Dansk coronavaccine skal testes på kaniner og raske, unge mænd

En ny coronavaccine vil være sikker, selv om det skal gå lynhurtigt med at få den klar. Den skal testes først i kaniner, så raske, unge mænd, og danske virksomheder har vist et stort samfundssind til gavn for hastigheden, siger professor om processen med at få en dansk vaccine klar

Forskere fra Københavns Universitet forventer, at de kan have den første prototype på en coronavaccine er klar om små tre uger, og om seks måneder kan produktionen forhåbentlig starte.
Forskere fra Københavns Universitet forventer, at de kan have den første prototype på en coronavaccine er klar om små tre uger, og om seks måneder kan produktionen forhåbentlig starte. Foto: Andreas Gebert/Reuters.

Danske forskere er på vej med en ny vaccine mod coronavirus, som Kristeligt Dagblad fortalte tidligere i denne uge. Forskerholdet fra Københavns Universitet forventer, at den første prototype på vaccinen er klar om små tre uger, om seks måneder skal produktionen forhåbentlig starte, og håbet er, at de kliniske afprøvninger begynder om 8-10 måneder.

Men hvordan foregår egentlig forsøg på mennesker, når en vaccine gerne skal ramme markedet med lynets hast? Er processen sikker?

Ja, sikkerheden bliver høj, selvom det går stærkt, siger Ali Salanti, professor og en del af forskerholdet, som begyndte arbejdet med vaccinen, da de første EU-midler tikkede ind for én uge siden, og som lige nu arbejder ”døgnet rundt” med vaccinen:

”I 2006 fandt en stor skandale sted i England, hvor man testede et lægemiddel i mennesker, og flere unge mænd døde, selvom man havde regnet med, at stoffet var stort set bivirkningsfrit. Siden er reglerne strammet gevaldigt op, så det er stort set umuligt at havne i den situation igen. Så man går ikke på kompromis med sikkerheden for testpersoner.”

”Desuden har covid-19 en ret lav dødelighed. Jo lavere dødeligheden er for en sygdom, jo færre risici for bivirkninger vil man tolerere. Når vi skal ud og vaccinere hele jordens befolkning, skal vi være helt sikre på, at vaccinen er i orden.”

Hvordan tester I?

”Vi begynder med at teste vaccinen for bivirkninger i helt almindelige kaniner. Vi havde håbet, at vi kunne nøjes med teste i raske kaniner, og derfra gå videre til mennesker. Men nu er der kommet nye data, der tyder på, at vi måske er nødt til også at teste i dyr, som er syge med covid-19 for at se, om vaccinen gør sygdommen værre, hvis man allerede har den.”

Hvordan foregår forsøg på mennesker?

”Proceduren er normalt, at man tager 10-15 raske mænd på 20-30 år. Først får de en lille dosis, så giver man mere og mere og holder øje med, om der er bivirkninger, om det svulmer op, om de får feber og andre parametre. Man inficerer dem ikke med virus for at se, om vaccinen virker. Man vil typisk tage en blodprøve og se, om man på grund af vaccinen har fået et respons, der kan neutralisere virus, sådan som man ser i personer, der er blevet raske efter at have haft covid-19. Når man har set, at vaccinen er sikker, og de har udviklet det rigtige respons, vil man gå ud i en større gruppe på 100-1000 personer. Det foregår på et hospital, og så er det ude af vores hænder.”

Hvem er de mennesker, der stiller op til den slags forsøg?

”Vi har kontakt til et testcenter i Tyskland, der er klar til at køre det her. De slår en annonce op, og så er der nogle raske, unge mænd, der melder sig. Der er etiske guidelines for den slags, så de får en kompensation for deres tid, men ikke så meget, at penge bliver motivet.”

Hvis man ikke kan speede testprocessen op, hvordan skynder I jer så?

”Det, der kan speede en proces op, er de midler, der stilles til rådighed, sagsbehandlingen fra myndighederne og erhvervslivets rolle.”

”Vi er blandt andet afhængige af, at der er fabrikker, der kan fremstille vaccinen, tilsidesætte andre projekter og stille deres faciliteter til rådighed med de midler, vi har. Der er vi i kontakt med to danske virksomheder. Den ene skal teste i kaninerne for bivirkninger, den anden producere vaccinen. De har begge vist en ekstremt stor velvillighed til at accelerere processen og gøre det inden for budgettet. De tilsidesætter deres egen profit og forretning og går aktivt ind i opgaven med at hjælpe os som universitetsgruppe.”

I gik i gang for én uge siden. Hvordan kan I være så hurtige?

”Vi var allerede i gang med at lave effektive vacciner mod blandt andet malaria, så det var ret lige ud ad landevejen for os at kombinere den viden med den info, der kom fra Kina om, hvordan coronavirussen så ud. Men om det virker, ved vi ikke endnu.”

Du arbejder døgnet rundt for noget, hele verden ønsker sig. Er det spændende?

”Det er så spændende. Vi er i en situation, som gør os alle fattigere og bringer nationer i krise, men jeg er af den faste overbevisning, at det her vil ske igen, måske ikke i morgen, men så om 40 år, og måske med en endnu værre virus. Nu gør vi os på forskningsniveau klar til at respondere hurtigt, fordi vi får kørt alle processer i stilling og ved præcis, hvad vi skal gøre næste gang.”