Prøv avisen

Dansk asylpraksis bryder konventioner

Når Flygtningenævnet hjemsender flygtninge, som nævnet anerkender er konverteret til kristendommen, er det et klokkeklart brud på internationale asylregler. Sådan lyder dommen fra en stribe danske eksperter. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN

Når Flygtningenævnet hjemsender flygtninge, som nævnet anerkender er konverteret til kristendommen, er det et klokkeklart brud på internationale asylregler. Sådan lyder dommen fra en stribe danske eksperter

Flygtningenævnet, som afgør asylsøgeres skæbne i Danmark, bryder de internationale menneskerettigheder og asylkonventioner.

Så enkelt kan Flygtningenævnets seneste afgørelse karakteriseres, mener juridiske asyleksperter og advokater.

LÆS OGSÅ: Den lange vej til asyl

Tirsdag i sidste uge afviste Flygtningenævnet den 24-årige afghaner Mohammad Ayoubi. Han havde søgt asyl efter at have stiftet bekendtskab med kristendommen i Afghanistan og siden at være konverteret fuldbyrdet i Danmark. Nævnet anerkender hans konversion, men mener ikke, at han vil være i fare for personlig forfølgelse ved hjemsendelse.

I afgørelsen konkluderer nævnet, at Mohammad Ayoubi ved hjemsendelse bør kunne undgå at udstille sig selv som kristen, og at det ikke behøver at være en del af hans fremtidige liv som kristen offentligt at demonstrere sit religiøse tilhørsforhold.

Det strider imod retningslinjerne for beskyttelse af religiøse flygtninge under FNs højeste asylmyndighed, UNHCR. Heri lyder det:

Religiøs overbevisning, identitet eller levemåde kan ses som så fundamental for den menneskelige identitet, at en person ikke skal presses til at skjule, ændre eller give afkald på dette for at undgå forfølgelse.

Blandt andet på baggrund heraf mener Niels-Erik Hansen, advokat og centerleder i Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, at Mohammad Ayoubis sag vil kunne indbringes for FNs højeste instanser. Niels-Erik Han-sen førte sidste år 30-40 sager for klienter i Flygtningenævnet.

Afgørelsen er et brud på FNs konvention om civile og politiske rettigheder, der også dækker retten til at ytre sig religiøst. Enhver har ret til at udtrykke sig religiøst uden at blive udsat for tortur eller inhuman behandling. Derfor er det her en sag, som vil kunne indbringes for FNs Menneskerettighedskomité eller for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger han og vurderer, at komitéen eller domstolen ville udtale kritik af Flygtningenævnets afgørelse, hvilket ville føre til en genoptagelse af sagen. Med stor sandsynlighed for, at der ville gives asyl.

Hverken Menneskerettighedskomitéen, Menneske-rettighedsdomstolen eller UNHCR kommenterer sager i enkelte lande, men ifølge Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet samt ekspert i asylregler og menneskerettigheder, er der ingen tvivl om, at Flygtningenævnet bryder FN-konventionerne.

Man kan ikke udvise folk, hvis konversion man anerkender, siger han.

Jens Vedsted-Hansen har selv siddet i Flygtninge-nævnet og finder den nuværende praksis yderst problematisk.

Det er en misforståelse, når Flygtningenævnet tilsyneladende uden nærmere juridiske overvejelser henviser asylsøgeren til at undlade at demonstrere sit religiøse tilhørsforhold offentligt. En ting er, at det er temmelig urealistisk i betragtning af den rolle, religion spiller i hjemlandet. Mere afgørende er det, at nævnet ikke har juridisk grundlag for at indskrænke udlændingeloven på den måde. Det er simpelthen i strid med de FN-konventioner, loven bygger på.

Kritikken kommer i kølvandet på reaktioner fra Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, asyladvokat Niels Henrik Christensen og juraprofessor Jens Elo Rytter, som alle i sidste uge rettede skarp kritik af Flygtningenævnets praksis.

Fra Flygtningenævnet forsvarer sekretariatsleder Stig Torp Henriksen imidlertid afgørelsen.

Afgørelser om asyl sker i overensstemmelse med Danmarks internationale asylretlige forpligtelser, som udgør et grundlæggende element i nævnets virksomhed. Hvis nævnet efter en konkret vurdering mener, at en an-søger er i risiko for forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet, gives der asyl også i sager om konvertitter, siger han.