Dansk-afghansk kvindeforkæmper: Lige nu har jeg skyldfølelse over at leve i sikkerhed

Tahmina Salik føler sig magtesløs, fordi hendes familie i Kabul ikke aner, hvordan Taleban kommer til at opføre sig. Men hun vil fortsætte sit arbejde med at støtte kvinder i Afghanistan. De har mere end nogensinde brug for hjælpen, siger hun

Tahmina Salik arbejdede ivrigt for at komme på niveau med sine danske kammerater, da hun kom til Danmark som 14-årig. Som pige kunne hun ikke gå i skole i Afghanistan. De seneste dages udvikling er deprimerende nyt for kvinder i Afghanistan, men Tahmina Salik håber, at det bliver muligt at fortsætte nogle af de kvindeprojekter, hun rådgiver.
Tahmina Salik arbejdede ivrigt for at komme på niveau med sine danske kammerater, da hun kom til Danmark som 14-årig. Som pige kunne hun ikke gå i skole i Afghanistan. De seneste dages udvikling er deprimerende nyt for kvinder i Afghanistan, men Tahmina Salik håber, at det bliver muligt at fortsætte nogle af de kvindeprojekter, hun rådgiver. Foto: Privat.

Der var meget stille, da Tahmina Salik, hendes forældre og øvrige familie så Talebans erobring af Kabul på tv i stuen i hendes parcelhus i Sorø.

De sad hver især med deres mobiltelefon for at følge beskederne fra familien i Kabul. De havde brug for at være sammen. Kabuls fald og Talebans magtovertagelse var en af de sørgeligste dage siden familiens flugt fra Afghanistan i 2000.

Faderen arbejdede som arkitekt i Afghanistan, og moderen var journalist, men de blev begge fyret under Taleban, og Tahmina Salik måtte ikke gå i skole. Indtil hun kom til Danmark, modtog hun hjemmeundervisning af forældrene.

Tahmina Salik har i dag en kandidatgrad i internationale forhold fra Syddansk Universitet og arbejder som selvstændig konsulent for flere ngo’er, der hjælper i Afghanistan. Hun er gift og har to børn.

”Man føler sig meget magtesløs. Jeg har en følelse af, at det generelt er svært at være i min krop i disse dage. Jeg talte med min kusine, der har en videregående uddannelse og bor i Kabul. Byen er i kaos, og de prøver at holde sig så meget hjemme som muligt, fordi de ikke aner, hvordan Taleban kommer til at opføre sig. Taleban har løsladt deres fanger fra fængslerne, og det er gået op for min kusine, at en af deres naboer tilhører Taleban. Naboen har lige fået sin søn tilbage fra fængslet. Det gør min kusine og hendes familie utrygge,” fortæller Tahmina Salik.

Hendes familie i Kabul vil helst ud af landet, men ved godt, at det er umuligt i øjeblikket.

”Min kusine frygter, at hun ikke kan fortsætte med sit arbejde, og så er hun meget bekymret for sin datter. Hun ved ikke, om hun overhovedet får lov til at tage en uddannelse. Jeg har grædt, men når jeg taler med hende, forsøger hun at berolige mig. Hun siger, at de nok skal klare situationen. Jeg er taknemlig over, at jeg ikke bor i Afghanistan. Jeg tænkte på, hvor heldig jeg er, da jeg af-leverede mit barn i børnehaven i dag. Men samtidig får jeg også en form for skyldfølelse over, at jeg kan overleve det hele,” fortæller Tahmina Salik.

Tahmina Salik arbejder som rådgiver for flere kvindeprojekter i Afghanistan. Blandt andet er hun rådgiver for et projekt, hvor der ifølge planen skulle uddeles gen-anvendelige menstruationsbind til kvinder i Herat og Kabul. Menstruation er et stort tabu i Afghanistan, og den månedlige cyklus forhindrer mange unge kvinder i at passe deres skole. Projektet er nu sat på pause.

Hun håber stadig på fortsættelsen af et andet projekt, hvor kvinder, der har eneansvaret for at forsørge deres børn, tjener penge ved at pakke mandler og rosiner for organisationen Warfair.

”Jeg talte med fem-seks af kvinderne via internettet for nylig. Det er så vigtigt for dem, at de kan bevare deres livsgrundlag. I nogle tilfælde er de blevet skilt, og i andre tilfælde er manden stofmisbruger. Mange af kvinderne er analfabeter og er meget stolte over, at de kan klare sig, og at deres børn går i skole, ” fortæller Tahmina Salik.

Trods de seneste dages deprimerende nyheder fra Afghanistan, ser Tahmina Salik et håb i det faktum, at unge afghanere har fået uddannelse og skolegang efter 2001.

”65 procent af den afghanske befolkning er under 25 år, og de er vokset op under relativt frie forhold, hvor kvinder har været journalister og parlamentsmedlemmer. Den viden er hos de unge afghanere. Man kan tage rettigheder fra mennesker, men ikke viden,” mener Tahmina Salik.

Mange spørger, hvordan det kan være, at det de seneste måneder er gået så hurtigt for Taleban at erobre landet, når Vesten har postet mange milliarder i militær og udvikling?

”Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg heller ikke kan svare på. Men et af svarene er, at den afghanske regering var for svag, gav for hurtigt op og ikke kunne samle befolkningen. Dertil kommer, at vi er en nation med forskellige etniciteter, og det giver konflikter.”

Om Vestens indsats har været forgæves, er ifølge Tahmina Salik stadig et åbent spørgsmål.

”Det store spørgsmål er, om afghanerne vil bruge den viden, de har fået de seneste 20 år. Det er for tidligt at svare på. Hvis alt bliver som under Taleban i 1990’erne, så har indsatsen været forgæves, men jeg har ikke opgivet håbet om, at udviklingen bliver anderledes.”