Som det hidtil eneste land i EU har Danmark valgt at inddrage opholdstilladelserne fra den gruppe af syriske flygtninge, der kommer fra området omkring hovedstaden Damaskus, hvor diktatoren Bashar-Al Assad har sin primære magtbase i det borgerkrigshærgede land.
Debatten er blusset op i kølvandet af historien om den 19-årige gymnasieelev Aya Abo Daher fra Nyborg. Efter seks år i Danmark har hun ikke fået forlænget sin midlertidige opholdstilladelse og skal nu udvises til Syrien.
Historien har i de seneste uger fået både regeringens støttepartier og organisationer som Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp til at kritisere Danmark for at gå enegang i sagen. Også FN’s Flygtningenævn har erklæret sig uenig i den danske position.
Men ifølge eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, vil andre europæiske regeringer nu holde skarpt øje med, om den danske strategi får flere syrere til at vende hjem.
En af dem er den tyske samfundsforsker Victoria Rietig, der er ekspert i migrations- og asylpolitik ved tænketanken Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab.
Hun påpeger, at Danmark har ”taget det største og mest drastiske skridt indtil videre”.
”Men den danske beslutning er helt på linje med den generelle skeptiske linje, der hersker over for syriske flygtninge i hele Europa. På den måde afviger Danmark ikke fra den overordnede tendens, hvor alle lande bruger tid på at gennemgå og opdatere deres politiske muligheder med henblik på at gennemtvinge flere hjemsendelser,” siger Victoria Rietig.
Hun henviser blandt andet til sit eget hjemland Tyskland, hvor regeringen for nylig har skrottet en lov fra 2012, der gjorde det umuligt at udvise flygtninge til Syrien. Dog betragtes Syrien endnu som usikkert, og det er kun folk, der udgør en potentiel sikkerhedsrisiko, som siden årsskiftet har kunnet udvises.
Michelle Pace er professor og ph.d. i globale studier på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i migration og asyl. Hun er enig med sin tyske kollega.
”Den skærpede linje i forhold til repatrieringer er ikke ny. Så selvfølgelig vil vi se andre medlemslande hoppe med på Danmarks vogn og sige, at ’hvis Danmark kan, så kan vi også’.”
Det er dog stadig uvist, om Danmark bliver et forbillede eller et skrækeksempel.
Victoria Rietig henviser til, at Danmark – ligesom resten af de europæiske lande – ikke har en hjemsendelsesaftale med det syriske regime. Afviste asylansøgere skal derfor selv takke ja til at rejse hjem, og indtil da skal de bo på et af landets hjemrejsecentre.
”Hvis vi i Danmark ser en udvikling, hvor flere og flere afviste asylansøgere rejser hjem frivilligt, så kan det blive et eksempel til efterfølgelse i andre lande. Men hvis den danske beslutning medfører, at en støt stigende gruppe af andenrangsborgere kommer til at leve deres liv i et omkostningstungt center uden de samme frihedsrettigheder som resten af befolkningen, så er vi jo lige vidt,” siger Victoria Rietig.
500 syriske flygtninge i Danmark kan risikere at miste deres opholdstilladelse i løbet af 2021, oplyser Udlændingestyrelsen til Berlingske. Når styrelsen tager stilling til sagerne, er det blandt andet på baggrund af en rapport fra Europarådet, der konkluderer, at sikkerheden i Damaskus-regionen er så sikker, at flygtninge nu ikke længere har ret til beskyttelse i Danmark.
I 2020 valgte 137 syrere – både flygtninge og indvandrere – at vende hjem til Syrien med økonomisk støtte efter repatrieringsloven. Året før var tallet 100.
Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret på Københavns Universitet, vurderer også, at flere europæiske lande med stor sandsynlighed vil følge Danmarks eksempel.
”Der er ikke nogen tvivl om, at man både politisk og også ved andre europæiske udlændingemyndigheder og domstole vil skæve til den praksis, man har i Danmark,” siger han.
Faktisk er Danmark højst sandsynligt bare lidt foran, forklarer han.
En væsentlig grund til, at regeringen som den første i Europa inddrager nogle af syrernes opholdstilladelser, er nemlig de særlige regler, der giver Danmark mulighed for at tildele midlertidige opholdstilladelse på ned til et år ad gangen. Når tilladelsen skal forlænges, er der desuden lovkrav om, at man automatisk undersøger, om der stadig er et behov for beskyttelse.
”De andre lande er ganske enkelt ikke nået dertil, hvor opholdstilladelserne udløber,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Næste spørgsmål er så, om andre lande vil nå til samme vurdering som de danske myndigheder, når det kommer til sikkerheden i Syrien. Også her vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, at der er en vis sandsynlighed for, at Danmark vil være et forbillede.
Den danske beslutning har endnu ikke fået nogle officielle reaktioner fra regeringer i andre EU-lande.
Men ifølge en EU-kilde, der beskæftiger sig med asylområdet, er det en kendt sag, at mange medlemslande har en stærk politisk interesse i at få flere syrere til at rejse hjem.
På den baggrund vil kilden ikke udelukke, at den nye danske praksis vil få en afsmittende effekt i andre lande, selvom der endnu ikke har været formelle henvendelser.
Under normale omstændigheder er det lande som Holland, Østrig, Sverige, Tyskland og Frankrig, der deler interesser med Danmark, når det kommer til asylpolitik. Uden for EU-kredsen nævnes lande som Norge og Storbritannien.
EU-Kommissionen har indtil i går afholdt sig afventende i sagen, men på en pressebriefing i går i Bruxelles sagde en talsperson fra Kommissionen, at ”alle afgørelser skal holde sig inden for EU’s charter for fundamentale rettigheder”.
”Men det er de nationale myndigheder, der træffer den endelige beslutning.”