Hvis der er noget, som kan binde alle danskere sammen på tværs af politiske, værdimæssige, kulturelle og sproglige barrierer, så er det en rød dug med et hvidt kors.
Dannebrog, som ifølge legenden faldt ned fra himlen på Valdemarsdag den 15. juni 1219, er mere populært end nogensinde. Hele 92 procent af den voksne danske befolkning oplever Dannebrog som et positivt symbol, alle danskere kan samles om.
Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har foretaget for Grænseforeningen. 71 procent af de adspurgte erklærer sig endda helt enige, mens 21 procent er enige i den positive opfattelse af flaget. Kun to procent er uenige eller helt uenige.
Vi mener, det er vigtigt af hensyn til sammenhængskraften i Danmark, at vi har fælles symboler. Og vi er meget tilfredse med, at det, vi ser som vores vigtigste symbol, vores flag, nyder så stor opbakning, siger Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup.
Han er særligt overrasket over, at flaget også opfattes positivt af de yngre generationer. Blandt 18-34-årige er tilslutningen til flaget 88 procent. Blandt danskere over 56 år ser hele 96 procent positivt på flaget.
Når vi har testet danskernes viden om grænselandets historie, har der været markant forskel på de unge og de ældre. Men når det handler om forholdet til flaget, ser generationerne næsten ens på sagen. Unge har måske et lidt mere ironisk forhold til flaget, men det jævner sig ud, når de bliver ældre, vurderer Finn Slumstrup.
Lisanne Wilken er antropolog, lektor ved Aarhus Universitet og forsker i nationalsymboler. Hun forklarer den store tilslutning med, at det er lykkedes at gøre Dannebrog til et nationalt, men ikke et nationalistisk symbol.
Formålet med et flag er at markere en adskillelse mellem os og de andre. Men når det opfattes af så mange som et positivt symbol, hænger det sammen med, at det symboliserer et fællesskabs-os mere end et ekskluderende og aggressivt os, siger Lisanne Wilken og tilføjer:
Vi ser flaget over det hele. Det hænger på juletræet. Det bliver hejst i kolonihaven. Og vi ser det i børnehaven, når nogen har fødselsdag også når det er indvandrerbørn, der har fødselsdag.
Ifølge Hans Christian Bjerg, historiker og forfatter til bogen Dannebrog historien om et kristent og nationalt symbol, er den store tilslutning til Dannebrog et tydeligt tegn på, at det er lykkedes at hæve flaget over partipolitik og etniske forskelle.
Da Dansk Folkeparti midt i 1990erne brugte Dannebrog til at køre en meget aggressiv linje, reagerede nogle på den modsatte fløj ved at sige, at så gad de ikke bruge flaget. Men andre herunder jeg selv påpegede, at den bedste måde at modvirke, at flaget bliver partipolitisk, er selv at bruge det, forklarer han.
Nils Ole Kajhøj er formand for foreningen Danmarks-Samfundet, som i over 100 år har virket for kendskab til og respekt for Dannebrog. Han oplyser, at foreningens medlemstal de seneste fem år er blevet tredoblet til i alt 1440 foreninger og enkeltpersoner, hvilket vidner om flagets brede popularitet:
Forklaringen på, at alle er så glade for flaget, er, at det ikke er statens flag, men vores alles flag. I mange lande flages der meget ved offentlige bygninger, mens folk er tilbageholdende med at bruge flaget privat. I Danmark er det omvendt.
Danmarks-Samfundet markerer i øvrigt i dag, at det både er 793-året for Dannebrog og 100-året for Valdemarsdag som officiel flagdag. I 1912 blev den 15. juni af kong Christian X anerkendt som den dag, Danmarks-Samfundet måtte sælge sine små stofmærker med flag til støtte for danskere syd for den tyske grænse og grønlandske børn. Salget blev forestået af børn, og derfor var Valdemarsdag skolefridag fra 1912 og frem til 1948. I 1920 blev Valdemarsdag tillige valgt som den dato, der skulle markere genforeningen med Sønderjylland.