Hvert år sælges der i omegnen af 20.000 flagstænger i Danmark. Salget er ikke oppe på de højder, det nåede, lige inden finanskrisen satte ind i 2007, men det har været voksende de seneste år. Og eftersom en flagstang kan stå i mange år, er der god grund til at antage, at der netop i dag – på flagets runde fødselsdag – er flere flagstænger end nogensinde at flage med Dannebrog fra.
”Det er gået godt med salget af flagstænger i Danmark i år. Men jeg kan ikke sige, om det har noget med 800-året at gøre, eller om det skyldes den almindelige økonomiske fremgang. En flagstang er jo udpræget et produkt, som er nice to have, og ikke need to have,” forklarer Birthe Nielsen, salgschef i virksomheden Dano Mast.
Flagstangsfabrikken i Hovborg mellem Billund og Esbjerg er den eneste i Danmark, og selvom der også importeres flagstænger til for eksempel byggemarkeder, har salgschefen et godt overblik over det samlede marked for flagstænger i Danmark.
”Min erfaring er, at jo mindre en by er, jo kortere afstand er der mellem flagstængerne. Og når der anlægges helt nye boligkvarterer, så mangler flagstængerne i starten. Men de kommer, så snart de første børn i kvarteret skal konfirmeres,” siger Birthe Nielsen.
Tilsvarende vurderer Julia Stilling, direktør i virksomheden Stilling Flag, der er landets største flagleverandør, at ”en flagstang er måske ikke det første, man planter i sin have,” når man flytter ind i nybyggeri. Men interessen for at flage med Dannebrog er usvækket stor blandt danskerne, vurderer hun.
Hvis man tror på legenden om Dannebrog – og det er der absolut ingen grund til at gøre – så fylder flaget i dag 800 år. Og selv hvis man er en anelse skeptisk over for beretningen om flaget, der faldt ned fra himmelen den 15. juni 1219, er der mange gode grunde til at flage i dag.
Det er valdemarsdag. Ud over det sagnomspundne slag ved Lyndanisse i Estland for 800 år siden markerer dagen genforeningen med Sønderjylland i 1920. Og dertil kommer, at danskerne i over 100 år har været helt pjattede med at flage ved alle tænkelige lejligheder, påpeger Anton Pihl, der er vexillolog (flagforsker), formand for Nordisk Flagselskab og ansat ved Københavns Museum.
”Det nære forhold mellem Dannebrog og det danske folk går langt tilbage. Men min fornemmelse er, at der i dag er flere flagstænger, og at der flages mere med Dannebrog i de danske villakvarterer, end da jeg var barn for 30 år siden,” siger han.
Ifølge flagforskeren hænger danskernes position som et af verdens mest flagende folk sammen med vores forskelligartede og uhøjtidelige brug af Dannebrog. Nogle flager for at hylde Gud, konge og fædreland, men for moderne dans-kere er flagningen mest markering af fest og glæde.
”Når alt tyder på, at vi bliver ved med at flage flittigt, uanfægtet af de aktuelle debatter om det nationale, tror jeg, det skyldes, at Dannebrog ses som et tegn på det gode liv. Dannebrog er symbol på fest, fødselsdag, familieskab og naboskab, og i mange villakvarterer er det vigtigere at huske at flage på naboens fødselsdag eller sølvbryllupsdag end på Dronningens fødselsdag,” siger Anton Pihl.
Torben Kjersgaard Nielsen, lektor, ph.d. ved institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Dannebrog”, vurderer også, at flagets betydning som fest- og fællesskabsmarkør i den nære kreds overskygger dets funktion som fædrelandets flag.
”Dannebrog er et nationalsymbol, men det er også et flertydigt og inkluderende symbol, som bruges i lillebyen – eller den lilleby i storbyen, det enkelte boligkvarter kan være – til at signalere tilhørsforhold og glæde,” forklarer lektoren, der derfor ser en logik i, at et nyt boligkvarter først skal etablere et fællesskab, før det giver mening at anskaffe flagstænger.
Ifølge Lisanne Wilken, sociolog og forsker i europastudier og nationale symboler ved Aarhus Universitet, er det imidlertid en særlig pointe, at Dannebrog, modsat de fleste andre landes flag, udtrykker det hele på én gang:
”Det er nok rigtigt, at den helt nære, socialiserende funktion af flaget er den mest udbredte. Men det nationale aspekt er alligevel med i det. Vi har traditionelt haft en unik brug af vores flag, hvor det nære og det nationale hænger tæt sammen. Det er særligt dansk – eller skandinavisk – at vi både kommer det i fødselsdagskagen, hænger det på juletræet og tager det med ud i den store verden.”