Prøv avisen
Politisk set

Dansk demokrati står ved en korsvej

Når vi har fået en kritisk situation, skyldes det ikke mindst den intense konkurrence mellem de mange partier, skriver politisk kommentator Tim Knudsen. Foto: Polfoto

Med en regering i krise og en række partier, der alle vil markere sig, tegner der sig et billede af, at dansk politik i længere tid kan være lammet, også efter et valg, skriver politisk kommentator Tim Knudsen

Verden er fyldt med problemer og politisk usikkerhed. EU er rystet. Den demokratiske kultur er rystet i USA, Island, Italien, Ungarn og i en lang række andre stater.

Det kan være fristende her i Danmark at trøste sig med, at det danske konsensus-demokrati dog nok skal klare skærene. Men lige nu står det danske demokrati ved, hvad der ligner en korsvej. På Christiansborg venter mange et valg. Det kan blive en selvopfyldende profeti, hvis partierne tænker mere på at profilere sig til et valg end på at komme hinanden i møde.

Regeringen har meget svært ved at komme overens med alle sine støttepartier. Den vigtigste grund er Liberal Alliances ultimative krav om en lettelse for alle topskatteydere. Det er som bekendt uspiseligt for Dansk Folkeparti (DF). Tilmed angribes DF af det nye parti, Nye Borgerlige, for at være mere til snak end fasthed.

DF har på grund af det stormvejr, som partiet er ude i på grund af påstået misbrug af EU-midler og uklarheden om, hvad partiet vil med spørgsmålet om Europol-samarbejdet, kun fået mere grund til at vise principfasthed.

Et velfungerende konsensus-demokrati bygger ikke alene på formelle regler, men også på uskrevne normer om at vise hinanden tillid og om at være kompromisvillige. Kompromisløshed og trusler om at vælte regeringen rokker ved det minimum af ro og gensidig tillid, som er nødvendigt for at få et samarbejde.

Når vi har fået en kritisk situation , skyldes det ikke mindst den intense konkurrence mellem de mange partier. Især de små partier har et stærkt behov for at markere sig, fordi de ellers risikerer at blive overset. Der er ved at være mindst 10 partier i Danmark, som kan få pladser i Folketinget ved næste valg – akkurat som der var efter jordskredsvalget i 1973. Og som dengang kan det føre til mange nye folketingsmedlemmer, som ikke kender de uskrevne normer for politisk arbejde. Det førte til uberegnelige politikere, der ikke holdt ord, og store vanskeligheder helt frem til 1982 med at skabe flertal for noget langsigtet. I et forsøg på trække det parlamentariske liv op af sumpen blev der i 1978-1979 skabt en usædvanlig regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre. Den var dysfunktionel. De to partier manglede det nødvendige minimum af gensidig tillid.

Den indbyrdes konkurrence mellem de borgerlige partier er intens nu. De står samlet til tilbagegang. Hvis vi får et valg nu, er det sandsynligt, at Mette Frederiksen (S) bagefter kan blive forhandlingsleder ved dannelsen af en ny regering.

Men det kan blive endog meget svært at få en velfungerende socialdemokratisk ledet regering. For afstanden mellem Socialdemokratiet og De Radikale er vokset. Både når det gælder udlændingepolitik og fordelingspolitik.

Enhedslisten har først og fremmest spekuleret på, hvordan de bedre kan presse en socialdemokratisk ledet regering end i årene 2011 til 2015. Det nye parti, Alternativet, som ikke har den store parlamentariske erfaring, synes at se sorgløst på det, hvis det skulle tage lang tid at danne regering. Det er ikke uforståeligt, hvis de synes, at man nogle gange næsten har været for hurtige til at danne en dansk regering. Men det kan godt tage for lang tid. Spanien brugte 10 måneder på at danne en regering, og Belgien har prøvet at bruge over et år. Det fører til en langvarig politisk handlingslammelse.

Kun SF begynder at ligne et brugbart støtteparti for Mette Frederiksen. Men partiet ligger til meget få mandater.

Kan man tænke sig en SV-regering, der denne gang bygger på tillid? Måske, men i første omgang vil Venstre måske have behov for at skifte ledelse. Det vil tage tid. En længere regeringskrise med politisk handlingslammelse til følge kan ikke udelukkes efter et eventuelt valg.

Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator.