Et flag siges at være smukkest i modvind. Men lige for tiden er det danske flag i strid medvind, og den røde dug med det hvide kors er stadig smuk. I dag, på sin 790 års fødselsdag, er det danske flag ifølge forskere mere populært, end det har været de seneste 30-40 år.

Det danske flag er blevet populært

Det danske flagspopularitetskyldes blandt andet, at der er kommet stærk fokus på den nationale identitet igen. Alt, hvad der er med til at fortælle historien om, hvem vi er som folk, er i høj kurs her i landet. Og det samme fokus på det nationale genfinder man i alle vore nabolande.

- I hele Europa er der gået total kult i de nationale symboler. Alle befolkninger og nationale mindretal, der overhovedet kan stampe et flag op af jorden, gør det, siger Lisanne Wilken, lektor, dr.phil. i antropologi ved Aarhus Universitet, som har undersøgt nationale strømninger i de europæiske lande.

Hun påpeger, at inden for EU er det tydeligt, at de strømninger, der i 1980'erne ønskede at trække unionen i retning af en fælles identitet, et fælles flag og en fælles EU-hymne som erstatning for de nationale symboler, er stendøde. I stedet taler man nu om "enhed i mangfoldighed". Det betyder, at de mange sprog og de mange nationale forankringer ikke skal afskaffes, men skal være fundament for et fællesskab.

Derfor flages der på livet løs i hele Europa. På offentlige bygninger. Når fodboldlandsholdet eller andre sportsstjerner er i kamp. Til byfester og officielle højtideligheder.

Dannebrog tilhører folket

Men der er alligevel noget særligt ved danskerne og Dannebrog.

Ikke alene har det status som verdens ældste nationalflag og har fået konstrueret en fængende - omend ikke videre sandsynlig - skabelsesmyte til sig. Gennem de seneste par hundrede år har dets betydning bredt sig, så det ikke længere blot er nationens, kongemagtens og militærets flag, men hele folkets flag.

- Dannebrog symboliserer staten, men vi bruger det også i dagligdagen i en lang række sammenhænge, som går langt ud over henvisningen til staten. Det er et symbol, som siger noget om forholdet mellem os danskere, siger Michael Böss, lektor i engelsk og nationalismeforsker ved Aarhus Universitet.

Udlændinge bliver ikke overrasket over, at danske fodboldfans maler Dannebrog i ansigtet, klæder sig i Dannebrog og skråler sange om, at de er røde og hvide. For et tilsvarende mønster ser man allevegne. Selv i Tyskland, som på grund af en blakket fortid har holdt lidt igen med de nationale symboler, men som ved verdensmesterskabet i fodbold i 2006 gik helt amok i de sort-rød-gyldne tyske farver.

Derimod kan det overraske mange udlændinge, at vi danskere hænger Dannebrog på juletræet og sætter det i fødselsdagslagkagen. At vi svinger med det i lufthavnen, når vores venner og familie vender hjem fra charterferie. Og at Dannebrog indgår i udsmykningen til enhver form for fest. Ved dyrskuer. Når studentereksamen her om en uges tid er bestået. Ja, tilmed indgår Dannebrog ved en del kirkelige højtideligheder.

- Vi bruger flaget helt personligt. Det viser glæde og samhørighed. Vi kan også flage på halv og dermed vise sorg over naboens død, påpeger Michael Böss.

For nogle udlændinge kan det virke ejendommeligt, at Dannebrog på én og samme gang er statens flag og folkets flag. At det symboliserer det store fællesskab på over fem millioner mennesker og de små, nære fællesskaber. Men ifølge Michael Böss giver denne dobbelte brug overordentlig god mening:

- Danskerne betragter staten som den ramme, der sikrer de små fællesskaber. Og det ville give god mening, hvis man tilsvarende så EU som den ramme, der sikrer såvel det nationale som det lokale fællesskab. Ikke som en instans, der skal erstatte nationen.

Striden om det danske flag

Men netop i debatten om EU - og den politiske debat i det hele taget - er det danske flag i de senere år kommet til at indtage en central position. Og ifølge Michael Böss står striden ikke om et for eller imod Dannebrog. For alle er for Dannebrog og det, det symboliserer. Spørgsmålet er snarere, om man kan flage med Dannebrog og EU-flaget samtidig eller er nødt til at vælge.

I midten af 1990'erne opstod Dansk Folkeparti, som lige fra første færd gjorde meget tydelig brug af det danske flag, som blandt andet indgår i partiets logo. Partiet har også gjort sig bemærket med en række lovforslag med flaget som omdrejningspunkt.

Under Muhammed-krisen, hvor fanatiske demonstranter i Mellemøsten gav sig til at brænde det danske flag af, ønskede Dansk Folkeparti fængselsstraffe for tilsvarende flagafbrændinger på dansk grund. I øvrigt straffe, der allerede eksisterer for afbrænding af andre landes flag. Lovforslaget faldt i 2006.

Året efter foreslog DF, at Folketinget permanent skulle flage med Dannebrog under møder og ikke kun ved særlige lejligheder. Og et tredje forslag går ud på, at bilister skal vælge imellem en nummerplade med EU-stjerner på og en med Dannebrog på.

Ikke mindst det sidste forslag viser ifølge Michael Böss, at Dansk Folkeparti ser brug af Dannebrog som et enten-eller. Man må vælge ét flag eller et andet. Man kan ikke være tjener for to herrer, den rød-hvide og den gulstjernede. Det mener for eksempel Radikale Venstre, at man udmærket kan.

Selv har Michael Böss blandet sig i debatten ved at opfordre andre politiske partier til også at flage med Dannebrog. Det skete i bogen "Forsvar for nationen" i 2006.

Siden har han kunnet konstatere, at radikale, socialdemokrater og venstremænd er begyndt at tale om nationen og om at erobre Dannebrog tilbage. Dannebrog er alles symbol, men fortsat et meget mere politisk symbol end før 1995.

Hans Christian Bjerg er historiker og forfatter til bogen "Dannebrog - historien om et kristent og nationalt symbol". Han ser en tendens til, at danskerne bruger deres flag mere. Men samtidig vurderer han, at forholdet til flaget er mindre opkogt, end det var, da Muhammed-krisen var på sit højeste.

- Men alene den kendsgerning, at vi i år har fået en ny flagdag, bekræfter, at danskerne gerne vil bruge flaget, siger Hans Christian Bjerg, som i øvrigt var med til at fastlægge den nye flagdag for soldater, der har deltaget i kamp for Danmark, til den 5. september.

Selve datoen var en mellemløsning, idet nogle kræfter ønskede flagdagen den 29. august, andre den 31. august. Den første dato er årsdag for den begivenhed i 1943, da flåden sænkede sig selv og regeringen gik af. Den anden dato var afrejsedagen for korvetten Olfert Fischers mission under Golfkrigen i 1990. Valget stod altså imellem at flage for den nationale skæbnestund under Anden Verdenskrig eller det internationale engagement i nyere tid.

- Nu får vi en dato, hvor der absolut ikke skete noget, og det er meget fornuftigt, siger Hans Christian Bjerg.