Prøv avisen

Dannelsen taber til økonomiske fag på universiteter

For 25 år siden var det uddannelser som litteraturvidenskab, internationale udviklingsstudier og filosofi, der krævede de højeste gennemsnit. I år ser virkeligheden noget anderledes ud. Foto: Mathias Bojesen

Filosofi og litteraturvidenskab har tabt til økonomiske studier, når det handler om karaktergennemsnit. Økonomer er den nye elite, siger forsker

Der skal kæmpes hårdt fra første dag i gymnasiet, hvis man drømmer om at komme ind på én af de fem uddannelser, der i år ligger i top, hvad angår karaktergennemsnit.

Det viser opgørelsen over årets studieoptag, der blev offentliggjort i sidste uge.

International Business på Copenhagen Business School er det studie, som har det højeste gennemsnit i år nemlig 12,3. Molekylær biomedicin på Københavns Universitet får en andenplads med et gennemsnit på 12,1, og derefter følger International Business & Politics på Copenhagen Business School, Københavns Universitets psykologistudie og Erhvervsøkonomi HA (Projektledelse) på Copenhagen Business School.

Men for bare 25 år siden var det andre uddannelser, der krævede højeste gennemsnit.

Beregninger foretaget af Danmarks Radio viser, at Jordemoderuddannelsen i København eller Aalborg sammen med Kommunikation på Roskilde Universitetscenter i 1990 delte førstepladsen om at være det studie med det højeste gennemsnit nemlig 10,5. På dette tidspunkt var det 13-skalaen, der fungerede som karakterskala og ikke den nuværende syvtrins-skala. Disse uddannelser blev efterfulgt af Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitetscenter og filosofi på Københavns Universitet.

Når der er sket så markant et skifte, og når tre af årets fem studier med det højeste gennemsnit klinger af ”forretning”, er det et udtryk for, økonomernes magt i samfundet, forklarer Jan Thorhauge Frederiksen, der er uddannelsesforsker og adjunkt på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

”I dag er det i høj grad økonomer, der er toneangivende i vigtige debatter. I medierne er det ofte en professor i økonomi, der bliver spurgt om, hvad skal vi mene om et eller andet eksempelvis uddannelse. Også selvom vi har tonsvis af uddannelsesforskere,” siger Jan Thorhauge Frederiksen, der forklarer, at vi som samfund bevæger os væk fra dannelsestænkning og over mod økonomisk tænkning.

”Folketingets sammensætning bærer præg af djøf'ere, sådan var det ikke for 15 år siden. Magteliten er statskundskaber og økonomer. Når man spørger en økonom, hvordan samfundets skal se ud, så får man et svar, der hviler på en model om, hvordan samfundet holdes stabilt. Spørger man en filosof, får man et mere abstrakt svar,” siger Jan Thorhauge Frederiksen.

Lars-Henrik Schmidt, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at uddannelserne med de højeste gennemsnit i år har det fællestræk, at de sikrer arbejde og god løn.

”Jeg nægter at tro på, at så mange rent faktisk er optaget af business og molekylær biomedicin, men de unge har fulgt et råd om at tage en uddannelse, som erhvervslivet har brug for. Molekylær biomedicin er valgt, fordi det er en sikker vej til ansættelse i det medicinindustrielle kompleks,” siger Lars-Henrik Schmidt, der også ser skiftet fra 1990 til i dag som et udtryk for, at uddannelsessøgende gerne vil finde et studie, der kan føre til et spændende liv i overhalingsbanen.

Samtidig er der siden 1990 kommet en ny generation af studerende, som ifølge Lars-Henrik Schmidt er mønsterbrydere.

”Deres mønsterbrud bliver ikke et studie i litteraturvidenskab, det handler om at tjene penge. Mange har arbejdet hårdt i gymnasiet for at få høje gennemsnit. Vi har aldrig haft så mange direktører som nu, og de fem studier med højeste gennemsnit er direkte vej til pengeeliten, som måske er mere moderne end dannelseseliten,” siger han.