Når den ældre danmarkshistorie skal illustreres, har aviser, bogforlag og forskere ét sted at gå hen, nemlig ”Historisk Kronologisk Samling, Danmark” på Det Kongelige Bibliotek, som Danmarks ældste samling af historiske billeder i bred forstand. Samlingen er opbygget siden 1902 og systematiseret efter, hvornår de begivenheder, billederne viser, fandt sted.
Nu får såvel professionelle formidlere som historieinteresserede amatører friheden til selv at gå på opdagelse i en stor del af nationens visuelle hukommelse. Mere end 6500 historiske billeder, som giver indblik i små og store begivenheder fra Danmarks historie, kan nu gratis ses og downloades via bibliotekets hjemmeside. Nogle af billederne vil virke bekendte for den historieinteresserede. Kobberstikket ”Blodbads- tavlan”, der forestiller det stockholmske blodbad i 1520, den grafiske gengivelse af ”de tvende Grever, Struensee og Brandt”, der henrettes og lægges på hjul og stejle i 1772. Kvindetoget af aktivister i lange tækkelige kjoler og flotte hatte, som i 1915 går til Amalienborg for at takke kongen for, at de har fået valgret.
De frigivne billeder dækker perioden 1536-1913 og beskriver således en udvikling fra 1500-tallets kobberstik over 1700-tallets satiretegninger og 1800-tallets store malerier til de tidligste fotografier.
Man kan komme med til kæmpe bryllupsfest med festfyrværkeri, som blev holdt i 1634 for Christian IV’s søn, prins Christian, der skulle have efterfulgt ham tronen, hvis ikke han selv var død først. Man kan også sammenligne billederne af Christiansborgs brand i 1794 med de tidlige fotografier af den næste Christiansborg-brand, som fandt sted i 1884 og ikke kun blev foreviget i ord af forfatteren Herman Bang, men også foreviget af fotografen J. Chr. Møller. En anden berømt fotopioner var Holger Damgaard. I 1913 var han med til at indføre det moderne reportage-foto med sine billeder fra den voldsomme togulykke ved Bramming det år.
”Hvis man får den oplevelse af at se i samlingen, at man har set billederne før, er det ikke så overraskende, for mange af de billeder, vi ser i danmarkshistoriske bøger stammer netop herfra. Men det er meget de samme billeder, som er kendt i forvejen, forfattere og forlag efterspørger. Nu er der mulighed for selv at lede blandt alle de billeder, som ikke er så kendte,” forklarer Mette Colding Dahl, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.
I princippet er der fri ret til at bruge løs af alle de billeder, hvis fotograf eller kunstner har været død i 70 år. For senere billeder gælder det, at de er frit tilgængelige, hvis de er dokumentariske og taget før 1970, men ikke hvis fotografen betragter dem som kunstværker. Derfor er der endnu begrænsninger på brugen af for eksempel billeder fra besættelsestiden under Anden Verdenskrig.
Billederne kan ses på internettet: www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/subject3756/da