Prøv avisen

Dansk Folkeparti er et gult parti, der er blevet rødere

”Det er ikke sikkert, at det er klogt at gå, hvis man ikke får alt igennem. Hvis man får 90 procent igennem, kan det også være, at det er klogt at blive. Det er den afvejning, vi skal foretage,” sagde Kristian Thulesen Dahl i går i forbindelse med forhandlingerne med Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: Søren Bidstrup

Det giver stadig mening at kalde Dansk Folkeparti et borgerligt parti, men det er rykket klart til venstre, siden Kristian Thulesen Dahl blev formand, mener flere forskere

Store dele af det politiske danmarkskort blev gult, da resultatet af folketingsvalget blev offentliggjort i torsdags. Dansk Folkeparti (DF), indikeret med den gule farve, stod tilbage som landets største parti i den sydlige del af Jylland og på store dele af Sjælland.

I går blev Lars Løkke Rasmussen (V) udpeget til igen at undersøge mulighederne for at danne regering, denne gang en borgerlig mindretalsregering. Det kan blive med Venstre alene som regeringsparti - eller en regering bestående af Venstre og et eller to andre borgerlige partier. I aftes tegnede det til, at i hvert fald Venstre og Dansk Folkeparti vil gå i realitetsforhandlinger om at danne regering.

Men bliver det i givet fald en borgerlig regering, når Dansk Folkeparti på flere centrale områder nu ligger klart til venstre for Socialdemokraterne? Er det et blåt parti?

Gennem årene har parti-ledelsen selv i flæng brugt forskellige ideologiske etiketter i sin markedsføring.

”Jeg er en ægte socialdemokrat. Jeg er simpelthen så socialt indigneret,” sagde tidligere partileder Pia Kjærs-gaard for eksempel til BT den 4. september 2011.

Godt et år senere kunne man læse i et nyhedsbrev fra den nye leder, Kristian Thulesen Dahl, at ”jeg opfatter mig som konservativ. Jeg er nationalorienteret og konservativ”. Senere i samme nyhedsbrev blev det til, at Dansk Folkeparti er et ”nationalkonservativt arbejderparti”.

I juli 2013 sagde Kristian Thulesen Dahl til Politiken, at han efter valget godt kunne forestille sig, at Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag for en Venstre-ledet regering kunne indgå et tæt samarbejde med Socialdemokraterne om socialpolitikken, sundhedspolitikken og ældrepolitikken - for at presse den borgerlige regering.

På DF's hjemmeside kan man i dag læse, at programmet indeholder elementer af ”konservativ, liberal og socialdemokratisk politik”.

Lektor Flemming Juul Christiansen fra Roskilde Universitet er på vej med en analyse af netop Dansk Folkepartis placering i dansk politik. For ham er der ingen tvivl:

”Hvis man kigger på partiets programmer, har de især flyttet sig i den økonomiske politik. Da det blev stiftet, havde det en økonomisk politik, som svarede til Fremskridtspartiets. De har siden bevæget sig fra højre position til centrum-venstre med ønsker om en højere økonomisk vækst i det offentlige og om at bevare ligheden, de vil kun have skattelettelser i bunden af indkomstskalaen og så videre,” siger Flemming Juul Christiansen.

”Det økonomiske fylder mere i fremstillingen af dem, end da de blev stiftet. De kom frem på en stram udlændinge- og retspolitik, og på det område ligger de klart til højre.”

Flemming Juul Christiansen mener, at man stadig må kalde partiet borgerligt, selvom det begreb ikke er helt entydigt. Det opstod i den franske revolution, hvor de borgerlige var i opposition til adelen, men indbyrdes splittede. Senere blev det brugt af marxister som et skældsord om ikke-socialister, men i Danmark bruger både konservative og liberale gerne ordet borgerlig om sig selv. Venstre taler dog også om, at der skal dannes en ”borgerlig-liberal” regering.

”Jeg vil mene, at Dansk Folkeparti er et borgerligt parti. Det støtter Lars Løkke Rasmussens kandidatur til at blive statsminister, det opfatter sig selv som ikke-socialistisk, og historisk har det jo også samarbejdet med de borgerlige partier. Det skete udpræget i VKO-perioden,” siger Flemming Juul Christiansen.

Dagbladet Information kunne sidste år fortælle, at Dansk Folkeparti i folketingssalen stemmer mere til højre end de øvrige borgerlige partier, bortset fra Liberal Alliance. Dataanalysefirmaet Buhl&Ras-mussen undersøgte 306 afstemninger i folketingssamlingen 2013-2014, og det viste, at Venstre og De Konservative stemte sammen med SR(SF)-regeringen i 60-70 procent af afstemningerne, mens Dansk Folkeparti kun gjorde det i 44 procent af dem.

Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er enig med sin kollega og påpeger, at Dansk Folkeparti i fordelingspolitikken nu placerer sig til venstre for Socialdemokraterne. Partiet vil have en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent, mens Socialdemokraterne nøjes med at foreslå en vækst på 0,6 procent.

Netop spørgsmålet om forholdet mellem den offentlige og den private sektor er en god målestok for, om man ligger til højre eller venstre på den fordelingspolitiske skala. Det er den traditionelle inddeling af partierne, men forskerne ser også på den værdipolitiske skala, og her ligger Dansk Folkeparti længst til højre med krav om en lavere kriminel lavalder, strammere flygtninge- og indvandrerpolitik og en generel skepsis over for globaliseringen.

Kasper Møller Hansen vurderer Dansk Folkepartis placering på både den værdipolitiske og den fordelingspolitiske akse og når frem til, at partiet alt i alt stadig ligger tættest på de øvrige borgerlige partier.

”Efter at Kristian Thulesen Dahl er kommet til, taler de meget mere om velfærd, og de behøver ikke tale om værdipolitikken, for der ved folk godt, hvor de er. Men det betyder, at afstanden mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er blevet kortere. Og jeg kan godt se for mig, at der ikke går mange valg, før de to partier kan gå sammen om en regering. Det kan nok ikke ske lige nu, men vælgergrupperne i de to partier ligger tættere på hinanden end nogensinde,” siger Kasper Møller Hansen.