Dansk EU-politik skruer ned for idealerne

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ændret EU-linje i forhold til Helle Thorning-Schmidt, men ikke i forhold til andre socialdemokratiske statsministre før hende. Hun er vendt tilbage til en socialdemokratisk EU-politik præget af pragmatisme og nøgternhed. EU-idealismen er væk

”Mette Frederiksen har meldt en pragmatisk og nøgtern EU-linje ud. Den har imidlertid tydelige rødder til tidligere socialdemokratiske statsministres positioner fra før Helle Thorning-Schmidt,” skriver professor Peter Nedergaard.
”Mette Frederiksen har meldt en pragmatisk og nøgtern EU-linje ud. Den har imidlertid tydelige rødder til tidligere socialdemokratiske statsministres positioner fra før Helle Thorning-Schmidt,” skriver professor Peter Nedergaard. Foto: Johanna Leguerre/Ritzau Scanpix.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har anlagt en linje i EU-politikken, som adskiller sig noget fra linjen, som den forrige socialdemokratisk ledede regering havde under Helle Thorning-Schmidt.

For det første har Mette Frederiksen nedtonet de overordnede og principielle udmeldinger angående EU. I det såkaldte forståelsespapir mellem regeringens og dens støttepapir, nævnes EU først og fremmest i relation til helt konkrete initiativer om miljø-, klima- og energipolitik, i forbindelse med initiativer for at skaffe europæisk arbejdskraft til Danmark og angående ønsket om et historisk løft i EU’s hjælp til Afrika.

Mette Frederiksen meldte allerede på Folkemødet på Bornholm i 2018 ud, at de danske EU-forbehold udgør grundlaget for dansk EU-politik. Hun ønsker tilsyneladende ikke at gentage tidligere socialdemokratiske og borgerlige regeringers forgæves forsøg på at få fjernet de danske EU-forbehold. Statsministeren har dog for nylig pragmatisk antydet, at der eventuelt kunne blive tale om en folkeafstemning om det danske EU-forbehold om forsvarspolitikken, hvis USA’s sikkerhedspolitik i forhold til Europa nødvendiggjorde et forstærket europæisk samarbejde.

Forstået på denne måde er Mette Frederiksen således langt fra den forrige socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidts principielle holdning om, at der skal arbejdes på at være ”så tæt på kernen i EU som muligt”, som sidstnævnte udtrykte det i 2014.

For det andet har Mette Frederiksen meldt hårdt ud angående forslaget til et langtidsbudget fra EU-Kommissionen, som vil forøge EU’s udgifter betragteligt og indebære en merbetaling fra den danske statskasse til EU-budgettet på cirka fire milliarder kroner. I den forbindelse skal det med, at Danmark allerede i dag er et af de medlemslande i EU, som bidrager mest til EU-budgettet i forhold til de tilbagebetalinger, danske virksomheder og institutioner får herfra.

Meldingen fra Mette Frederiksen om EU-budgettet ligger imidlertid i forlængelse af meldingerne fra skiftende danske finansministre siden 2011, da den daværende danske finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V) begyndte – i lighed med andre nordeuropæiske medlemslande – at arbejde på at få en særlig dansk rabat på bidraget til EU-budgettet. Før dette tidspunkt havde holdningen fra dansk regeringsside været, at rabatter på betaling til EU-budgettet, som var udløst af den oprindelige britiske rabat mange år tidligere, ikke var noget, Danmark kunne gå ind for, da fordelen ved at være med i EU ikke kunne gøres op på basis af et bogholderiregnskab. Årsagen var ikke mindst, at fordelen ved at være en del af det indre marked slet ikke fremgik heraf.

Mette Frederiksens holdning til det danske bidrag til EU-budgettet er således ikke ny. Danske regeringer vil langt hellere anvende skattekronerne på håndgribelige ting i Danmark end på luftige projektet i EU-regi, selvom man ofte verbalt også bakker op om det sidste. Derimod er Mette Frederiksens pragmatiske holdning til de danske EU-forbehold helt anderledes end hos EU-idealisten Helle Thorning-Schmidt. Samtidig flugter Mette Frederiksens holdning meget godt med den socialdemokratiske EU-linje hos de socialdemokratiske statsministre, Poul Nyrup Rasmussen og Anker Jørgensen, som også anlagde en pragmatisk og nøgtern EU-linje. Vi skal tilbage til Jens Otto Krag for at finde en idealist med hensyn til det europæiske samarbejde, hvilket jo gjorde ham sårbar, da de ungdomsoprørte og EF-skeptiske MF’ere kom ind Folketinget i begyndelsen af 1970’erne og tvang ham til at slå på samarbejdets rene økonomiske fordele.

Summa summarum: Mette Frederiksen har meldt en pragmatisk og nøgtern EU-linje ud. Den har imidlertid tydelige rødder til tidligere socialdemokratiske statsministres positioner fra før Helle Thorning-Schmidt.

Peter Nedergaard er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.