Danmarkskortets mysterier: Derfor hedder det Fyn og Sjælland

Har du nogensinde undret dig over, hvor de danske øers navne kommer fra? Her kommer forklaringen på navnene på de største danske øer

Mange af navnene på de danske øer kan spores tilbage til 800-tallet. Her ses et gammelt kort over Danmark fra 1683.
Mange af navnene på de danske øer kan spores tilbage til 800-tallet. Her ses et gammelt kort over Danmark fra 1683. . Foto: Mads Jensen Denmark.

Det danske ø-landkort er fyldt med mærkelige stednavne, hvis betydning for længst er røget ud af folkebevidstheden. Og det er måske ikke så mærkeligt. Mange af navnene kan spores helt tilbage til oldengelsk og er over 1000 år gamle. Det kan måske forklare, hvorfor Læland og Gotland ikke får en klokke til at ringe, når vi tænker på de danske øer.

LÆS OGSÅ: 10 spøjse bynavne: Derfor hedder det Lem og Tarm

På Købehavns Universitet har forskere ved afdeling for navneforskning samlet et kort med udvalgte stednavnes betydning. Her følger deres forklaring på betydningen af navnene på de seks største øer:

1. Jylland
Forleddet i navnet på den jyske halvø er dannet af folkenavnet jyder, og efterleddet er ordet land. Navnet kan derfor forstås som jydernes landområde.

Ældste kendte former:
Gotland (890erne, oldengelsk form) og Jutland (år 1075).

2. Sjælland
Navnet er en afledning fra enten dyrenavnet sæl eller det gammeldanske ord sial, der betyder fure. Navnet betyder enten stedet hvor der er sæler, eller stedet med furer. Furer er en smal fordybning i en overflade.

Ældste kendte former:
Siolundi (cirka år 800), Sillende (år 892-99, oldenglesk form), Selund (cirka år 950, oldislandsk form), Selon (år 1012-18, latinsk form), Sialand (år 1231).


3. Fyn
Navnet er identisk med ordet føn, som betyder blødt hår, dun, eller fnug. Er beslægtet med udsagnsordet at fyge. Samme ord findes i forleddet i stednavnet Føns på Vestfyn. Muligvis har navnet Fyn oprindeligt kun været navnet på dette område, i betydningen det vindomsuste område.

Ældste kendte former: Fioni (cirka år 1050), Fionia (cirka år 1200). Begge latinske former.


4. Bornholm
Forleddet er sandsynligvis øens oprindelige navn Borggrund, en afledning til ordet borg, hvis oprindelige betydning er bakke eller højdedrag. Efterleddet Holm, lille ø, er en tydeliggørende tilføjelse. Navnet betyder sandsynligvis øen Borggrund.

Muligvis er forleddet, stammebetegnelsen burgunder, og navnet kan således også betyde burgundernes holm.

Ældste kendte former: Burgenda land (800-tallet, oldengelsk form), Burghændeholm (år 1231).


5. Lolland

Forleddet lå er et gammelt ord, der betyder rende ved kysten. Efterleddet er ordet land. Navnet betyder altså olandområderne med kystrenderne

Ældste kendte former:

Læland (800-tallet, oldengelsk form), Lalandiam (år 1140, latinsk form), Laland (år 1231).


6. Falster

Navnet er en afledning med endelsen str til et urnordisk udsagnsord. Enten faldan, som betyder at folde, eller felhan, som betyder at skjule. Den egentlige betydning af navnet er uvis, men har sandsynligvis noget med disse ord at gøre.

Ældste kendte former: Falster (800-taller, oldengelsk form), Falstriam (år 1140), Falstar (cirka år 1170).