Prøv avisen

Dannelse vender tilbage i skolen

-- I dele af skoledebatten er dannelse blevet brugt som et værn mod kravet om faglighed, siger lektor Ove Korsgaard. Foto: Kristian Djurhuus

Et utal af konferencer, en forskningsenhed og en ny tænketank sætter netop nu fokus på dannelse i et forsøg på at styrke den fællesmenneskelige side af uddannelsen

I en længere årrække har samfundet fokuseret ensidigt på, at mennesker skulle uddanne sig for at opnå en bestemt viden og kunne bestride et bestemt job. Nu er en større bevægelse i gang med det formål at øge dannelsen, så mennesker bliver bedre til at fungere i fællesskaber og forholde sig etisk til egen viden.

Dannelsens genkomst kommer til udtryk på mange måder. Om to uger holder Vartov i København en stor konference om "dannelse og duelighed" i folkeskolen, og senere i denne måned lægger Aarhus Universitet hus til et seminar om dannelse og uddannelse med afsæt i teologen og filosoffen K.E. Løgstrup. Dertil kommer at et utal af nye bogudgivelser, forskningsprojekter og en ny tænketank om dannelse.

– Dannelsesbegrebet var i en årrække forkætret i vide kredse, fordi det blev forbundet med pæne manerer, borgerlige dyder og bestemte kundskaber, påpeger Peter Aaboe Sørensen, forskningsadjunkt i idéhistorie ved Aarhus Universitet og medarrangør af Løgstrup-konferencen.

Løgstrup beskrev i artiklen "Skolens formål" fra 1981 den side af begrebet, som netop nu vinder frem. Nemlig dannelsen som udtryk for en selvbesindelse. En erkendelse af, at mennesket indgår i en større helhed, og at dannelse ikke er at lære bestemte fakta eller manerer, men evnen til at kunne forholde sig til andre.

Alexander von Oettingen er leder af en ny forskningsenhed for politisk, etisk og religiøs dannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet. Et af formålene med denne enhed er at give dannelse en central placering i hele undervisningssystemet, men at gøre dannelse lige så fagligt kvalificeret som uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem undervisning i medborgerskab.

– Dannelsen har aldrig været væk, men man har i en årrække kaldt det noget andet. I øjeblikket vinder begrebet frem, fordi vi har brug for nogle pejlemærker som reaktion på, at verden er blevet mere fragmenteret og uoverskuelig, forklarer Alexander von Oettingen.

Lektor Ove Korsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som har forsket i dannelse og deltager på Vartov-konferencen, mener at dannelse længe har været højt prioriteret i folkeskolen, idet formålsparagraffen lægger vægt på demokrati og elevens alsidige personlige udvikling. Men problemet er, at disse begreber er blevet stillet op som "bløde værdier" i modsætning til "hård" viden.

– I dele af skoledebatten er dannelse blevet brugt som et værn mod kravet om faglighed. Men det som individ at kunne fungere sammen med den nære omverden kræver også en faglighed, siger Ove Korsgaard, som dog betoner, at dette faglighed ikke er det samme som paratviden eller kanonlister.

Per Kjeldsen er pædagogisk konsulent og daglig leder af Sophia, en nystartet tænketank for pædagogik og dannelse, som ønsker at påvirke dansk uddannelsespolitik. Han mener, at tidens dannelsesideal er snævert rettet imod individet, markedet og det nationale.

– Når børn skal udarbejde uddannelsesplaner allerede i 6. klasse, og når eleverne skal underkastes nationale test, er det udtryk for et bestemt dannelsessyn om, at man skal være målrettet og ikke må spilde tid. Vi vil gerne bidrage til, at demokrati, mangfoldighed og nysgerrighed også i fremtiden står centralt i skoleelevers dannelse, siger han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere i artiklerne under LIV OG SJÆL: Alle vil have dannelse og Du danner dig selv i mødet med andre