Det kan godt være, at danskerne siger, at svenskere ikke kan styre deres alkoholforbrug, og at grønlændere er forsumpede. Men sandheden er, at Danmark er det land i EU, hvor allerflest drikker alkohol jævnligt, og i gennemsnit drikker vi mere øl, vin og spiritus end grønlænderne.
Samtidig hører vi til blandt de folk i Europa, der har den største modvilje mod statslige tiltag mod alkohol. For eksempel er Danmark det EU-land, hvor flest er modstandere af at forbyde alkoholreklamer rettet mod unge, og kun i Holland er en større andel af befolkningen imod advarsler på flaskerne om alkohols skadevirkninger for gravide.
Det fremgår af en rapport om europæernes holdninger til alkohol, som den euro-pæiske statistikenhed Eurobarometer offentliggjorde i går.
Ifølge Mette Grønkjær, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, bekræfter undersøgelsen, at Danmark har en særlig alkoholkultur, hvor drikkeri indgår i et meget stort antal sociale sammenhænge, og hvor de, der stiller sig uden for alkohol-fællesskabet, betragtes som unormale.
"Der er en meget udbredt accept af, at alkohol hører til i mange sociale sammenhænge, for eksempel besøg af venner og familie. Min undersøgelse viser, at også storforbrug foregår i sociale sammenhænge. Det virker, som om brug af alkohol retfærdiggøres af, at det foregår sammen med andre," siger Mette Grønkjær, som offentliggør sin afhandling i juni.
Hendes bud på en indsats mod det høje alkoholforbrug, der koster 3000 danskere livet hvert år, er derfor, at alkoholkampagner ikke bare skal fokusere på at tælle genstande, men også sætte ind med en kulturel påvirkning.
"Jeg mener, vi bør kigge mere på normalitetskulturen. Vi bør spørge, om det er nødvendigt for et almindeligt ægtepar at dele en flaske rødvin flere hverdagsaftener om ugen, også selvom de føler, de sagtens kan styre det," siger Mette Grønkjær.
Hun nævner fra sin undersøgelse en konkret forandring, som er sket over de seneste årtier: Tidligere var alkohol på jobbet et meget udbredt fænomen, men i dag oplyser kun 4,5 procent af danskerne, at de "drikker i arbejdssammenhænge":
"Eksemplet viser, at kulturelle ændringer er mulige. Derfor mener jeg også, vi kan prøve at påvirke andre sociale sammenhænge, så flere overvejer, om det er nødvendigt at drikke så meget."
Margaretha Järvinen er professor i sociologi ved Københavns Universitet og ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun forsker blandt andet i unge og alkohol og er enig i, at det høje danske alkoholforbrug er kulturelt betinget. Men netop alkoholkulturen er også noget af det sværeste at ændre, påpeger hun:
"Eksemplet med arbejdspladserne er en undtagelse fra reglen. Det tager ofte generationer at påvirke alkoholkulturen. Samtidig viser den internationale forskning, at det, der virkelig har effekt på forbruget, er priserne og tilgængeligheden. Så det er vigtigt, at indsatsen er en kombination af de ting. Men jeg er enig i, at indsatsen for at ændre alkoholkulturen har været underspillet herhjemme, og at der skal satses mere på det end i dag."