Men også den opfattelse er uden reelt hold i virkeligheden, har Flemming Røgilds erfaret efter sine samtaler med de mange socialarbejdere.

- Men taler om banderne som særlige grupper med en hård kerne, omgivet af nogle medlemmer og dernæst en flok løst tilknyttede unge. Men sandheden er, at de unge, uanset deres kulturelle baggrund, bevæger sig på kryds og tværs af forskellige grupper i forskellige sammenhænge. Og jo, der er kriminalitet, men det er mest af alt udtryk for spontane handlinger på grund af kedsomhed, rodløshed og så igen dårlige sociale forhold, selv om det kan virke kedeligt at sige det igen og igen. Det har intet med kultur at gøre, siger Flemming Røgilds.

I sine samtaler med politifolk, socialarbejdere og pædagoger er der især én ting, der har slået Flemming Røgilds.

- De gør et utroligt stort arbejde, men det er også et utroligt sårbart arbejde. Det tager ingen tid at nedbryde et tillidsforhold, som det måske har taget mere end et år at bygge op. Jeg er meget imponeret over det arbejde, som gøres med de unge. Både politifolk, socialarbejdere og pædagoger er oppe imod hårde kræfter. De skal kæmpe mod den offentlige debat og den politiske holdning til etniske minoriteter. De skal kæmpe mod store sociale problemer. Og så skal de kæmpe mod den skepsis, som mange minoritetsunge har over for de danske myndigheder. De gør et virkeligt stort arbejde, og man skal bestemt ikke undervurdere de små bølgeskvulp, de formår at sætte i gang, siger Flemming Røgilds.

Bogen »De udsatte« af Flemming Røgilds er udgivet på forlaget Politisk Revy og udkommer i morgen. 280 sider, 268 kroner.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk